Havearbejde....jubiiii...not.

Jeg elsker min have, jeg hader min have,
jeg elsker min have, jeg hader min have....
Jeg kunne blive ved i timevis...

Som med alle andre forhold her i livet, så skal sådan en passes for at blomstre, for at være smuk, for at give udbytte. Hver år lover jeg mig selv at nu skal jeg hele vejen rundt.... (og naiv som jeg er tror jeg at jeg når det...men hvem når 7 tønder land, eller 36000 m2...på bare et par mdr....) Nu er jeg nået der til at man ikke behøver klippe hækken hvert år, men kan nøjes med at fælde den når den er blevet til et træ..... NOOOT...
For 6 år siden, kom jeg glad og fro hjem med 5 bundter bøgehæk, lokkede Husherren til at stikke et hul i jorden med en spade, sirligt i en lang række udspændt efter en snor og meget nøjagtigt målt op.... så jeg kunne sætte den her lille jomfruelige kvist, på ca 60 cm ned i jorden, sådan ca 100 gange....det skulle der komme en fin bøgehæk ud af, som skulle give lidt læ og afskærme ind mod det der dengang var Husherrens køkkenhave (på en eller anden måde blev jeg nød til at dele jorden op her...det der er mit...det der (rod) er dit...)
Og den fine bøgehæk som jo egentlig bare var en lang række af pinde med 2 blade på hver, vandede jeg og plejede jeg og var sikker på at nu havde den vokset 5 cm i højden, hvad den også gjorde. Hækken kom fint fra start, det første år...også det andet år, stadig tynd og nu 75 cm høj...og den skulle ikke klippes..næææ nej den var jo så lille og spinkel, og desuden var der også andre ting der var vigtigere end at gå og holde øje med en hæk .... og om 100 år ville den nok være blevet så høj at den skulle klippes....tjaaa tiden går...
Og hvaaaad..... 6 år...det er ingen ting, men den der forbanede hæk var pludselig blevet 3 1/2 meter høj og 2 meter tyk og noget skulle gøres...hvem fanden har plantet en række træer i min have....hvor kom den der hæk fra...det var bare et lille pus engang, nu var det lige pludselig blevet en kæmpe teenager der stritter med arme og ben, og holder fest med nabotræerne fylder og skygger. Gode råd er dyre...og Husherren fralagde sig alt ansvar, "den der hæk er din, hækkeklipperen der har stået og ventet i 6 år var en morsdagsgave, det samme var grensaksen, men du må genre låne mit stillads og min sav.." sagde han og gik ind og smed sig på sofaen.....syntes lige som jeg har prøvet det her før, men hvad, det hjælper ikke at beklage sig. Sofaen giver mere læ på ryggen end en hæk....
Og jeg tog tilløb, mokkede stilladset op, fandt forlængerledninger, sav og elektrisk sav, papegøjenæbbet og en snor og et vatterpas frem....for jeg havde engang set min morfar klippe hæk med et vatterpas og en snor. Det var en fin hæk, en man kunne skære sig på, fuldstændig lige klippet og "redt" og forbudt at spille fodbold i nærheden af.....
Ved nærmere eftertanke, så var det måske for meget af det gode, her er alting alligevel lidt skævt og jorden er rund og mit øjemål fejler ikke noget så min hæk skulle klippe efter øjet der ser......
Og hækken blev klippet, villigt lod den de tynde grene falde for den elektriske savs tænder, men de tykke.....arghh glem papegøjenæb og frem med saven, og ned kom hækken, faktisk hurtigt, men ikke smetefrit....men det var mere mine arme, ryg og ben...og nu kan jeg så sidde og kikke på min hæk, den er blevet så fin, jeg er stolt som en pave, den er klippet efter øjemål, jeg har selv gjort det hele, også mokket rundt med stilladser og elektriske ledninger, fundet ud af hvordan man smører en sav med olie, og det lykkedes mig at holde ledningen fri, så spådopmmen om at kvinder og ledninger og elektriske save nok ender galt....NEJ jeg klippede ikke ledningen over...men det har jeg hørt at nogen mænd har gjort....
Og nu er min teenage-hæk blevet en fin ung mand, med et par grene der stikker op, så der med tiden kan formes et par kugler, for det har jeg set i en havebog at man kan, og så håber jeg at jeg næste år ikke har andre store projekter, så jeg kan holde min hæk ved lige og fryde mig over den, som jeg har gjort det her forår, på trods af smertefulde muskler....

Biler og min mening om dem....

Nu er det jo ingen hemmelighed at jeg har fået ny bil...En Honda Accord 2,0 Automatic Elegance.... (skal spørge hver gang om hvad det er for en...men husker det nok lige pludselig) altså...bil og bil...det er et højteknologisk vidunder, ifølge min mand, og visse andre....
Nu er det jo sådan at når der kommer ny bil til vores hus, så får jeg automatisk den "gamle", som så bliver min "nye" bil...da jeg kørte C3 og henrik kørte C4, og C3 blev skiftet ud med C4 picasso van, så fik jeg den almindelige C4, den har jeg så trisset rundt i længe, og sukket efter at få lov til at køre picassoen, hvad havde jeg forestillet mig...nope...jeg får altid den nye gamle bil, men nu skal det fannemer være slut....jeg har lagt beslag på den nye bil, stjæler nøglerne og smutter i den så tit jeg kan, den bliver konsekvent kaldt "min nye bil" og jeg er som en høg over den.... DENNE BIL SKAL VÆRE MIN OG KØRES TIL AF MIG.......og det er jeg så godt igang med, som straf skal jeg hele tiden forklare om hvordan jeg syntes motoren går, forklare hvordan jeg syntes den ligger i svingene, forklare hvad jeg syntes om alle de små smarte finesser den har indeni (og som jeg slet ikke har opdaget endnu, fordi der er lige så mange knapper som i et Concorde fly, og er bange for at en af dem viser sig at være et kone-katapultsæde...) Og jeg skal modtage hånlige kommentarer fordi jeg syntes det er irriterende at der er lys i spejlet, (det blænder) det der, der sidder i solskærmen....suk...når der er vigtigere finesser som jeg burde havde opdaget forlængst. som feks usbkabeltilslutning, autopilot, fanden og hans pumpestok....
Jeg skal hører for at jeg kører færre kilometer på literen og at jeg har Trickerfod...skal belæres om at jeg ikke behøver jokke speederen i bund, at jeg ikke behøver at kører i sportsgearet så den (først..)automatisk skifter gear ved 4000 omdrejninger....HVAD...har vi råd til den der bil... (ville nu hellere havde haft en fed ring jeg har set ...OG skulle du læse det her indlæg Henrik...så kan den fås inde hos guldsmeden i Ballerup...de ved hvem jeg er og hvad det er for en...)...så har vi også råd til at hælde benzin på den... (hør lige mig...jeg aner ikke hvad jeg snakker om...jeg gentager bare det jeg hele tiden skal lægge øre til...)
Og hvad er der med biler i det her hus.... JEG har aldrig fået lov at vælge noget som helst, jo allerhøjst farven, jeg har aldrig været med ude og "se" på bil...når jo en gang...men det var fordi jeg skulle finde ud af om barnevognen kunne komme ind i den... og det er så 10 år siden og 7 biler...

Det er som regel sådan her i huset at, jeg får en anelse om at et bilskift er på vej når:

1: Min bil pludselig skal vaskes
2: Min bil pludselig skal støvsuges
3: jeg bliver bedt om at fjerne alt det jeg har i bagagerummet...(som er en udemærket opbevaringsplads for alt muligt uhåndterbart og uplacerbart)
4: Jeg bliver spurgt om hvor registreringsattesten er (som om jeg nogen sinde har set en)
5: Der pludselig flyder med motorblade over alt
6: Der pludselig flyder med brochyrer fra diverse bilforhandlere
7: Der pludselig flyder med brochyrer fra FÆLG forhandlere
8: At de sider der er mest benyttet på PC'en er "bilbasen"
9: At når herren her i huset taler med sine venner i telefonen så sænkes stemmen nærmest til en hvisken og afsluttes med den der indforståede "gnækken" (omskrevet: vi sidder lige og griner fordi hun er så dum at hun ikke fatter at vi tager røven på hende om 1 min, altså mande fnis når det er værst, eller den der fnisen når der er fortalt en rigtig sjofel vitz..)
10: Når henslængte kommentarer som, "hvad siger du til automatgear?" eller "tror du at du kan styre benzinforbruget hvis du havde en benzinbil?"

Og den ultimative mistanke om bilskift indfinder sig en morgen når

A: Skaaaat....hvor er din bilnøgle?
B: Ville du ikke være glad for at køre i picassoen idag?
C: Hvad skal du lave i aften? tænkte at vi skulle køre en tur til Møn..!!!
D: Hvorfor har du 2 kraks kort???
E: DUNK...lyden af pose der rammer gulvet i bryggers, indeholdende 2 krakskort, en isskraber, en kasse kleenex, en pose uåbnede lakridser, 4 pakker vindusrenseservietter, georg jensen parkeringsskive, 20 Cder, mobil-oplader, 3 tomme flasker og en mønt til nettos indkøbsvogn.

Så ved jeg at jeg skal stille mig i vinduet og vinke farvel til den bil jeg har kørt i, vinke farvel til den bil jeg endelig kender som min egen bukselomme, den bil hvor jeg lige precis ved at, der kan være 19 CD'er og en med knust cover i handskerummet, at der under sædet er plads til 3 tomme sodavnadsflasker, at der i det lille rum til venstre for rattet er plads til en 20.-, at der i sidelommen ved passagerdøren kan stå 2 krakskort, et danmarkskort, ligge en isskraber og en brocyre over bantex kontorartikler i tilfælde af at jeg skulle kede mig i en kø.....At askebægeret kan bruges til at opbevare ørreringe og tabte knapper i (pis oss...de er ikke i "DUNK" posen...)Så ved jeg at det er ved at være slut...
Den bil jeg har kørt mange kilometer i og som jeg på en eller anden måde var blevet så glad for, pludselig forsvinder ud af min indkørsel for sidste gang, pludselig forsvinder ud af mit liv, pludselig skal være en andens, pludselig skal køres af en anden, at det er sidste gang jeg skal sige til Valdemar at han ikke skal sidde og kører støvlerne op af ryglænet på passagersædet, at en eller anden dulle skal rode på MINE knapper og indrette MIN bil på hendes måde (håber ved gud hun har god smag og køber en ordentlig parkeringsskive..)
Så jeg vinker farvel, kikker efter stoplygterne der tænder ned for enden af indkørslen, lytter efter om der bliver givet forsigtig gas, motoren er jo ikke varm endnu...Tænker på at nu skal jeg til at kører i Picassoen... Og beslutter at nu skal det fannemer være løgn....slut med "gamle" ny bil til mig, den her bil skal blive min, lige meget hvad Hr Larsen kommer hjem med, jeg vil sætte mig hårdt på den, gøre mine krav gældende, kræve min ret som Hustru og medejer. Og det har jeg så gjort...og det helt uden ballade, mærkeligt... For første gang i mit liv er det lykkedes mig at sætte mig i respekt over for biltossen, hmmmmm....måske han har en overordnet plan med den her bil....måske jeg lige skulle tjekke hvorfor picassoen skulle vaskes og støvsuges....hmmmm.......og hvorfor registreringsattesten på Picassoen også ligger fremme....sammen med mit regnskab hvor der er afskrevet på den...hmmm...måske jeg har satset på den forkerte bil....syntes sgu også det gik lidt for nemt....hmmm...stupid me...

Bocelli...til dig min elskede.

Henrik deltager nu i verdensforsøg

Min kære mand har sluttet 9 mdr med kemoterapi,i december, de eneste resultater var at han fik 9 mdr mere. Hans PSA tal var de samme. Kedeligt men 9 mdr mere er trods alt noget. Henrik har nu snydt den dom han fik for 3 1/2 år siden der sagde at han højst sansynligt havde et halvt år tilbage. Og det er vi taknemmelige for.
Henrik blev testet til et forsøg med en ny medicin, og krøb lige nøjagtigt gennem nåleøjet. Nu er han så igang med et verdensforsøg. Verdensforsøget foregår i 23 lande, hvert land stiller med 38 patienter som har samme sygdomsforløb (som det henrik har haft). Halvdelen af patienterne får forsøgsmedicin og binyrebarkhormon, den anden halvdel får placebo og binyrebarkhormon. Man har en ide om at binyrebarkhormon måske har en gavnlig virkning på prostata patienter. Så på den måde tester man begge grupper.
Forsøgsmedicinen hedder Sutent og skal stoppe blodgennemstrømning i kræftsvulster, det interessante er om det også kan stoppe udviklingen i hormoncancer (som prostatacancer er) Forsøget kører over 33 mdr, det er meget lang tid, og desværre har det nogle meget kedelige bivirkninger. Henrik er sikker på at han får den rigtige medicin, da alle bivirkninger er kommet til. De er ret grumme og har store omkostninger for Henrik. Han har hele tiden kvalme, volsom kvalme. Han er træt, deprimeret, i generelt dårligt humør. Han har dårlig mave, og ondt i maven. Hans hår skifter farve og drysser af, hans hud er skrøbelig og sart og er skiftet til at være meget bleg. Han har betændelse i læber og tandkød, i øjnene, i neglene, og hans nerver i hænder og fødder visner væk, derfor taber han hele tiden ting på gulvet. Hans fødder er hele men han føler at de ligesom har papercuts, føler han går på glasskår, det svier og gør volsomt ondt at gå. Han kan ikke smage og lugte noget, og det han kan, smager ikke af det han husker. Henrik har fået voldsomme psoreasis anfald, og har ondt i muskler og led. Han sover dårligt om natten, bliver nemt ked af det og trist, irritabel, vred og gal. Henrik overvejede at stoppe forsøget, men er stadig i det. Hans PSA tal er de samme, så det glædelige er at det ser ud til at have en virkning. Omkostningerne er bare så store.
Jeg støtter Henrik i hvad han måtte vælge, og håber at han kan finde så meget glæde ved det han har, så han ikke opgiver forsøget. Omvendt så forstår jeg hvis det bliver så ulideligt for ham at han ønsker at droppe ud af det. Det sætter naturligvis en masse tanker igang her i huset, og det som vi i sålang tid (heldigvis) har kunne skubbe foran os, ser nu ud til at indhente os på den ene eller anden måde.
Henrik er som altid glad og snaksom og han viser ikke sin smerte når i kommer på besøg, han bære stolt sin sygdom udadtil, men de "interne" og private følelser kommer ud når han er alene med os. Henrik ønsker ikke at blive pyldret om, han ønsker ikke at tale om sin sygdom i timevis, men ønsker at tale om alle de ting der interesserer ham. I skal man ikke være bange for at spørge ind til ham, han svarer gerne, men ønsker ikke at "underholde" med sin sygdom, ønsker ikke at være ham der sidder og piver til sammenkomster, bær over hvis han ikke gider snakke om den, Henrik forsøger bare at være som han plejer...

Back to reality....Back to Black...

Alt i rødt og lidt til...

Jeg er rigtig glad for farver, og jeg elsker visse farver højt i perioder. Jeg ved at farver afspejler vores humør og at de alle har forskellige betydninger i forhold til hvilken stemning vi er i. Jeg har brugt meget sort og elsker denne farve lige som så mange andre kvinder...hvorfor mon...ses en delle så tydeligt i en sort skjorte som i en hvid? Sort slanker og sort passer til alt. Den er blevet en grundfarve i mit liv. Og pludselig dukker en farve op som jeg aldrig rigtig har dyrket, en farve som er lidt farlig da den udstråler hed og dampende erotik. Den nærmest signalerer at man er så klar, at man er hot og villig...eller gør den? Det må være op til dig at vurdere om jeg er et hot dampende erotisk væsen...(MUHAHAHAHA).
Nå men om ikke andet, så startede det hele med en skjorte, en lidt gennemsigtig en, der skal SELVFØLGELIG en top under, men skjorten var (og er fed) lækker og jeg havde en fantastisk aften. Jeg har aldrig siden haft den på, og nu er den alt for stor, øv øv. Og når jeg tænker tilbage på den fest manglede jeg ikke dansepartnere, jeg var sgu på gulvet hele aftenen. Men for at vende tilbage til mit røde eventyr, så blev næste projekt for 1/2 år siden udvidet med en Bh og trusse, ganske uskyldigt kom ekspedienten i lingeriet ind i prøverummet med den, og spurgte om det måske var noget???... RØDT sagde jeg, jeg har aldrig ejet et stykke rødt undertøj...ja den fås også i sort men jeg har ikke din størrelse hjemme, svarede hun....jeg hoppede i bhen...den var lidt for stor, men et eller andet skete der..jeg følte mig sgu lækker...øhhhh har du den i en mindre størrelse?...ja da, svarede hun og vendte lidt efter tilbage med den samme bh nu bare i sort.....nej nej...jeg vil gerne prøve den i rød...og ind kom den røde BH nu i rigtig størrelse....og magien skete igen...jeg følte mig lidt lækker, sådan lidt forbudt lækker...den og så en sort blev dagens indkøb dengang. Hjem kom det røde undertøj, gemt godt af vejen i skuffen, jeg ved ikke jeg var måske lidt flov over at jeg, der sværger til hvidt og sort, pludselig slæber en signalrød bh med matchende trusse hjem, gemmer den for mig selv nederst under alle de gamle bher, som en skoledreng gemmer et pornoblad under sokkerne og tror at mor ikke ser det. Og så skulle den prøves, ikke at der var en særlig anledning, men hele dagen var jeg mig så bevidst om at jeg havde mit røde undertøj på, følte at jeg summede af god energi, var i et mægtigt humør, havde en dejlig dag, nød at den her bh kunne få mig til at lave så meget. Og energien forsvandt ikke, heller ikke da den blev taget af mig.....
Når jeg tænker nærmere over det og pænt hjulpet af venner der mener at jeg vil være fin i rødt, så er det da, det jeg skal, jeg skal ikke være bange for en farve der får min energi helt op at ringe, jeg skal sgu ikke være bange for at der kommer noget rødt ind i mit liv, det er sgu okay at en farve kan påvirke ens humør og ens energi, og jeg er begyndt at se at, ja det er rigtigt at vi kan påvirke os selv med farver, lidt som med lysterapi og aromaterapi. Noget der er rødt må jeg have, om ikke andet så for at glæde mine omgivelser med den gode energi det åbentbart skaber hos mig. Og hvad laver jeg så på en lørdag aften, der er ikke noget i tv, hele huset undtagen mig sover, gider ikke spille wow, men har kun et par røde støvler i hovedet, googler "røde støvler" - "billeder" - "søg" ....tadaaa...89 sider...mange af dem med støvler jeg aldrig kunne og ville bruge fra obskure hjemmesider for lak og læder...fniz....søger på lampe, søger på undertøj, søger på kjole, underkjole, børnetøj, skraldespand, sko, træsko, søger på ordet "rødt"...og "bang" hjerter, jordbær og lækre piger i rødt lingeri...se hvad resultaterne var. Jeg har samlet det på et billed som en collage. Og jeg tror jeg skal ud og have mig en rød kjole, nu går tiden for konfirmationer og fester jo ind, så mon ikke det er undskyldning nok....eller hvad?...Alt i rødt og lidt til....Tak fordi du gav mig sparket.

Bekymringer....og de bekymringer der følger med

Jeg bekymrer mig vildt over en kammerats bekymringer lige i tiden. Jeg står magtesløs og bare kikker på, jeg kan ikke gøre noget, jeg kan ikke hjælpe, jeg kan ikke forandre verdenen, jeg kan ikke forandre noget. Min kammerat har styr på det, gudskelov, han har totalt tjek på det ...eller han har den her afslappede holdning, at har han ikke styr på det så får han det, om ikke andet så lærer han af det. Wau...tænk at kunne have det sådan, tænk at kunne rumme det, tænk at kunne sætte sig ud over søvnløse nætter, ondt i maven, tanker der kværner rundt i hovedet, og så bare have styr på tilgangen til "disaster". Han tager det roligt, sindigt, langsomt, finder ud af det, stille og roligt, det er sgu beundringsværdigt. Hans humør er ikke på toppen, men han er "glad" og smiler, griner og er ikke helt handlingslammet, ikke gået helt i spåner, ikke selvmedlidende, ikke klagende, og beretter kun om problemerne når jeg spørger ind til dem. Det er beundringsværdigt, det er stort, det er da helt fantastisk. Og så kan jeg så kun spørge om det er fordi han har god selvkontrol, om det er fordi han ikke vil vise at han er et nervevrag indeni, og jeg ved at svaret er...niksen biksen, han tager det som det kommer, han har ikke brug for at bekymre sig halvt ihjel, han har brug for fred og ro, almindeligheder, hverdag og imens tænker han de tanker der skal til, uden indblanding og bekymringer fra alle sider, viser han at han har styr på det. Og alligevel så bekymrer jeg mig...tænker at var det mig ville jeg sidde og glo ud i luften, gå helt i sort over alle de ting der skulle ordnes, tages stilling til, kæmpes for. Og jeg kan ikke lade være med at bekymre mig beklager sådan er jeg. Jeg bekymrere mig om dig.....