Kryptonit og bowlingkugler og en forvirret bagerjomfru

Jeg er på overnatning hos Sue...

Næste morgen...

Anette: "jeg kører lige til bageren og køber noget morgen brød..."

Sue: "ved du hvor bageren ligger???"

A: (herefter for nemhedsskyld...) "ja den ligger der hvor jeg altid kommer til at svinge til venstre når jeg skal til højre...."

S: "okay så sætter jeg the over"

A: tænker... THE..... im from Copenhagen.... krist.... ryster på hovedet og starter bilen.... sue må sgu da snart anskaffe sig en kaffemaskine.... tsk tsk...og det byder man uventede gæster....hrmpff...

A kommer ind i bageren i Brenderup

A henvender sig til bagerjomfruen (som forhåbentlig er jomfru da hun ikke er en dag over 13....)

A kaster et blik på udvalget (tager ca et nanosekund, men når i det samme at registrere sukker, fløde og theskeer på disken)

Bagerjomfruen (herefter benævnt som B) : jaaa.... (med meget bondsk fynsk accent, mens hun klør på en bums på hagen)

A: "et formbrød, 2 spanske, 2 gifler, 1 pk smør tak."
A tager en avis og lægger på disken og siger derefter... "og en Cafelatte tak "to-go"...."

B kikker forvirret på A og sender derefter SOFTICE maskinen et side blik hvorefter hun siger: "den er ikke startet"

A kikker på B og det er tydeligt at A tænker at B ikke er den blankeste kugle på trææet.....

A: "nu er det heller ikke SOFTICE jeg vil have men en Caffelatte, det er kaffe med varm mælk, jeg gik ud fra at i har kaffe her siden der står sukker og mælk på disken...."

B: (lidt forfjamsket) Nårrrhhh... (og kikker på noget bag min ryg) Det har vi ikke, den er heller ikke tændt, og det tager altså lang tid før den er klar....

A vender sig om og får øje på en kæmpe kaffeautomat der står skjult i et hjørne på den andenøverste knap på maskinen står der CAFFELATTE...


A vender sig om og kikker på B, "jamen så tager jeg bare en kop almindelig kaffe "to-go""

B kikker på A som om hun er noget der er landet fra mars, og siger sådan lidt dumt, "tooo-goooo" det har vi altså ikke.....

A: "okay tager i dankort???"

B: "ja"

A: "så vil jeg gerne betale...."

B: "47,50"

A: "på beløbet tak"

B: "hva?"

A: "bare på beløbet tak"

B: kikker under disken efter ordbogen FYNSK-DANSK DANSK-FYNSK

A trykker godkend, får sin bon og går ud og sætter sig ind i sin bil. På fortovet står et stort skilt med ubehjælpelig håndskreven tekst

FRISK KAFFE
&
SOFTICE

A tjekker GPS'en for at finde ud af om hun er havnet i en eller anden parralel verden.... Nej hun er stadig i Brenderup.....




Og for dem af jer der har hørt denne historie før, så er der sørmer kommet en fortsættelse. Sue har en ven der er ved at bygge en tidstunnel,(!!!...??? ja en tidstunnel...rofl) på en eller ande måde får han og sue (i deres kæmpe brandert) kædet en tidstunnel, mig, to-go caffe latte og brenderupbageren sammen til noget med supermand, der ender i ordet kryptonit. Siden har både Sue og Jeg hver gang vi er i Brenderupbageren, spurgt efter kryptonit stænger.... De glor selvfølgelig dybt undrende på os, og nu har joken kørt i næsten 5 år, ingen fatter en hulende fis, men der er er vis tilfredsstillelse ved at stå i det lille bageri og på meget nørrebrosk-københavnsk dræve : "og 2 kryptonit stææænger tarrrk" og det er meget befriende at de hver gang stille siger at sådan nogen laver de "vist" ikke her, og så svare "dt er så-noen grøne noen" (selvfølgelig også på nørrebrosk. Og hvad sker der så forleden, de har fået sådan nogen grønne nogen.....de kaldes bare bowlingkugler her i Brenderupbageren.....super size kæmpe mega romkugler med grønt drys...De er så giga store at de er klamme, men jeg skulle selvfølgelig have en. Nu er joken så at jeg står i vores egen bager i Smørum og beder om en bowling kugle, og her står der så også en forfjamsket teenager med bumser i hele hovedet og siger "nej dem fører vi ikke" og ligner et stort spørgsmålstegn. HEHEHEHEH..... åhhh livet er skønt.

bryllup 1995

At huske de bedste ting...

Nogen gange er alt bare så sort og livet så meningsløst, alt det man har arbejdet hen i mod, skal gå itu på et eller andet tidspunkt, alt for tidligt, alt for hurtigt, alt det man fandt kostbart og fint, alt det man bare havde og tog for givet, det er på vej væk. Langsomt og uden stop, forsvinder det mellem ens fingre, smuldre, bliver til uhåndtertbart støv. Og sorgen over alt det jeg ikke skal nå, nå at opleve, nå at glæde mig over, nå at skabe sammen med Henrik overdøver det vi har, alt det vi har oplevet, det vi har set, det vi har sammen. Så jeg hev mine bryllupsbilleder frem og lod mig endnu engang overvælde af den dejligeste dag i mit liv. Kom til at tænke på alle de ting vi faktisk har oplevet, alle de ting vi har set sammen, alle de sjove stunder og alle de gode minder. Og det lykkedes mig faktisk at blive glad i låget, taknemmelig for det jeg har, taknemmelig for alle de ting jeg allerede har set, alle de ting vi har skabt. Ialt 19 år, indtil nu, de 14 af dem gift. På godt og ondt. Mit bryllup kan ingen tage fra mig, det vil jeg altid huske, og ord og sætninger flyver gennem mit hoved når jeg kikker på de billeder, der så fint beskriver hvor lykkelig jeg var dengang. Det er jeg taknemmelig for at jeg kom i tanke om. Billeder der skal huske mig på at man kan være lykkelig på mange planer, og at man kan blive lykkelig igen, hvis man vil det nok.....

Undskyld i ²

Jeg blev skide skuffet idag...Det bliver jeg nogen gange...
Når mine forventninger er for høje...
Når jeg forventer noget mere, end det jeg fortjener.
Når jeg forventningsfuld, forventer mig noget af dig...
Det er jeg ked af...Undskyld. Skal nok træde 10 skridt tilbage...

Jeg blev misforstået idag...
Det bliver jeg nogen gange...eller jeg skulle måske sige ofte.
Og jeg kunne ikke forklare mig ud af det...
Kunne ikke vende det ordentligt rundt...Var ikke tydelig nok...
Og så var samtalen ligesom ødelagt...Undskyld.

Jeg fik skudt noget i skoen idag, syntes ikke det var fair...
eller var det?
Det var det nok, når man ser det fra den anden side af bordet...
Men fra min side af bordet, var det helt urimeligt...
Undskyld....... jeg tager sikkert fejl...igen...jeg er en tosse...

Jeg blev ked af det idag...
Det bliver jeg tit... måske lidt for tit lige i tiden.
Jeg har nemt ved at blive ked af det...
Nu siger du sikkert at jeg ikke har noget at være ked af...
Undskyld sømand, det har jeg....Du kan faktisk gøre mig meget ked af det.

Jeg blev forvirret idag...
Troede jeg havde gjort det så fint...
Troede jeg havde taget en rigtig beslutning, var glad og stolt.
Nu kan jeg se at det kun er mig der syntes det.
Undskyld...jeg er stadig forvirret, ved slet ikke hvordan jeg SÅ skal gribe det an.

Jeg har ikke noget imod at blive drillet...
Jeg driller selv...
Og jeg troede du vidste hvor langt du kan gå, på mig...
Og her er jeg ikke tydelig nok, når nok er nok.
Så Undskyld, at jeg lod mig drille, undskyld at jeg ikke sagde stop.

Jeg blev til grin i mine egne øjene idag...
Og så det først for sent...var selv uden om det.
Søgte lidt anderkendelse, og fik det modsatte...
Jo mere jeg ville det, jo mere pinlig blev jeg...
Undskyld...det var bare et forsøg på at gøre mig selv glad.

Jeg fik et par over a'dekkel idag...
Det var helt på sin plads...
Jeg skal ikke tro at jeg er noget...
Selv om jeg gerne vil være det i dine øjne...
Undskyld...jeg glemte min plads.

Og når alt det her er sagt...Så er der en ny dag i morgen...
En streg er trukket i sandet...Alt er ved det normale... igen...
Jeg har fået sat ord på...så noget er der sket.
Jeg skal vælge mine kampe med omhu...så småting ikke æder mig op...
Jeg skal tilbage til det hårde, ufølsomme, ligeglade mig...

Undskyld², men sådan er... jeg.

Billie Holiday...giver det mening?

Den sprødeste stemme på jorden, jeg går helt i stå når jeg hører dette nummer. Det er så smukt....Hendes stemme synker dybt ind hos mig. virkelig en af de største stemmer nogensinde.

Frisør, forsikring og fis...

Hvorfor er det at nogen er vældigt gode på deres hænder, det er fordi de har …hmmm…mangler på andre områder. Feks. jeg, jeg er en klovn til matematik, men jeg kan noget med ord og bogstaver. Ikke at jeg ikke kan regne den ud, men alligevel…jeg er en idiot til matematik. Og det bringer mig til en dag jeg var hos min frisør. De er alle meget søde og serviceminded piger, de ved alt om hvad der rør sig i hår moden, alt hvad der er rør sig i tøj mode, det nyeste inden for hårplejeprodukter og spaltet hår. De er en videnbank, når det handler om sladder om de kendte og kongelige, og man når dårligt at åbne et magasin før de har fortalt en historien. Nu er det jo sådan at jeg er temmelig fornæret hvad angår indkøb af ugeblade, jeg kunne aldrig finde på at bruge penge på sladder, alligevel er jeg liiiiidt nysgerrig og napper gerne et eller andet blad, når jeg er til frisør (måske for at blive fri for min frisørs uendelige strøm at ligegyldige ord, ikke at det stopper hende..næ nej) og inden jeg er nået til side 5 er jeg indsat i alskens ligegyldigheder. Det vælter ud af munden på hende med alle mulige navne som jeg ikke aner hvem er. ”ajjjj syntes du ikke der er synd for Annie at Erik bare har dumpet hende…..” hvem fanden er Annie??? Jeg har en eminent evne til at lukke øjnene for sladder, specielt om de kendte og kongelige, lad dem være i fred er min mening. Men hun blabre bare videre, og det går op for mig at det er det der ”kendis-par” hun snakker om. Vorherre på lo…, jeg er så lige glad at jeg sætter ørene på standby, blikket zoomer ud og alt i bladet bliver en tåge….Så er jeg klippet, nu skal der lige noget farve i, Min frisør kalder på sin elev, og det er nu jeg bliver helt forvirret, hun taler totalt i kodesprog…. ”En 2% af 167 4% af 567 og røres med bk45….” Det kan godt være der ikke er så mget hjemme, men de kan noget med tal….hmmm…Okay Eleven som er en sød og rar pige, i dag er hun rødhåret med lilla striber, går i gang med at blande nogle forskellige væsker, som lidt efter smøres i mit hår. Og nu er det at den mærkeligeste samtale indfinder sig. Den foregår sådan her:
-Aj ved du hvad? siger hun..
-øhhh nej det ved jeg ikke? Svarer jeg.
- jeg var i Fileds i går, i min mors bil, altså det er vores bil, men min mor kører mest i den, men det er vores bil sammen, når hun skal have en ny så bliver den min, altså helt……( !!!)
- Dejligt, svarer jeg…og ryster indvendigt på mit hoved.
- Altså det gik meget godt med at parkere, men det hihihi gik ikke så godt da jeg skulle drefra….
-Nå hvor mange buler har du lavet? spørger jeg med et skævt smil.
-Ikke nogen, ikke nogen man kan se, altså hvis man bukker sig ned så kan man se at den der sorte en der sidder bagpå er revnet, men det opdager hun nok ikke…. (!!!!)
-Du mener kofangeren? Spørger jeg…
-Hedder den det….hahaha…ja det må være den, men man ser det næsten ikke, så hun (moderen) opdager det nok ikke, hun bliver bare sur…
-Det er sådan noget der sker, siger jeg, det er bedre at du siger det nu end at hun opdager det, det kan jo også godt være at der er sket mere end du lige kan se, og så er det jo vigtigt at få det lavet.
-aj tror du der kan være sket meget med den??? Den siger godt nok mærkeligt når jeg bakker…..(!!!!!)
-Altså siger den mærkeligt så skal du lige omkring et værksted, så de kan se om der er noget inde bagved der er i stykker. (åhhh jeg er så klog)
-Værksted…det har jeg ikke råd til, og min mor bliver sur, svare min søde lille frisørelev.
-Det er vel et forsikringsspørgsmål siger jeg…men tror ikke det koster noget lige at få vurderet skaden.
-FORSIKRING…siger sødepigen…ejjj min mor slår mig ihjel…
-nej hun gør da ej, halvdelen af bilen er jo din, siger jeg…og en ide tager form, jeg kan ikke lade være…jeg kan simpelt hen ikke styre mig, jeg arrrghhh er så ond…så jeg siger ”men det kommer selvfølgelig an på hvilken ende af bilen der er din…..” (muhahahahah)
-Hvilken ende der er min? Hun kikker på mig med store øjne (blå…)
-Ja ved du ikke at, når i står som to ejere af bilen så er det, det samme med forsikringen? Så du skal lige finde ud af om det er dig der har bagenden af bilen for så kan din mor jo sådan set ikke blive sur…. (muhahahha…) …hendes øjne bliver endnu større.
-Aj er det rigtigt?? Siger hun
-Ja siger jeg, det er også fandens at de deler den sådan, de burde dele den på langs, så har man både lidt bagende og lidt forende at bule.
-jamen hvad hvis det er min mor der har bagenden? Siger hun nu med kæmpe BLÅ øjne….
-Ja så har du et problem, men i behøver jo ikke at fortælle dem hvem af jer der kørte bilen, find nu bare ud af om du har bagenden eller forenden, og er det din mor, så var det selvfølgelig hende der bulede bilen, det opdager de aldrig. (ajjj sidder og opfordrer til forsikringssvindel heheheh)
-uh det tror jeg aldrig hun går med til, siger min søde frisørelev…. (!!!!!!)
-jo det tror jeg, så ond kan hun umuligt være mod sin datter….
-jamen hvis hun nu ikke går med til det? (!!!!!!!)
-tja så kommer du jo til selv at betale det….og det koster altså kassen….. (nu er det meget svært at holde masken, specielt fordi jeg i spejlet har øjenkontakt med en anden (mandlig) kunde der sidder og venter…han er krøbet i flyverskjul bag en avis, med et kæmpe smil på læben)
-jamen jeg er jo elev, jeg tjener ikke så mange penge …siger min søøøøde frisør elev…
-så må du tage noget ekstraarbejde, siger jeg…og sprutter af grin…
-Hvad sjovt er der i det siger hun.
-JEG TAGER GAS PÅ DIG, griner jeg og manden med avisen klukgriner, der er sgu da ingen forsikringsselskaber der forsikrer halvdelen af en bil…jeg laver fis med dig søde….
-aj gjorde du???
-ja for helvede….hahahahahahhaa
-aj er du sikker?
-JA….det var en joke….(manden med avisen tørre sine øjne)
-guuuuud, ajjjj jeg troede 100% på dig, siger hun med undren i øjnene
-hahah Ja jeg kan også godt virke meget overbevisende…det var en joke undskyld…fniz
Hun står lidt og kikker på sig selv i spejlet, undrende, langt væk, har ikke helt fattet hendes held, forstår ikke at der blev lavet fis med hende, uskylden selv (læs:naiv) og så siger hun…
-aj må hellere snakke med min kæreste….
-hvad ??? siger jeg
-ja han er i lære som automekaniker………………………………..

Suk….
Men mit hår har den rigtige farve.

Havearbejde....jubiiii...not.

Jeg elsker min have, jeg hader min have,
jeg elsker min have, jeg hader min have....
Jeg kunne blive ved i timevis...

Som med alle andre forhold her i livet, så skal sådan en passes for at blomstre, for at være smuk, for at give udbytte. Hver år lover jeg mig selv at nu skal jeg hele vejen rundt.... (og naiv som jeg er tror jeg at jeg når det...men hvem når 7 tønder land, eller 36000 m2...på bare et par mdr....) Nu er jeg nået der til at man ikke behøver klippe hækken hvert år, men kan nøjes med at fælde den når den er blevet til et træ..... NOOOT...
For 6 år siden, kom jeg glad og fro hjem med 5 bundter bøgehæk, lokkede Husherren til at stikke et hul i jorden med en spade, sirligt i en lang række udspændt efter en snor og meget nøjagtigt målt op.... så jeg kunne sætte den her lille jomfruelige kvist, på ca 60 cm ned i jorden, sådan ca 100 gange....det skulle der komme en fin bøgehæk ud af, som skulle give lidt læ og afskærme ind mod det der dengang var Husherrens køkkenhave (på en eller anden måde blev jeg nød til at dele jorden op her...det der er mit...det der (rod) er dit...)
Og den fine bøgehæk som jo egentlig bare var en lang række af pinde med 2 blade på hver, vandede jeg og plejede jeg og var sikker på at nu havde den vokset 5 cm i højden, hvad den også gjorde. Hækken kom fint fra start, det første år...også det andet år, stadig tynd og nu 75 cm høj...og den skulle ikke klippes..næææ nej den var jo så lille og spinkel, og desuden var der også andre ting der var vigtigere end at gå og holde øje med en hæk .... og om 100 år ville den nok være blevet så høj at den skulle klippes....tjaaa tiden går...
Og hvaaaad..... 6 år...det er ingen ting, men den der forbanede hæk var pludselig blevet 3 1/2 meter høj og 2 meter tyk og noget skulle gøres...hvem fanden har plantet en række træer i min have....hvor kom den der hæk fra...det var bare et lille pus engang, nu var det lige pludselig blevet en kæmpe teenager der stritter med arme og ben, og holder fest med nabotræerne fylder og skygger. Gode råd er dyre...og Husherren fralagde sig alt ansvar, "den der hæk er din, hækkeklipperen der har stået og ventet i 6 år var en morsdagsgave, det samme var grensaksen, men du må genre låne mit stillads og min sav.." sagde han og gik ind og smed sig på sofaen.....syntes lige som jeg har prøvet det her før, men hvad, det hjælper ikke at beklage sig. Sofaen giver mere læ på ryggen end en hæk....
Og jeg tog tilløb, mokkede stilladset op, fandt forlængerledninger, sav og elektrisk sav, papegøjenæbbet og en snor og et vatterpas frem....for jeg havde engang set min morfar klippe hæk med et vatterpas og en snor. Det var en fin hæk, en man kunne skære sig på, fuldstændig lige klippet og "redt" og forbudt at spille fodbold i nærheden af.....
Ved nærmere eftertanke, så var det måske for meget af det gode, her er alting alligevel lidt skævt og jorden er rund og mit øjemål fejler ikke noget så min hæk skulle klippe efter øjet der ser......
Og hækken blev klippet, villigt lod den de tynde grene falde for den elektriske savs tænder, men de tykke.....arghh glem papegøjenæb og frem med saven, og ned kom hækken, faktisk hurtigt, men ikke smetefrit....men det var mere mine arme, ryg og ben...og nu kan jeg så sidde og kikke på min hæk, den er blevet så fin, jeg er stolt som en pave, den er klippet efter øjemål, jeg har selv gjort det hele, også mokket rundt med stilladser og elektriske ledninger, fundet ud af hvordan man smører en sav med olie, og det lykkedes mig at holde ledningen fri, så spådopmmen om at kvinder og ledninger og elektriske save nok ender galt....NEJ jeg klippede ikke ledningen over...men det har jeg hørt at nogen mænd har gjort....
Og nu er min teenage-hæk blevet en fin ung mand, med et par grene der stikker op, så der med tiden kan formes et par kugler, for det har jeg set i en havebog at man kan, og så håber jeg at jeg næste år ikke har andre store projekter, så jeg kan holde min hæk ved lige og fryde mig over den, som jeg har gjort det her forår, på trods af smertefulde muskler....