Sluk smøgerne og bliv fed....eller ryg og rejs...

Jeg er holdt op med at ryge...eller jeg har været (i skrivende stund) røgfri i 2 dage. Det er stort, jeg har tænkt over det længe, mærket efter inden i, været bange for at det kunne jeg ikke gennemføre. Men lægen havde løsningen til at blive røgfri, nogen forfærdeligt dyre piller, eller dyre og dyre, de koster sådan set kun en trediedel af mit cigaretforbrug på en måned, så noget er da sparet. Og miraklet indtraf 1 time efter jeg havde indtaget den første pille... og jeg har sådan set ikke haft lyst til at ryge siden, men jeg har nogen grimme vaner, jeg kan se at når jeg har udført visse handlinger så er det tid til en zig. Feks, når jeg har åbnet forretningen og lavet en kop kaffe...så skal der ryges...og i det her tilfælde blev der spist 3 vindruer i stedet, og ryddet op i nogle gamle reklamer fra leverandører.
Jeg har vitterligt ikke lyst til at ryge, jeg er mættet, som om jeg lige har røget.

Og jeg er forundret over hvad kemi kan gøre i ens hjerne.
Det næste jeg så tænker over er hvad der sker med mig når jeg ikke ryger, mit stofskifte vil falde en smule, og jeg risikerer at tage en 2-3 kg på, det har jeg så planlagt at jeg vil imødekomme med løb, så stofskiftet holder sig oppe, og jeg er allerede i gang med at løbe. Og jeg glæder mig til jeg ikke er så forpustet længere.

En bekendt sagde, "holde op med at ryge!!!..bliv ved med det ellers bliver du bare fed"....
Okay så jeg ryger videre og forbliver "tynd"...nej jeg gør ej, jeg har besluttet mig til at holde op med at ryge, og hvis jeg ender med at tage et par kilo på, så må selvsamme bekendte jo gøre op med sig selv om han kan holde ud at se på "fede" mig,
samme bekendte har det med at komme med bemærkninger om hvor slemt cigaretrøg lugter, hvor gustent det stinker, at man lugter af morfar, farfar, gammel mand, og mange andre kommentarer der umiddelbart virker morsomme men som sårer og gør en usikker, gør en ked af det, og får en til at skamme sig over at man har (havde) den last.

Og måske jeg bare skulle hævne mig og kommenterer lidt på hans alkoholforbrug, måske han så holder op med at drikke så meget og voldsomt!! og måske han så kunne komme af med den der mave og dobbelthagen!!! av hva.... men nu er det jo heller ikke mig der skal se på det, så jeg er sådan set ligeglad, men jeg tænker på hans stakkels kone der er åleslank og totalt iorden veltrænet og lækker muskuløs, og hverdag skal knokle hårdt for at oppebære hans attrå og så ovenikøbet finde sig i hans kommentarer om ikke at blive for tyk...stakkels hende, jeg ville sgu tænde af.... Gad vide hvad han finder på når hun bliver gammel og rynket???

Jeg har selvfølgelig tænkt meget over hvorfor jeg skulle holde op med at ryge, og vi kan være rørende enige om at det er spild af penge, spild af tid, spild af mange ting, og spild af mit liv.... eller det der er tilbage af det.
Valdemar så den kampange de kører i TV...han sagde.."mor ser dine lunger også sådan ud" og jeg svarede "ja det gør de sikkert" hvorefter ungen stille sagde "dør du så OGSÅ af kræft?" og det var det største skub mod endelig at holde.

Så det at holde op med at ryge er ikke for nogen skyld, andet end min egen, jeg er super glad for at der findes medicin der kan hjælpe en, super glad for al den støtte jeg kan få. OG til alle dem der syntes det er noget fis med medicin, at man da bare skal tage sig sammen, og som kommer med skræmmeprofetier om at man bliver rynket og gammel før tid, at man står bagerst i køen til sundhedshjælp, og alle de andre skræmme billeder, klap i med jer....jeg holder fordi jeg tror på det. Jeg er holdt op med at ryge for min egen skyld, fordi jeg godt ved og har vidst i mange år at det var noget lort og fordi man endelig kan få noget seriøst hjælp til at smide de skide smøger.

Det var egentlig bare det jeg ville sige... jeg er holdt op med at ryge.

Farvel til Tim

Vores elskede Tim, som vi har haft i 18 år, måtte vi sige farvel til forleden dag. Tim var gammel, træt og mæt af dage. Dyrlægen kom til os, så Tim slap for den sidste køretur. Nu ligger han så fint under påskeliljer i æblehaven, som var hans yndlingssted at suse rundt. Jeg har lavet en lille film med lidt forskellige billeder fra hans tid i vores liv. Tak Tim fordi du gjorde hver dag til en fest. Og tak for alle de ræve du har jaget væk, tak fordi du var en god kammerat til Valdemar, katte, får og høns, og tak fordi du gøede af skraldemanden på din sidste dag.

Undskyld eller hvad man nu siger...

Undskyld....et ord jeg forleden lovede mig selv ikke at benytte mig af mere, et ord jeg siger i hver anden sætning, et ord der popper ud af min mund når jeg bare gerne vil være rigtig, når jeg har gjort noget jeg ikke skulle, eller gjort noget der ikke er godt nok..... Så kommer jeg sgu til at sige undskyld.... sådan lidt fordi jeg er høflig og godt ved det selv...

En god ven sagde til mig, "det siger du meget...." ...ja det gør jeg (og så var jeg sgu lige ved at sige undskyld igen) men selv samme ven er også verdensmester i at give mig kritik, er verdensmester i at stikke en finger i såret og dreje rundt, og så ikke ville godtage mit "undskyld", eller måske han bare har hørt det så mange gange at han er piv træt af det....hmmm...overvejer om jeg skulle give mig til at tude istedet.....det er den omvendte verden. Men jeg er bare sådan, jeg kan ikke gøre for det, jeg er bare ikke så god som først antaget, middelmådig til det jeg gør, uopmærksom og døv. Arghhhhh og nu har jeg lyst til at sige......nej det gør jeg så ikke... niksen biksen...

Ja jeg er blevet lidt en undskyldning for mig selv, det er et nemt ord at smide, lidt lige som "tak".

Når kritik svider, og det får jeg en del af, så siger jeg automatisk undskyld, men efter nærmere overvejelse så er det jo ligegyldigt om jeg siger undskyld eller ej, det er jo allerede forsent. Når jeg siger undskyld, så er det fordi jeg er høflig, eller fordi jeg kom i tanke om at det jeg lige har sagt ikke er i orden. Og så er det, at det ord bare popper ud af min mund. Så det er lidt som at sige, undskyld jeg siger undskyld.

Jeg er ikke verdensmester til noget, og det bliver jeg aldrig, jeg har simpelthen ikke "drivet" til at blive det, jeg er kun noget "halvvejs" noget, god til halvdelen og resten siger jeg undskyld over når jeg falder igennem og ikke formår at bevare facaden.

Og ja jeg er blevet møg træt af at sige undskyld, er møg træt af at ende i situationer hvor jeg skal sige undskyld fordi jeg ikke formår at leve op til de krav der sættes, det bliver bare ikke bedre... så min pointe er : det du ser, er det du får, lev med det, eller pis af, hold op med at kritiserer mig, jeg gør det jeg gør så godt jeg kan, hvis man ikke kan leve med at jeg er som jeg er, også når jeg siger undskyld så skrid, jeg kan ikke lave om på mig selv, jeg er lige precis sådan her, det bliver ikke anderledes. Jeg er....et undskyldende menneske....heldigvis.

En blog er en blog er en blog er en blog...

Jeg har skrevet det før, men jeg syntes lige jeg vil skrive lidt igen om denne blog, eller hvad den er kommet til at betyde for mig.

Min blog er blevet min dagbog, den besvarer mange ting for mig, og jeg kan henvise til min blog når jeg ikke orker at svare på hvordan jeg har det, hvordan Henrik har det, hvordan Valdemar har det.

Når sådan en som mig, der er ærligheden selv, bliver spurgt om hvordan jeg har det, så er det meget svært at lade være med at svare. Der er tidspunkter (faktisk flere gange om dagen) hvor jeg ikke orker at svare på hvordan jeg har det, men gør det alligevel, og så kører snakken om mig og min person min gøren og laden, men jeg ville i virkeligheden gerne hører om hvordan du har det.

Mine problemer virker kæmpe store og umenneskelige, og det er de, men dine problemer er lige så slemme, stygge, uoverskuelige og fatale for dit liv, som mine. De kan og skal ikke sammenlignes. På bundlinjen er de sådan set ens, problemer er en sten i skoen, et bump på vejen, en væg man render ind i...igen og igen, Og så er det ligegyldigt hvilken overskrift "problemet" har.

Den her blog betyder for mig at jer, familie, venner, bekendte, alle der ved et tilfælde finder den, kan læse om hvordan jeg har det, hvilke tanker jeg gør mig lige nu, hvor langt jeg er i en eller anden proces. Det giver mig det frirum at der ikke længere er 6 telefonopkald hver aften, hvor jeg skal forklare hvordan det går, forklare hvordan Henrik har det, forklare hvordan vi får tingenen til at hænge sammen. Nu kan jeg tale i telefon med jer og koncentrerer mig om jeres gøren og laden, tale om små ting, om tøjindkøb, madlavning, daglidags ting, almindelige ting som vi før Henrik blev syg talte om.

Og det at forklare hvordan man har det, er svært, en telefonsamtale kan vare i to timer, rive hul i en masse følelser, sætte en masse ting igang indeni, det er meget svært at sidde og hælde vand ud af hovedet når Henrik sidder i samme hus og kan hører hvert et ord jeg siger. For ham er det også en fastholdelse af at han er dødeligt syg, og at hans kone og søn lider under det.

For mig har denne blog betydet at jeg har fået sat en masse ord på mine følelser, at jeg kan forklare mig, fortælle hvordan det er, uden at blive afbrudt, uden at stå med tåre i øjnene, uden at kroppen vrider sig, uden at skulle se jeres smerte og medlidenhed, jeg slipper for at stå med en osteklokke over hovedet, slipper for at udstille min smerte, slipper for at skulle veje hvert ord på en vægt for ikke at lyde totalt følelsesforladt og iskold. Jeg kan fører en normal samtale om små og store ting, fordi i har læst hvordan jeg har det.

Så alt i alt betyder det at, når Moster ringer, så starter samtalen sådan her: Heyyyy skat, det er moster, jeg har lige læst din blog, aj du er i vores tanker, og ved du hvad, nu forstår jeg bedre at ........
Og jeg kan svare, dejligt at du har læst min blog, hvordan går det med hunni? vandt den agility for hvalpe? Og hvordan har fætter det, er han kommet på plads igen efter at lejligheden brændte? .....

Så ja, min blog er personlig, den udleverer mine følelser, min "tilstand", jeg er ikke bange for at vise hvem jeg er på godt og ondt, vise et sammensurium af følelser, øjeblikke, vrede angst, glæde og hvert et indlæg er en lille sejer i kampen mod ikke at gå helt bananas, i udu, istykker, i sort. Og den sparer mig for at skulle forklare igen og igen hvordan jeg/vi har det. Og vigtigst af alt, den sender også budskaber til jer, i reagerer ubevidst på det jeg skriver og støtter mig på den helt rigtige måde. Så tak fordi i har taget min blog til jer, bruger den og giver mig det frirum jeg har brug for, for også at kunne være der for jer, tak fordi i forstår det jeg skriver og ikke længerer har brug for at smide mig igennem vridemaskinen når i gerne vil hører hvordan jeg har det. Vores samtaler er blevet lettere, mere dagligdags, mere nærværende, og jeg kan koncentrerer mig om jeres gøren og laden, for der er blevet plads på mine skuldre. Det har der hele tiden været, og det vil der altid være.

Ja jeg er....bange....

Nu har jeg gået og tænkt over et ORD i et stykke tid, og det er gået op for mig at jeg er en glad fornægter, en blind høne, en "vil ikk'". Jeg omgås ikke ordet når det handler om min person, og jeg tager det ikke i min mund, for så længe jeg ikke bruger ordet så kan jeg heller ikke have noget forhold til det.
I virkeligheden er jeg så langt at jeg nægter eksistensen af det, og jeg er sikker på at jeg kan overtale Gyldendals røde ordbøger til helt at slette det. Og se nu bare, jeg skal staks lave grin med det, fordi så er det ikke så farligt et ord....pjatte lidt med det, uden endnu at havde sagt hvad det er for et ord jeg er bange for.... og hov der smuttede det ud alligevel. Så jeg må hellere tilstå :Jeg er bange, jeg er sgu bange, pisse bange. Jeg er bange for mange ting, ikk sådan bange for en edderkop-agtig-bange men bange for mig, bange for at jeg ikke kan leve op til mig selv, egne krav, eget liv. Nu tænker du nok...pjat, du kan klare hvad som helst, men det jeg er bange for det er at jeg ikke gør, og her er det så at ordet udebliver fra min hjerne.
Jeg skal sgu nok klare den, jeg er en prop der flyder ovenpå, men derfor kan jeg godt være bange for om jeg alligevel kan, har jeg opdaget.
Og hvis jeg skulle liste tingene jeg er bange for op på en liste så ser det sådan her ud:

Jeg er bange for

Om jeg kan løfte opgaven som mor, når Henrik er væk.
At jeg ikke formår at give Valdemar en "sund" sorg når hans far dør fra os.
Om minderne vil blive en vægtsten der tynger mig og Valdemar ned.
Om jeg kan tage de rigtige beslutninger når jeg står der i ingenmandsland.
Om jeg kan finde ud af alting selv.
At jeg ender med at være en bitter ulykkelig kvinde.
At jeg bliver behandlet som et råddent æg, ingen tør sige noget til.
At jeg bliver klantret for at forsøge at skabe et liv for Valdemar og mig.

Det er jeg bange for, og så er det sagt. Ligemeget hvor sej jeg er så er jeg bange, og det at erkende det gør de overstående punkter mere overskuelige, nu kan jeg forholde mig til dem, ikke forberede mig på dem, men tænke over dem så de ikke er så farlige når jeg skal møde dem. At jeg godt kan være bange på en ordentlig måde.
Og jeg må indrømme, at ja jeg er skide bange, og at det er en del af den proces jeg er tvunget igennem.

Ja jeg er bange.............

Så er julen endelig overstået og en del af jer der har været tættest med mig i år, skal have tak for det år der trods alt er gået.

Trine: Tak for din bekymring, tak fordi du holder øje med mig, tak fordi du sikre dig at jeg har det godt, og har jeg ikke det så sørger du for at jeg kommer til lægen. Trine du er en vidunderlig pige. Dit glade smil varmer, din glade stemme går i sjælen på mig. Tak fordi du finder det overskud der skal til og forstår min situation så fint. Tak.

Gitte: Endelig kom du på banen, hvor har jeg savnet dig. Vi fandt vores venskab frem, justerede det og hvor er det dejlig at vi sammen er tilbage igen. Tak.
Og den indsats du har ydet for mig, her i julen har været så fantastisk, den kan der ikke siges nok tak for. Tak for din bekymring, din forståelse, dine mange ord. Tak.

Sue: Søde Sue, du ved altid hvad jeg mener, din overbærenhed kender ingen grænser, og din kritik svider og er helt på sin plads. Tak fordi du fik Katie, og tak fordi du lader mig være så stor en del af hendes liv, tak fordi du forstod at mit eget tab, var større end jeg selv kunne se og tog action efter det. Tak.

Colette: Tak fordi du er som du altid har været, tak fordi du vader ind og stiller småkager og slik på mit bord, fordi du holder øje med Valdemar, og husker mig på hvordan det var da han var baby. Tak fordi du uden ord fortæller mig at du er der, og hele tiden har været der. Tak

Lars: Tak for de mange samtaler om alt mellem himmel og jord, tak for poesien, tak for filosofien.. tak for støtten og den ualmindelig fine fornemmelse for hvad der foregår i mit hoved. Du er min sande tvilling. Jeg kender ikke nogen der kan afslutte mine sætninger som dig og få de store "livets spørgsmål" til at tonse derud af, så noget giver mening. Tak fordi du tager dig den tid det tager når noget er gået helt i udu. Tak for din altid positive indgangsvinkel til ALT.... Tak

Jens: Tak for de mange timers samtale og tid vi har tilbragt online, de har været hårde og spændende, fantastiske og dejlige, en rejse...og slet ikke slut endnu. Tak for din måde at vende tingene på, og tak fordi du siger mig lige midt imod. Tak fordi du kan få mine føleser helt uden på tøjet, så jeg ikke glemmer at jeg har dem, og tak fordi du kan gøre mig så gal i skralden og så rasende vred... men det er nu mest på mig selv. Tak for din forståelse og medfølelse. hvad kan jeg mere sige...naa det holder jeg lige for mig selv....og så... tak.

Niels: Tak for de fede grin du giver mig, hvorfor er det lige at vi kan spille pingpong med ord, hvor går grænsen mellem idioti og syret intelligens?
Du er den eneste jeg kender hvor en samtale på 10 min føles som 3 timer, det går stærkt, og vi får sagt mange sindsyge ting, gud hvor er det godt at du kan få mig til at grine så meget. Tak

Andreas: Tak for de lange og mærkelige samtaler vi har haft, tak for alle provokationerne, tak for flabethederne og tak for din totalt mangel på pli, indfølelse, og medfølelse, Tak for din ligegyldige og kyniske holdning til livets store spørgsmål, og tak for alle de grænseoverskridende ting du har fået mig til at forstå, du har lært mig om menneskets mærkelige sind....men også forståelse for det. Tak

Charlotte: Tak for din altid sjove og dejlige måde at være på, selv om tingene ikke altid er lige lette. Du om nogen har fået mig til at føle mig helt normal, faktisk kedelig normal...hahaha...jeg glæder mig til at se hvad årene må bringe af underfundigheder, platheder og gigantiske grin. Tak Charlotte..tak tak tak

Carsten: Tak for de mange vendinger en mening kan tage, om ting der er så dagligdags at de er dræbende kedelige, men vigtige for det at kunne være og kalde sig et menneske. Det at have helt almindelige gammeldags følelser er totalt i orden. Tak fordi du hver anden gang vi ses kan tale om dig selv. Det er godt. Tak

Mie: Tak for dit venskab gennem årene og tak fordi du stædigt holder ved og stædigt ringer mig en gang om månenden, du er en lillesøster af hjertet, og din søde latter, din eminente evne til at række ud og tage om mit hjerte, den er der ingen der har som dig. Tak for alle dine bekymringer for mig. Tak

Jeg har mange jeg gerne vil takke, i ved selv for hvad, listen er lang, men tiden kort. Jeg ved i er der...tak for det.

Og en tak til alle dem der glimrede med deres fravær, Tak fordi i holdt jer væk, tak fordi i som mig kan se at ligegyldige venskaber ikke bygger broer til steder der er bedre, til større forståelse, til større samhørighed. Tak fordi i endelig som mig kunne se at ligegyldige samtaler, tomme ord og rædsel for livets gang er spild af tid. Tak...

Og godt nytår.
Anette

Sådan...

"Yo Trippin'"


All tis time this life
Is a rhythm without a rhyme
'Cause it makes me feel, uh
I'm like a train without a wheel, whoa

You got me down, so low
I gotta be tough, won't touch the ground, ah
But - I'm alright
I won't give up without a fight

If you don't want to realise
That I would never compromise my
Integrity or my right to be free
There's nothing left for me to say

'Cause
Yo trippin'
There ain't nothing wrong
With the way I sing my song

Yo trippin'
Why you make me feel
Like my feelings ain't so real

Why you feel (why you feel, why you feel)
That to be cruel
Is to be real, yeah

Honesty (honesty, yeah, honesty)
Is how I live
But you refuse to see that

You'll never win the game of life
Ask why
You live in sin
From telling all those lies
Can't live in peace
Your heart won't let me free
There's nothing left for me to say, yeah

Yo trippin'
There ain't nothing wrong
With the way I sing my song

Yo trippin'
Why you make me feel
Like my feelings ain't so real


Why you always trippin' on me?




Whoa
Yo trippin'