Den her er til dig Lars....

Den her er til dig Lars...det er først nu at jeg har fået modet til at lægge den op, den har ligget som en kladde siden vores heftige sammenstød, men den er her...det syntes jeg at jeg skylder dig, eller jeg skulle nærmere sige det skylder jeg mig selv.

Indimellem så overraskes man af sine venner, man finder ud af at de kan blive lige så snot hysterisk som en selv, de kan få en til totalt at tabe hovedet, får en til at sige de værste ting, får en til at tænke de værste ting.

Sådan en ven har jeg. Stadig....

Jeg har en ven der er sød, kærlig, klog, morsom, medfølende, opmærksom og helt igennem elskværdig person, en rolig person, en person der ikke stiller sig op på en kasse på rådhuspladsen og brøler, han gør faktisk ikke meget væsen af sig selv, og alligevel gør han.
Han kan nemlig pisse mig helt af....
TOTALT OG I DEN GRAD
-pisse mig af, gøre mig splintrende rasende, gøre mig så gal at jeg får ondt i brystet, gøre mig så vred at jeg bliver svimmel fordi jeg glemmer at trække vejret, få det værste aggressive frem i mig, han kan gøre mig så vred at jeg tuder, at jeg smækker telefonrøret på i arrigskab (hvad jeg syntes er det mest platte og barnlige man kan gøre) Han kan få mig til at se rødt i store bølger, få mig til at krumme mig sammen til en hård kugle og holde mig selv hårdt i håret, så jeg ikke kommer til at kradse mig selv i bar hysteri, i kender vel følelsen af at huden klør når man bliver rigtig gal, og ham her kan få min hud til at koge, brænde og svide og han kan få mig til at råbe af ham, (det er ellers kun Henrik jeg gider råbe af, og det sker en gang om året, okay 2 måske...)
Min ven fik mig forleden så meget op i det røde feldt at jeg bagefter følte jeg havde løbet et halvmarton, jeg var totalt udmattet, totalt færdig, lige til at kaste ud med badevandet.

Men det bedste af det hele.... Jeg ved tilfældigvis at jeg har samme effekt på ham, og det er hævn nok...hehehehehe

Og et eller andet sted, så er det at turde gå amok og vise sine følelser, sin holdning og sin mening jo ok er det ikke... Det er da at leve, at være i kontakt med sine følelser.

Og det pussige er at Lars lige precis ved hvordan jeg har haft det, og han kan så lade fuldstændigt som ingen ting, tilgive mig 100% uden at give mig ret i det vi var uenige om. Herligt med sådan en ven og den gælder den anden vej også.
Kram til dig Lars.

Ingen kommentarer: