onsdag den 15. april 2009

Biler og min mening om dem....





Nu er det jo ingen hemmelighed at jeg har fået ny bil...En Honda Accord 2,0 Automatic Elegance.... (skal spørge hver gang om hvad det er for en...men husker det nok lige pludselig) altså...bil og bil...det er et højteknologisk vidunder, ifølge min mand, og visse andre....
Nu er det jo sådan at når der kommer ny bil til vores hus, så får jeg automatisk den "gamle", som så bliver min "nye" bil...da jeg kørte C3 og henrik kørte C4, og C3 blev skiftet ud med C4 picasso van, så fik jeg den almindelige C4, den har jeg så trisset rundt i længe, og sukket efter at få lov til at køre picassoen, hvad havde jeg forestillet mig...nope...jeg får altid den nye gamle bil, men nu skal det fannemer være slut....jeg har lagt beslag på den nye bil, stjæler nøglerne og smutter i den så tit jeg kan, den bliver konsekvent kaldt "min nye bil" og jeg er som en høg over den.... DENNE BIL SKAL VÆRE MIN OG KØRES TIL AF MIG.......og det er jeg så godt igang med, som straf skal jeg hele tiden forklare om hvordan jeg syntes motoren går, forklare hvordan jeg syntes den ligger i svingene, forklare hvad jeg syntes om alle de små smarte finesser den har indeni (og som jeg slet ikke har opdaget endnu, fordi der er lige så mange knapper som i et Concorde fly, og er bange for at en af dem viser sig at være et kone-katapultsæde...) Og jeg skal modtage hånlige kommentarer fordi jeg syntes det er irriterende at der er lys i spejlet, (det blænder) det der, der sidder i solskærmen....suk...når der er vigtigere finesser som jeg burde havde opdaget forlængst. som feks usbkabeltilslutning, autopilot, fanden og hans pumpestok....
Jeg skal hører for at jeg kører færre kilometer på literen og at jeg har Trickerfod...skal belæres om at jeg ikke behøver jokke speederen i bund, at jeg ikke behøver at kører i sportsgearet så den (først..)automatisk skifter gear ved 4000 omdrejninger....HVAD...har vi råd til den der bil... (ville nu hellere havde haft en fed ring jeg har set ...OG skulle du læse det her indlæg Henrik...så kan den fås inde hos guldsmeden i Ballerup...de ved hvem jeg er og hvad det er for en...)...så har vi også råd til at hælde benzin på den... (hør lige mig...jeg aner ikke hvad jeg snakker om...jeg gentager bare det jeg hele tiden skal lægge øre til...)
Og hvad er der med biler i det her hus.... JEG har aldrig fået lov at vælge noget som helst, jo allerhøjst farven, jeg har aldrig været med ude og "se" på bil...når jo en gang...men det var fordi jeg skulle finde ud af om barnevognen kunne komme ind i den... og det er så 10 år siden og 7 biler...

Det er som regel sådan her i huset at, jeg får en anelse om at et bilskift er på vej når:

1: Min bil pludselig skal vaskes
2: Min bil pludselig skal støvsuges
3: jeg bliver bedt om at fjerne alt det jeg har i bagagerummet...(som er en udemærket opbevaringsplads for alt muligt uhåndterbart og uplacerbart)
4: Jeg bliver spurgt om hvor registreringsattesten er (som om jeg nogen sinde har set en)
5: Der pludselig flyder med motorblade over alt
6: Der pludselig flyder med brochyrer fra diverse bilforhandlere
7: Der pludselig flyder med brochyrer fra FÆLG forhandlere
8: At de sider der er mest benyttet på PC'en er "bilbasen"
9: At når herren her i huset taler med sine venner i telefonen så sænkes stemmen nærmest til en hvisken og afsluttes med den der indforståede "gnækken" (omskrevet: vi sidder lige og griner fordi hun er så dum at hun ikke fatter at vi tager røven på hende om 1 min, altså mande fnis når det er værst, eller den der fnisen når der er fortalt en rigtig sjofel vitz..)
10: Når henslængte kommentarer som, "hvad siger du til automatgear?" eller "tror du at du kan styre benzinforbruget hvis du havde en benzinbil?"

Og den ultimative mistanke om bilskift indfinder sig en morgen når

A: Skaaaat....hvor er din bilnøgle?
B: Ville du ikke være glad for at køre i picassoen idag?
C: Hvad skal du lave i aften? tænkte at vi skulle køre en tur til Møn..!!!
D: Hvorfor har du 2 kraks kort???
E: DUNK...lyden af pose der rammer gulvet i bryggers, indeholdende 2 krakskort, en isskraber, en kasse kleenex, en pose uåbnede lakridser, 4 pakker vindusrenseservietter, georg jensen parkeringsskive, 20 Cder, mobil-oplader, 3 tomme flasker og en mønt til nettos indkøbsvogn.

Så ved jeg at jeg skal stille mig i vinduet og vinke farvel til den bil jeg har kørt i, vinke farvel til den bil jeg endelig kender som min egen bukselomme, den bil hvor jeg lige precis ved at, der kan være 19 CD'er og en med knust cover i handskerummet, at der under sædet er plads til 3 tomme sodavnadsflasker, at der i det lille rum til venstre for rattet er plads til en 20.-, at der i sidelommen ved passagerdøren kan stå 2 krakskort, et danmarkskort, ligge en isskraber og en brocyre over bantex kontorartikler i tilfælde af at jeg skulle kede mig i en kø.....At askebægeret kan bruges til at opbevare ørreringe og tabte knapper i (pis oss...de er ikke i "DUNK" posen...)Så ved jeg at det er ved at være slut...
Den bil jeg har kørt mange kilometer i og som jeg på en eller anden måde var blevet så glad for, pludselig forsvinder ud af min indkørsel for sidste gang, pludselig forsvinder ud af mit liv, pludselig skal være en andens, pludselig skal køres af en anden, at det er sidste gang jeg skal sige til Valdemar at han ikke skal sidde og kører støvlerne op af ryglænet på passagersædet, at en eller anden dulle skal rode på MINE knapper og indrette MIN bil på hendes måde (håber ved gud hun har god smag og køber en ordentlig parkeringsskive..)
Så jeg vinker farvel, kikker efter stoplygterne der tænder ned for enden af indkørslen, lytter efter om der bliver givet forsigtig gas, motoren er jo ikke varm endnu...Tænker på at nu skal jeg til at kører i Picassoen... Og beslutter at nu skal det fannemer være løgn....slut med "gamle" ny bil til mig, den her bil skal blive min, lige meget hvad Hr Larsen kommer hjem med, jeg vil sætte mig hårdt på den, gøre mine krav gældende, kræve min ret som Hustru og medejer. Og det har jeg så gjort...og det helt uden ballade, mærkeligt... For første gang i mit liv er det lykkedes mig at sætte mig i respekt over for biltossen, hmmmmm....måske han har en overordnet plan med den her bil....måske jeg lige skulle tjekke hvorfor picassoen skulle vaskes og støvsuges....hmmmm.......og hvorfor registreringsattesten på Picassoen også ligger fremme....sammen med mit regnskab hvor der er afskrevet på den...hmmm...måske jeg har satset på den forkerte bil....syntes sgu også det gik lidt for nemt....hmmm...stupid me...

tirsdag den 7. april 2009

Henrik deltager nu i verdensforsøg

Min kære mand har sluttet 9 mdr med kemoterapi,i december, de eneste resultater var at han fik 9 mdr mere. Hans PSA tal var de samme. Kedeligt men 9 mdr mere er trods alt noget. Henrik har nu snydt den dom han fik for 3 1/2 år siden der sagde at han højst sansynligt havde et halvt år tilbage. Og det er vi taknemmelige for.
Henrik blev testet til et forsøg med en ny medicin, og krøb lige nøjagtigt gennem nåleøjet. Nu er han så igang med et verdensforsøg. Verdensforsøget foregår i 23 lande, hvert land stiller med 38 patienter som har samme sygdomsforløb (som det henrik har haft). Halvdelen af patienterne får forsøgsmedicin og binyrebarkhormon, den anden halvdel får placebo og binyrebarkhormon. Man har en ide om at binyrebarkhormon måske har en gavnlig virkning på prostata patienter. Så på den måde tester man begge grupper.
Forsøgsmedicinen hedder Sutent og skal stoppe blodgennemstrømning i kræftsvulster, det interessante er om det også kan stoppe udviklingen i hormoncancer (som prostatacancer er) Forsøget kører over 33 mdr, det er meget lang tid, og desværre har det nogle meget kedelige bivirkninger. Henrik er sikker på at han får den rigtige medicin, da alle bivirkninger er kommet til. De er ret grumme og har store omkostninger for Henrik. Han har hele tiden kvalme, volsom kvalme. Han er træt, deprimeret, i generelt dårligt humør. Han har dårlig mave, og ondt i maven. Hans hår skifter farve og drysser af, hans hud er skrøbelig og sart og er skiftet til at være meget bleg. Han har betændelse i læber og tandkød, i øjnene, i neglene, og hans nerver i hænder og fødder visner væk, derfor taber han hele tiden ting på gulvet. Hans fødder er hele men han føler at de ligesom har papercuts, føler han går på glasskår, det svier og gør volsomt ondt at gå. Han kan ikke smage og lugte noget, og det han kan, smager ikke af det han husker. Henrik har fået voldsomme psoreasis anfald, og har ondt i muskler og led. Han sover dårligt om natten, bliver nemt ked af det og trist, irritabel, vred og gal. Henrik overvejede at stoppe forsøget, men er stadig i det. Hans PSA tal er de samme, så det glædelige er at det ser ud til at have en virkning. Omkostningerne er bare så store.
Jeg støtter Henrik i hvad han måtte vælge, og håber at han kan finde så meget glæde ved det han har, så han ikke opgiver forsøget. Omvendt så forstår jeg hvis det bliver så ulideligt for ham at han ønsker at droppe ud af det. Det sætter naturligvis en masse tanker igang her i huset, og det som vi i sålang tid (heldigvis) har kunne skubbe foran os, ser nu ud til at indhente os på den ene eller anden måde.
Henrik er som altid glad og snaksom og han viser ikke sin smerte når i kommer på besøg, han bære stolt sin sygdom udadtil, men de "interne" og private følelser kommer ud når han er alene med os. Henrik ønsker ikke at blive pyldret om, han ønsker ikke at tale om sin sygdom i timevis, men ønsker at tale om alle de ting der interesserer ham. I skal man ikke være bange for at spørge ind til ham, han svarer gerne, men ønsker ikke at "underholde" med sin sygdom, ønsker ikke at være ham der sidder og piver til sammenkomster, bær over hvis han ikke gider snakke om den, Henrik forsøger bare at være som han plejer...