lørdag den 26. april 2008

lektier der ikke skal laves



Forleden sad Valdemar og så så sød ud... tag lige dine lektier frem sagde jeg, jeg vil gerne have nogle billeder af dig menns du laver dem... NEEEEJ svarede ungen, men fandt lydigt bogen frem og begyndte mens jeg knipsede billeder. Inden han havde set sig om havde han fået lavet sine lektier og moderen var glad.... lidt snedig skal man være engang imellem.......

lamsefrækkerter


Så er der knald på lamserne, de er nu ude hele natten og er rigtig frække, vædderlammene øver sig i at stange og stiller sig gladeligt op og er flabede når der skal tages billeder. Tror ham til højre bliver god på grillen... hahaha

lige ved og næsten


Så blev vinteroverdækningen taget af poolen. Og klargøringen i fuld gang, om 14 dage er vandet 26 grader varmt og vi har startet badesæsonen, åhhh hvor vi glæder os. Hvad så Onkel Flemming kommer du og bader som du lovede mig til festen... du er jo en rigtig viking...hahahah vandet er 14 grader lige nu såd et er "dejligt" varmt... host host...

tirsdag den 22. april 2008

Lastbil på afveje



Mellem vores jord og naboens marker er der en markvej, naboen har indraget mere og mere af markvejen til mark og vejen er derfor temmelig smal ...og ustabil. Det måtte en lastbil med 6 ton stabilgrus så sande da den forsøgte at bakke ned at vejen. Han kom for tæt¨på kanten og lastbilen var ved at tippe ned på vores mark med får og lam.
Flinke naboer kom til med rendegraver og kæder.... ikke at det kunne holde lastbilen som tippede mere og mere. Heldigvis for lastbilen stod en af vores hegnspæle lige på et heldigt (for lastbilen) sted. Hegnstråde sprang og det gjorde lastbilchaufføren også, men det var ud af førehuset... her kommer han flyvende.... læg mærke til de to sæt hjul til højre der så at sige ikke har kontakt med noget længere....
senere kom der en kæmpe kranvogn og satte kæder på og fik ham trukket på. Han kan være glad for at vores hegnspæl er banket 2 meter ned i jorden, ellers havde han nok ligget nede på marken med alle hjulene i vejret, og 6 ton stabilgrus spredt ud over det hele.

Lamsebamse


Her er en lille lamse bamse.... Vores lam er nu ved at være en måned gamle, (for de ælste) de er ude hele dagen og de spiser lystigt løs af græsset som er ved at komme godt i vækst. Lammene er svære at få ind ved aftenstid, vi fodre mødrene i stalden og i mellemtiden drøner lammene afsted ude på marken. De opfører sig nøjagtigt som børn der ved de skal i seng men ikke vil, og det er ved at være lidt et mas at få 26 lam på stald når de har andre planer på den yderste mark. Det giver altsammen god motion også for os der skal have dem jaget i seng.

søndag den 16. marts 2008

Lamse-bamser


De vokser og er blevet dobbelt så store og kraftige på bare 6 dage. De er frække og hopper rundt, bææer og laver bukkespring. Der er virkelig knald på. Vi er nu oppe på 9 lam, og flere kommer til hele tiden.

søndag den 9. marts 2008

Det nye kuld er kommet, 2008 lam


Så kom de første lam, de er fine og velskabte, vejer ca 1,2 kg som nyfødte, men om bare 3 dage er de 3 gange så store. Hold øje med billederne jeg lægger ind af dem. Så foråret er på vej for fuld tryk, alle vores får er fede og runde og vi kan se at der kommer mange tvillinge lam, for det buler på begge sider af fåret. Da det er Gotlænder får vi har er de sorte, men bliver senere som voksne gråbrune og grå. Disse to lam er lige født, billedet er taget 5 min efter at den sidste kom til verdenen.