fredag den 29. august 2008

Jeg elsker mine kunder.




Jeg elsker mine kunder....

Også dem der ikke er de blankeste kugler på træet, de giver mig en fornemmelse af at jeg er helt normalt tænkende og helt normalt intilligent som feks...

Kunde...har i frimærker? for posthuset åbner først kl 1100
Jeg...ja det har vi, hvor mange vil du have?
Kunde... ja altså jeg har et brev der skal sendes til usa...ved du hvor meget der skal på?
Jeg...nej men det kan jeg slå op....(kikker i oversigten over takster)
hvor stort er brevet ?
Kunden.... altså jeg har ikke skrevet det endnu... men ca sådan her (kunden viser med hænderne hvor stort brevet er, hvad fanden havde hun forestillet sig???)
Jeg... okay en C4 størrelse....
Kunden...det hedder da en A4....
Jeg ...ja det hedder størrelsen på papiret, men kuverten er lidt større for at papiret kan gå ned i den, derfor hedder den en C4.
Kunden...det er da et mærkeligt system... (NEJ DET ER EJ DIN TOSSE..)
Jeg...hvor mange ark papir kommer du i for så kan vi da regne på det.
Kunden... det ved jeg ikke det er bare et almindeligt brev... (!!!!!...)
Jeg... altså der er forskel på hvor mange gram brevet vejer, finder en C4 konvolut og to stykker papir og lægger på vægten. her er for 32 kr.
Kunden...hvor meget tror du det kommer til at veje hvis det er en prøvekonvolut? og jeg putter et Alt for Damerne i?
Jeg...det ved jeg sørmer ikke, er det ikke bare smartest hvis du nu skriver brevet og så kommer med bladet og konvolutten og så vejer vi det?
Kunden...glem det (sådan lidt surt...) så kan jeg lige så godt gå på posthuset....
Jeg...jamen det er okay med mig...(smiler til kunden)
Kunden...troede i solgte frimærker...der står på jeres dør at i er frimærkeforhandlere....
Jeg ...ja det er vi.
Kunden...så er det for dårligt at du ikke engang kan svare på det...
Jeg ...ja det er det....
Kunden...så gider jeg ikke købe mine frimærker her mere...
Jeg...det er bare iorden med mig...
Kunden...er du sur nu?
Jeg ...nej det er jeg ikke, jeg er ved at revne af grin...(hvad jeg var...)
Kunden...der er sgu ikke noget at grine af, det er fannemer for dårligt at posthuset først åbner kl 1100. Og at du ikke kan svare på hvad det koster at sende et sølle brev til usa, får i ikke nogen uddannelse????
Jeg ...uddannelse i hvad?...jeg er boghandler.
Kunden...du sælger da også frimærker....
Jeg...klapper mappen i med frimærker, lægger den ned i skuffen, og siger...IKKE LÆNGERE.
Kunden...aj det er fordårligt, kan jeg så heller ikke købe et almindeligt frimærke.
Jeg...nej det kan du ikke... du må vente til kl 1100.
Kunden...jeg vil gerne tale med din chef.
Jeg ...ja...det er mig....
Kunden...glor på mig...måler mig fra top til tå...og siger..og okay så vil jeg gerne have 2 frimærker.

Kunden fik sine to frimærker... og jeg hentede en dejlig kaffelatte hos bageren, satte mig ned ved mit skrivebord og drak min kaffe mens jeg forsøgte at lade være med at græde....med det var nu mest af grin.

fredag den 22. august 2008

Madonna når hun er klogest....

It's quiet as it is tonight
You almost think you were safe
Your eyes are full of surprises
As they cannot predict my fate

Waiting underneath the stars
There's something you should know
The angels they surround my heart
Telling me to let you go

I barely couldn't, I barely couldn't recognize
but I've forgotten with who am I to criticize
Somehow I picked the way that you won't even realize
Going through your own disguise

It's like over and over
You pushing me right down to the floor
I should just walk away
Over and over
I keep on coming backfor more
I play into your fantasy
Now that's it over you can lie to me
Right through your smile
I see behind your eyes
Now it's over
No more intoxicating my mind

Even the devil wouldn't recognize you
I do
Even the devil wouldn't recognize you
I do
Even the devil wouldn't recognize you
I do
Even the devil wouldn't recognize you
I do, I do, I do

You almost fooled yourself this time
That all the saints be graced
You hide your sadness behind your smile and
You keep your lost heart graced
The steps that edge on the ledge
It's much higher than it seems
I've been on that ledge before
You can't hide yourself from me

I barely couldn't, I barely couldn't recognize
I still play right into who am I to criticize
Somehow I picked the way that you won't even realize
Going through your own disguise

Even the devil wouldn't recognize you
I do
Devil wouldn't recognize you
I do
Devil wouldn't recognize you
I do
And devil wouldn't recognize you
I do, I do, I do

mandag den 18. august 2008

Rogue i sjælen...


Det er ingen hemmelighed at jeg er WOW-Aholic, jeg elsker det spil, den verden og de udfordringer det giver at spille det. Og ikke mindst de mennesker jeg har lært at kende gennem spillet. Der er mange der har sat tanker igang, og ikke mindst følelser, for man kommer til at holde af og bekymre sig om de mennesker som man tilbringer så mange timer sammen med. Det kan simpelthen ikke undgås, når man i de stille nattetimer kommer til at diskuterer mere alvorlige problemer. Og man er uden fordom, man lærer folk at kende som man normalt ville havde gået uden om i en stor bue. Man lærer dem at kende ud fra det de skriver, og man lærer hurtigt at læse mellem linjerne når noget er galt. Og man er så dejligt fri for fordomme, synsindtrykket kan ikke spolerer en sjov og grinagtig aften, og jeg nyder det i fulde drag. Tænk man kan sidde her og være snotforkølet og have løbende næse og ingen opdager det....hahaha. At jeg spiller en Rogue kommer ikke som en overraskelse for mig, man siger at man vælger den karakter der passer bedst på ens naturlige temperament, men det er jeg ikke enig i, jeg mener at man vælger den karakter som giver en alt det man ikke er inreallife. Og det er der udfordringen er, og det er det der gør det her spil så fandens fantastisk.