onsdag den 3. december 2008

Vil i virkelig vide det?




Kære venner og familie

Vil i virkelig vide det...hvordan det er indeni....

Hvordan beskriver jeg det, hvordan forklarer jeg hvor tom jeg er? Kom...kik engang...

sådan her har jeg det, og spørg mig så ikke igen...i meget lang tid.


Queen: The show must go on


Empty spaces - what are we living for?
Abandoned places - I guess we know the score..
On and on!
Does anybody know what we are looking for?

Another hero - another mindless crime.
Behind the curtain, in the pantomime.
Hold the line!
Does anybody want to take it anymore?
The Show must go on!
The Show must go on!
Inside my heart is breaking,
My make-up may be flaking,
But my smile, still, stays on!

Whatever happens, I'll leave it all to chance.
Another heartache - another failed romance.
On and on!
Does anybody know what we are living for?
I guess i'm learning
I must be warmer now..
I'll soon be turning round the corner now.
Outside the dawn is breaking,
But inside in the dark I'm aching to be free!

The Show must go on!
The Show must go on! Yeah!
Ooh! Inside my heart is breaking!
My make-up may be flaking!
But my smile, still, stays on!
Yeah! oh oh oh

My soul is painted like the wings of butterflies,
Fairy tales of yesterday, will grow but never die,
I can fly, my friends!

The Show must go on! Yeah!
The Show must go on!
I'll face it with a grin!
I'm never giving in!
On with the show!

I'll top the bill!
I'll overkill!
I have to find the will to carry on!
On with the,
On with the show!

The Show must go on.

tirsdag den 25. november 2008

Venedig og Dø...




Se Venedig og dø…. Eller se Venedig og tænk en masse tanker…

Pthhhh… Venedig er noget opreklameret dyrt skrammel, og dog det er verdens-arv, noget man skal se inden man dør. Det er en fantastisk magisk by, hvis ikke det var for alle de turister, og for de ublu priser de holder sig. Alle siger ”du skal se Marcus pladsen..- den er fantastisk”…. Er den nu også det??? Fyldt til randen med stilladser og turister…og hvor var duerne? Der var simpelthen ikke plads til dem. Vi var på Marcuspladsen…kæmpede os frem til forreste linje for at se Doge Paladset, forsøgte at tage billeder af de fantastiske udskæringer og mosaikker…men ak jeg tror ikke jeg fik et enkelt billede uden at det er skævt… der blev puffet og skubbet. Gadesælgerne var man nærmest bange for, og kinesere (de var her også) opførte sig som om de var de eneste med berettigelse til at være der. Kaffe på Marcuspladsen ….ahost…det er noget man skal prøve, men det er så piv dyrt at man kun gør det den ene gang…8 EURO for en kop latte….den smagte fantastisk og solen skinnede, musikere spillede hele vejen rundt på pladsen, derfor den dyre kaffe. Men så fik vi prøvet det. Og en tur i Gondol…lange forhandlinger med Gondolieren, og endelig en ublu pris blev aftalt…men nu kan jeg dø i fred, for jeg har set Venedig fra bagsiden. Turen rundt i kanalerne var fantastisk… udskæringer på husene, forfaldet, søgræsset der gror nederst på væggene, lyden af vand der stille klasker mod de frønnede stolper der alle steder er bundet op med snor, lugten af vand der står næsten stille, den her stille driven frem, mødet med andre gondoler med turister der sidder måbende og glor med kameraet i hænderne. Sukkenes bro pakket ind i træ fordi den er ved at styrte sammen og er under reparation, Don Juans ”palads” set fra bagsiden. Forfaldent men med fine flag der flagre fra væggene. Kirkespir der pludselig troner højt over os, for straks at forsvinde fra synsfeltet, fordi men sejler under en af de 1000 broer. Solstrejf der når ned til vandet, og får det til at give der her blændende blink, døråbninger der er understøttet af jernstolper fordi hele bygningen er ved at brase sammen, jerngitre der er rustet næsten væk fordi de ikke bruger hammerlak, smukke baldustrader og figurer på væggen, udskæringer og pynt, facader der er styrtet halvt ned, mure i røde og gule farver, hvor halvdelen af pudset mangler, frønnede dørkarme og vinduer, og vasketøj der hænger og drypper, og pop musik der strømmer syrealistisk ud af åbne vinduer, bringer pludselig en tilbage til vor tid. Og tankerne leger med fortiden hvor alt gik lidt langsommere, hvor alt blev bragt i både, på pramme og på skib. Hvor man gerne ventede i måneder på noget bestemt krydderi. Jo en vuggende oplevelse, en søvndyssende rejse ind i en anden tid og en anden verden, forunderlig, forbavsende fantastisk….et eventyr, hvor tiden venter…venter på at gå, venter på at nogen redder alt dette, og byen ligesom venter, venter på at nå det endeligt som den er spået… og vi venter på at de kloge finder en løsning der kan redde dette sted som har skrevet så meget historie, vi venter på at den bliver reddet. Men reddet fra hvad? For undergangen er nær når man voldbesøger sådan en by, den kan ikke bære alle de turister der misbruger den så groft, hverdag læsser 5-6 luksuslinere hver 4-5000 turister af der spæner gennem stræderne og griner hysterisk fordi de sidder i en Gondol, skribler deres navne på væggene, smider skrald alle steder og går larmende rundt så det gjalder i gaderne. Vi kan ikke redde Venedig, vi kan kun nå at se den inden den forsvinder helt. Og på en eller anden måde virker den træt, træt af renoveringer på hvert 3 hus, træt af at blive fotograferet, træt af at være handelscentrum for plasticdimser lavet i kina, træt af at være en moderne by i en gammel renoveret skal. Men nu har jeg set Venedig, og jeg kan så læne mig tilbage og vente på at dø….for jeg har set fortidens glans, ønsker ikke at se fremtidens renovering af noget der engang var så fantastisk, og det kræver en god fantasi, at forstår dens magi. Venedig, og dø.

onsdag den 12. november 2008

Hvorfor mig????

Hvorfor er det altid sådan at når noget er slut så er det slut, brugt og ikke fyldt op igen. Nogen gange tror jeg at mit perasonale gør det med vilje, prøver at drive mig ud hvor kun vanviddets ulidelige lethed er befriende i sig selv. Skal pakke en gave ind...rækker ud efter tapen...ikke mere tape men den der mærkelige lyd når man trækker i 1 cm tape der så bliver til papirstrimmel...argh...styrter hen efter mere tape...skal lave en regning til kunde...sjovt ikke flere regningsnotaer i mappen men et stykke slidt kalkerpapir der sidder i klipsen og griner....finde en ny regningblok...slår bonen ud og ser at det kun er det halve af den der kommer ud af kasseapperatet...for bonrullen er også løbet tør...GRRRR... hvor heldig kan man være...ny bon rulle i og så kører vi...lige til jeg skal på toilettet, og jeg skulle meget...får lige sat mig i en pause mellem to kunder og finder ud af toiletrullen er tom...klemmer sammen i sidste sekund, fååårk...får en kunde til at holde øje med forretningen mens jeg lige suser ind i fakta efter toiletpapir...tilbage igen..ud og tisse..puha...ekspedere et par kunder...tager klipsemaskinen og ..ja gæt selv..ikke flere klips..forhelvede..dejlig måde at starte dagen på. Endelig er der et ophold mellem kunderne, nu vil en kop kaffe gøre godt, skal jeg forkæle mig selv med en latte fra bageren??? nåååå nej de har lukket pga ombygning...laver da bare en selv....ja og hvorfor ikke...IKKE MERE KAFFE....hvad helvede har jeg gjort den der har tager det sidste...hvorfor skal jeg straffes...hvorfor er det at jeg har 8 mennesker ansat, og at lige netop den dag de alle har fri så er der ikke fyldt op af noget som helst, og mælken...hahahah den er enten sur eller ikke eksisterende fordi en eller anden lige skulle have en portion musli...med min mælk...og hov...nej nu skal jeg ikke være så streng...der er skam mælk, og det er ikke surt...kikker mig omkring...ingen kunder lige nu...suser ind i fakta og henter kaffe, strækker mig hele vejen ind og ud for at se om nogen går ind af min dør...styrter tilbage og sætter kaffe over, og tror i jeg fik tid til at drikke den....Nej...ikke før kl 1500 da der kom afløsning, og der tillod jeg mig at lave en frisk kop...Havde helt vildt lyst til en flæskestegs sandwitch fra pølsevognen, styrter der hen og hvad siger pølsemor..."nej jeg har ikke mere flæskesteg..." ARGHHH... Nu er jeg så kommet hjem, reflekterer over de ting som er så naturligt i ens hverdag og når de pludselig render tør på samme tid så virker det helt uoverskueligt, og man tænker til sidst...hvad bliver det næste der løber tørt....???
så bruger du det sidste tape, eller det sidste toiletpapir eller det sidste kaffe...så fyld op efter dig...for en dag, står du der selv og mangler hele lortet, og så bliver du sur. Omvendt så kan du lære det....

tirsdag den 11. november 2008

Hvorfor er der aldrig nogen batterier der virker?

Hvor svært kan det være at købe batterier...de hænger alle vegne, lige ved kassen i supermarkedet..i min egen boghandel sælger jeg dem....på enhver tankstation...over alt møder man dem, det er lige før at man kan købe dem på pizzariaet....Og alligevel så ser det ud til at vi her i huset aldrig har et der virker...Man sidder og skal bruge pcen...pludselig virker tastaturet ikke...HVAD NU...ikke mere strøm..damn...hvor er den pakke jeg tog hul på sidst jeg var i samme situation?..der skal være 2 batterier tilbage...pist væk..er den, altså pakken. Som sunket i jorden. Spørger familien om de har brugt mine batterier...øhhh er det "nogens" batterier svarer de...JA DET ER MINE BATTERIER... fannemer. Går på jagt efter batterier...hvor er mine batterier...finder kassen med fjernstyrede biler, men en eller anden har glemt at slukke for bilerne da han var færdig med at bruge den, så nu er batterierne døde...grrrrrrr...det gælder alle bilerne...okay ud i køkkenskuffen ...i ved den alle har, totalt rod, fyldt med ting man ellers ikke ved hvor man skal gøre af, dimser brugsanvisninger og batterier der IKKE virker mere... åhhh...pis lort, her er alle de genopladelige, men hvor fanden er laderen henne??? Den er sjovt nok også pist væk.... og dog...finder den i en stikkontakt i bryggerset, selvfølgelig uden batterier...skynder mig at sætte batterier i og smækker den i stikkontakten igen...ved at der går mindst 2 timer inden de virker. Okay der er batterier i kameraet...hvor er kameraet? nååår ja det er her...men hvor er batterierne der sad i?..Fåååårk der er andre der har været på jagt. finder tilsidst min Dymo tang, sådan en man kan printe mærkater med. HEHEHEHEH hele 6 batterier...mine...jaaa...myyy presssiuuuus......skiller dymoen ad...og finder...6 batterier af de der gule nogen fra Ikea...i ved dem man køber i æsker af 20 stk til 5.- og som virker 10 min...hmmm...dymotangen..hvornår har den sidst været brugt? oh oh oh...piller batterierne ud og kaster to af dem i tastaturet...tadaaaa. nu kan jeg skrive igen, og der er 4 tilbage det skulle give mig noget tid til at få købt nogen nye, tid til at de andre kan lade op, tid til at glemme at jeg mangler batterier. Og her på skrivebordet placerer jeg så de overskydende 4 batterier...Altid godt med noget ekstra. Og nu...er de sjovt nok forsvundet....og sjovt nok kan jeg høre et par biler drøne rundt nedenunder..... Batteri krigen er brudt ud.
Nu skal det være slut, slut med at mangle batterier i det her hus. Jeg har fundet alle genopladelige batterier frem, og sjovt nok i min jagt på batterier der virker, fandt jeg sådan en lille sjov dims der kan måle hvor meget strøm der er på et batteri. Så med mit batteri-test-om-der-er-nok-strøm-på-dims er jeg igang med at sorterer batterier, genopladelige i en bunke, almindelige der ikke virker i en anden bunke, og batterier der lige kan trække et tastatur, men ikke en bil, i en tredie bunke. Nu skal der system i sagerne. Jeg har fundet hele tre opladere, den ene virker ikke mere så ud med den. Og så er det ellers igang med at oplade batterier, man må da kunne lave et overskueligt system der gør at man altid har batterier der virker. 3 store marmelsdeglas... et til dem der virker, et til de genopladelige der virker og et til dem der skal smides væk...for man må jo ikke smide batterier i skraldespanden. Så mon ikke mit behov for batterier er dækket....NÆPPE...jeg ved at om få dage er der autonome her i huset, oprører der ikke lader sig styre af nye regler, partisaner der saboterer et hvert nyt system der ikke passer dem, terrorister der er hamrende lige glade med om målet virkelig helliger midlet, eller er det omvendt... der har tømt glassene, byttet rundt på dem, glemt at lade det op der kan lades op, og jeg sidder så sikkert igen med min måle-strøm-dims og leder efter et batteri der virker... (tror lige jeg låner henriks fra babermaskinen næstegang....så kan han lære det)Jeg er så træt af at ens gode intentioner bliver misbrugt i det her hus, alle er åbentbart sig selv nærmest når det gælder de små runde dimser med deres kostbare og helt undværlige last af strøm. Så som en tyv i natten, vil jeg fra nu af stjæle det strøm jeg har brug for... og indkøbe et lager af batterier og gemme dem i en aflåst skuffe og så kan de selv rode rundt og se om de kan leve uden batterier i fjernbetjeningen til tvet, for at en latterlig fjernstyret bil kan køre...Men jeg kunne såmænd også overveje at få mig et tastatur med ledning.....

torsdag den 6. november 2008

Ferie i Italien




Vi har lige været på en dejlig ferie i Italien. Vejret var fantastisk og efteråret smukt og gyldent. Her er vi lige ankommet til det mest fantastiske hotel, det ligger på bjergskråningen med udsigt til Pisa og selvfølgelig det skæve tårn. Vi sad der og nød stilheden og kaffen som smagte helt vidunderligt. Der var den her gyldne summen af varm efterårsluft, hvor frosten venter lige om hjørnet, selv om der var 26 grader varmt, helt ekseptionelt vejr. Valdemar mente at her kunne han sagtens bo resten af sine dage, specielt efter at han havde set at der var swimmingpool. Hotellet er en gammel olivenplantage, og inden for var de gamle presser stadig, som en del af inventaret. Hele stedet summede af kærlighed til bygningerne og alt var skånsomt restureret med respekt for det gamle.

lørdag den 11. oktober 2008

Øv Øv og Øv

Henrik har idag været en tur på hospitalet, for at få en status på sit 9 mdrs lange kemoterapiforløb. Og det ser ikke lovende ud. Hans PSA værdig er stigende igen og det meget hurtigt efter den sidste behndling. De ved ikke hvad de skal gøre, måske enkelte behandlinger ind imellem med kemoterapi, selv om det nok ikke vil have en nævneværdig effekt. Så vi er sgu lidt i kulkælderen. Henriks lymfesystem har det ikke godt, og han er meget hævet på sine ben og arme. Damn.... jeg hader Cancer.


Hilsen Anette

mandag den 8. september 2008

Dark Dudes



Jeg elsker dem, de er for lækre. Min yndlings figur er Devlin, den er for kær, en lille kat i sexy uotfit og fræk som bare fanden. Det er anderledes postkort med de værste tekster, og man kan altid finde en fornærmelse. Det her er et jeg ville sende til mig selv når jeg har været rigtig strid.

onsdag den 3. september 2008

Moral og Normer...hvad er det?


Jeg har lavet en liste over de ting jeg har med mig fra min barndom, moral og normer som min familie altid har levet efter, og da jeg havde lavet listen var jeg fuld af forundring. HVAD FANDEN ER DET FOR NOGET LORT….
Jeg opdagede at jeg slet ikke lever efter de normer og den moral jeg har med mig fra mit barndomshjem, og det var en mægtig opdagelse. Det har jeg aldrig gjort og faldt altid uden for grænseværdierne i min mors tålmodigheds regnskab. Tænk hvis jeg havde bøjet nakken og levet som hun gerne ville have det, så var jeg jo aldrig blevet den jeg er i dag. Nå men ikke nok med det. Da jeg fik tænkt nærmere over tingene så jeg at jeg kikker på folk med min egen norm og moral, og den er så langt fra min families at det er som sort og hvidt. Jeg dømmer folk på helt andre kriterier end dem jeg har med mig, og det er da fedt, det der er knapt så fedt er at jeg dømmer MIG SELV efter min families normer, og ikke mine egne, og det giver noget forvirring. Pludselig har jeg forstået at jeg skal dømme mig selv efter lige præcis det jeg dømmer andre med, og det er dejligt befriende for jeg har fundet ud af at jeg er så normal at det grænser til kedsomhed….NOT.
Jeg lister min families moral og norm…og tag lige en griner…. Kan i kende mig?

Arbejde først, morskab bagefter.
Kysseri er forbeholdt pøblen
Overdreven følelsfuldhed er forbudt
Enhver passer sit.
Man blander sig ikke i andres gøren og laden
Man taler kun med naboen over hækken, man omgås dem ikke.
Autoritetstro
Fremmedfjendsk, danmark for danskere.
Man er ikke for tæt med sine ansatte.
Børns mening tæller ikke
Man rydder op efter sig
Intiligente børn keder sig ikke
Oprydning og rengøring før noget andet.
Spisning uden redskaber forbudt (derfor elsker jeg kylling)
Direktehed total tabu (aj jeg er da ikke direkte…)
Overdrivelser eller fortællen en god historie er det samme som at lyve (det gør mig så til notorisk løgner)
Mistro over for alle nye projekter.
Ignorer folk eller lad som om du ikke kan huske dem hvis du ikke kan lide dem.
Lad være med at glo…. (på handikappede)
Lad være med at spørge til andres følelser, du er ikke deres psykolog.
Lid i stilhed
Vi bærer nag, og husker som en elefant
Vi tilgiver aldrig en dumhed
Vi stikker hovedet i busken når noget er for svært
Vi sover på tingene, så går de nok over.
Ansku alt med kritiske øjne og negativitet, så bliver man ikke skuffet.
Sygdom kun acceptabelt i tilfælde af feber
Sengetøj hører til i sengen
Klistrede kys er klamt.
BT er et troværdigt sandhedsvidne…(christ….jeg kunne lige så godt havde skrevet SE og HØR)
Bekymringer tager vi på forskud.
Nærhed og berøring af andre mennesker er at være omklamrende
At være stolt over et stykke arbejde, er spild af tid, se at komme videre.
Tag ikke andres byrder på dine skuldre.
Vi passer os selv
Lus er tegn på at man ikke er renlig
Renlighed er en dyd
Sobert ydre, sobert indre
Vis aldrig tegn på tvivl eller usikkerhed
Tør dine øjne du får striber på kinderne
Tøj skal stryges, er der krøller er man en sjuske.
Nøgenhed er tabu, kroppen skal holdes bag tøj.
Kavalergang og korte nederdele er billigt og er forbeholdt ludere.
Man udstiller ikke sig selv
Rod i omgivelserne er tegn på dovenskab
Rod i køkkenet….så er man et svin.
Vasketøj er noget der skal vaskes
Man kan sagtens have noget i begge hænder når man bevæger sig fra A til B.
Har man fri kan man sagtens have vaskemaskinen kørende.
En hund har 4 ben og de skal blive på gulvet.
At frembringe noget er kun i orden hvis det kan sælges eller give anderkendelse, at gøre det for egen fornøjelses skyld er idioti og spild af tid.
Ingen særforplejning i tilfælde af kræsenhed.
Det er bedre at gå langs væggen end hen over gulvet. (hvad man ikke lige frem kan sige om mig)

tirsdag den 2. september 2008

Mit barn, en hyldest.



Åh mit elskede barn. Du er min og jeg elsker dig usigeligt højt.
Du er endnu lille og varm, du elsker stadig at blive kysset og holdt om, og jeg frygter den dag du ikke gider mig mere. Jeg håber ved gud at du altid vil krammes af mig, din mor, kysses og tilbedes. Du er mit ikon, mit ikon for det der var så utænkeligt, mit livsværk, du er det jeg ikke trode at jeg nognsinde skulle få, nogensinde skulle holde om og elske. Hvor blind var jeg, jeg er jo som skabt til at være din mor, du er som skabt til at være mit elskede barn, du er virkelig det eneste jeg kan sige er mit (selv om jeg deler dig med din far)
Søde dreng, du skal nok blive til noget, noget du selv skaber og finder på, jeg er allerede så stolt af dig, du er ved at udvikle din egen, helt egen personlighed, og jeg håber jeg kan give dig de bedste ting med på vejen. Du har den skønneste humor, det dejligeste og mest elskelige sind, du er sød og kærlig, betænksom og klog, og jeg ...jeg er fuldstændig forblændet af dig, undrende og ydmyg.

din mor

fredag den 29. august 2008

Jeg elsker mine kunder.




Jeg elsker mine kunder....

Også dem der ikke er de blankeste kugler på træet, de giver mig en fornemmelse af at jeg er helt normalt tænkende og helt normalt intilligent som feks...

Kunde...har i frimærker? for posthuset åbner først kl 1100
Jeg...ja det har vi, hvor mange vil du have?
Kunde... ja altså jeg har et brev der skal sendes til usa...ved du hvor meget der skal på?
Jeg...nej men det kan jeg slå op....(kikker i oversigten over takster)
hvor stort er brevet ?
Kunden.... altså jeg har ikke skrevet det endnu... men ca sådan her (kunden viser med hænderne hvor stort brevet er, hvad fanden havde hun forestillet sig???)
Jeg... okay en C4 størrelse....
Kunden...det hedder da en A4....
Jeg ...ja det hedder størrelsen på papiret, men kuverten er lidt større for at papiret kan gå ned i den, derfor hedder den en C4.
Kunden...det er da et mærkeligt system... (NEJ DET ER EJ DIN TOSSE..)
Jeg...hvor mange ark papir kommer du i for så kan vi da regne på det.
Kunden... det ved jeg ikke det er bare et almindeligt brev... (!!!!!...)
Jeg... altså der er forskel på hvor mange gram brevet vejer, finder en C4 konvolut og to stykker papir og lægger på vægten. her er for 32 kr.
Kunden...hvor meget tror du det kommer til at veje hvis det er en prøvekonvolut? og jeg putter et Alt for Damerne i?
Jeg...det ved jeg sørmer ikke, er det ikke bare smartest hvis du nu skriver brevet og så kommer med bladet og konvolutten og så vejer vi det?
Kunden...glem det (sådan lidt surt...) så kan jeg lige så godt gå på posthuset....
Jeg...jamen det er okay med mig...(smiler til kunden)
Kunden...troede i solgte frimærker...der står på jeres dør at i er frimærkeforhandlere....
Jeg ...ja det er vi.
Kunden...så er det for dårligt at du ikke engang kan svare på det...
Jeg ...ja det er det....
Kunden...så gider jeg ikke købe mine frimærker her mere...
Jeg...det er bare iorden med mig...
Kunden...er du sur nu?
Jeg ...nej det er jeg ikke, jeg er ved at revne af grin...(hvad jeg var...)
Kunden...der er sgu ikke noget at grine af, det er fannemer for dårligt at posthuset først åbner kl 1100. Og at du ikke kan svare på hvad det koster at sende et sølle brev til usa, får i ikke nogen uddannelse????
Jeg ...uddannelse i hvad?...jeg er boghandler.
Kunden...du sælger da også frimærker....
Jeg...klapper mappen i med frimærker, lægger den ned i skuffen, og siger...IKKE LÆNGERE.
Kunden...aj det er fordårligt, kan jeg så heller ikke købe et almindeligt frimærke.
Jeg...nej det kan du ikke... du må vente til kl 1100.
Kunden...jeg vil gerne tale med din chef.
Jeg ...ja...det er mig....
Kunden...glor på mig...måler mig fra top til tå...og siger..og okay så vil jeg gerne have 2 frimærker.

Kunden fik sine to frimærker... og jeg hentede en dejlig kaffelatte hos bageren, satte mig ned ved mit skrivebord og drak min kaffe mens jeg forsøgte at lade være med at græde....med det var nu mest af grin.

fredag den 22. august 2008

Madonna når hun er klogest....

It's quiet as it is tonight
You almost think you were safe
Your eyes are full of surprises
As they cannot predict my fate

Waiting underneath the stars
There's something you should know
The angels they surround my heart
Telling me to let you go

I barely couldn't, I barely couldn't recognize
but I've forgotten with who am I to criticize
Somehow I picked the way that you won't even realize
Going through your own disguise

It's like over and over
You pushing me right down to the floor
I should just walk away
Over and over
I keep on coming backfor more
I play into your fantasy
Now that's it over you can lie to me
Right through your smile
I see behind your eyes
Now it's over
No more intoxicating my mind

Even the devil wouldn't recognize you
I do
Even the devil wouldn't recognize you
I do
Even the devil wouldn't recognize you
I do
Even the devil wouldn't recognize you
I do, I do, I do

You almost fooled yourself this time
That all the saints be graced
You hide your sadness behind your smile and
You keep your lost heart graced
The steps that edge on the ledge
It's much higher than it seems
I've been on that ledge before
You can't hide yourself from me

I barely couldn't, I barely couldn't recognize
I still play right into who am I to criticize
Somehow I picked the way that you won't even realize
Going through your own disguise

Even the devil wouldn't recognize you
I do
Devil wouldn't recognize you
I do
Devil wouldn't recognize you
I do
And devil wouldn't recognize you
I do, I do, I do

mandag den 18. august 2008

Rogue i sjælen...


Det er ingen hemmelighed at jeg er WOW-Aholic, jeg elsker det spil, den verden og de udfordringer det giver at spille det. Og ikke mindst de mennesker jeg har lært at kende gennem spillet. Der er mange der har sat tanker igang, og ikke mindst følelser, for man kommer til at holde af og bekymre sig om de mennesker som man tilbringer så mange timer sammen med. Det kan simpelthen ikke undgås, når man i de stille nattetimer kommer til at diskuterer mere alvorlige problemer. Og man er uden fordom, man lærer folk at kende som man normalt ville havde gået uden om i en stor bue. Man lærer dem at kende ud fra det de skriver, og man lærer hurtigt at læse mellem linjerne når noget er galt. Og man er så dejligt fri for fordomme, synsindtrykket kan ikke spolerer en sjov og grinagtig aften, og jeg nyder det i fulde drag. Tænk man kan sidde her og være snotforkølet og have løbende næse og ingen opdager det....hahaha. At jeg spiller en Rogue kommer ikke som en overraskelse for mig, man siger at man vælger den karakter der passer bedst på ens naturlige temperament, men det er jeg ikke enig i, jeg mener at man vælger den karakter som giver en alt det man ikke er inreallife. Og det er der udfordringen er, og det er det der gør det her spil så fandens fantastisk.

lørdag den 26. april 2008

lektier der ikke skal laves



Forleden sad Valdemar og så så sød ud... tag lige dine lektier frem sagde jeg, jeg vil gerne have nogle billeder af dig menns du laver dem... NEEEEJ svarede ungen, men fandt lydigt bogen frem og begyndte mens jeg knipsede billeder. Inden han havde set sig om havde han fået lavet sine lektier og moderen var glad.... lidt snedig skal man være engang imellem.......

lamsefrækkerter


Så er der knald på lamserne, de er nu ude hele natten og er rigtig frække, vædderlammene øver sig i at stange og stiller sig gladeligt op og er flabede når der skal tages billeder. Tror ham til højre bliver god på grillen... hahaha

lige ved og næsten


Så blev vinteroverdækningen taget af poolen. Og klargøringen i fuld gang, om 14 dage er vandet 26 grader varmt og vi har startet badesæsonen, åhhh hvor vi glæder os. Hvad så Onkel Flemming kommer du og bader som du lovede mig til festen... du er jo en rigtig viking...hahahah vandet er 14 grader lige nu såd et er "dejligt" varmt... host host...

tirsdag den 22. april 2008

Lastbil på afveje



Mellem vores jord og naboens marker er der en markvej, naboen har indraget mere og mere af markvejen til mark og vejen er derfor temmelig smal ...og ustabil. Det måtte en lastbil med 6 ton stabilgrus så sande da den forsøgte at bakke ned at vejen. Han kom for tæt¨på kanten og lastbilen var ved at tippe ned på vores mark med får og lam.
Flinke naboer kom til med rendegraver og kæder.... ikke at det kunne holde lastbilen som tippede mere og mere. Heldigvis for lastbilen stod en af vores hegnspæle lige på et heldigt (for lastbilen) sted. Hegnstråde sprang og det gjorde lastbilchaufføren også, men det var ud af førehuset... her kommer han flyvende.... læg mærke til de to sæt hjul til højre der så at sige ikke har kontakt med noget længere....
senere kom der en kæmpe kranvogn og satte kæder på og fik ham trukket på. Han kan være glad for at vores hegnspæl er banket 2 meter ned i jorden, ellers havde han nok ligget nede på marken med alle hjulene i vejret, og 6 ton stabilgrus spredt ud over det hele.

Lamsebamse


Her er en lille lamse bamse.... Vores lam er nu ved at være en måned gamle, (for de ælste) de er ude hele dagen og de spiser lystigt løs af græsset som er ved at komme godt i vækst. Lammene er svære at få ind ved aftenstid, vi fodre mødrene i stalden og i mellemtiden drøner lammene afsted ude på marken. De opfører sig nøjagtigt som børn der ved de skal i seng men ikke vil, og det er ved at være lidt et mas at få 26 lam på stald når de har andre planer på den yderste mark. Det giver altsammen god motion også for os der skal have dem jaget i seng.

søndag den 16. marts 2008

Lamse-bamser


De vokser og er blevet dobbelt så store og kraftige på bare 6 dage. De er frække og hopper rundt, bææer og laver bukkespring. Der er virkelig knald på. Vi er nu oppe på 9 lam, og flere kommer til hele tiden.

søndag den 9. marts 2008

Det nye kuld er kommet, 2008 lam


Så kom de første lam, de er fine og velskabte, vejer ca 1,2 kg som nyfødte, men om bare 3 dage er de 3 gange så store. Hold øje med billederne jeg lægger ind af dem. Så foråret er på vej for fuld tryk, alle vores får er fede og runde og vi kan se at der kommer mange tvillinge lam, for det buler på begge sider af fåret. Da det er Gotlænder får vi har er de sorte, men bliver senere som voksne gråbrune og grå. Disse to lam er lige født, billedet er taget 5 min efter at den sidste kom til verdenen.

søndag den 2. marts 2008

Spa om natten


Forleden havde vi frostgrader om aftenen, og helt vindstille, månen stod klar og rund på himmelen, og alt var stille her ude på landet. Valdemar skulle havde været i seng, men fik lov at komme i spaen sammen med mor her. Og vi nød det, 39,5 Grader boblende og brusende vand, det er luksus. Og man glemmer de 4-5 minusgrader der er i luften lige til man skal op af vandet.... gys...

tirsdag den 26. februar 2008

Smørum Bøger & Papir på tur


Smørum Bøger & Papir på weekend.
Her er vi alle samlet i skoven søndag formiddag, med de største tømmermænd og snekerkoner

Fra venstre mod højre

Nadja, Line, Rasmus, Jeanette, Patrick, Anne, Martin, Anette, Martin
På Knæ Emil og Christian
- og ikke at forglemme … ”Løget”, Som var i spil den halve formiddag, uff

lørdag den 2. februar 2008

Amy winehouse

Amy Winehouse, århhh wauuu

Amy... sikken en stemme, hvor er det trist at hun er blevet ødelagt af overforbrug.
Hun har den mest fantastiske stemme, den mest fantastiske sound, og et rytmisk øre der overgår alt. Hendes lyrik er usentimental og barsk, hun er lige på...
Fantastiske sange om livets bagsider. Hendes lyd er lige mig, lige nu, lige her, nærværende og dybt.Lyt til hendes sprøde, dovne stemme der spænder vidt.

lørdag den 19. januar 2008

Til dig min dejlige veninde

Kære du...og du ved hvem du er.

Jeg ved at du er igennem et helvede lige nu. Du har mistet din tro og din kærlighed til din mand og du har taget konsekvensen, efter 10 år, som har været både gode og dårlige. Stor respekt for det. Og trist at kærlighed kan visne for tilsidst helt at forgå. Det var ikke det du havde håbet, de forventninger du havde ligger nu knust, og det gør rigtig ondt, og jeg lider med dig. Jeg ved at du er forvirret, det kan jeg se på dig. Jeg ved at du er sårbar over for hele det følelsesregister du skal igennem, og at du er i en pine uden lige. Jeg står her ved siden af dig og støtter dig når du har brug for det, og er med dig hele vejen, jeg tørre dine tåre og forsøger at være der for dig. For jer alle sammen, for dig, for dine piger og for den mand du efterlader bag dig. Jeg ved at du gerne vil gøre det rigtige, og jeg kan ikke sige dig om det er det rigtige du gør, det må tiden vise. Egentlig kan jeg jo slet ikke hjælpe dig, kun løfte og bære den vej du vil, den vej du bestemmer.
Du er min veninde, vi har fulgtes i tykt og tyndt, og jeg ved at vi vil følges endnu længere. Og lige nu skal du bare bruge løs, bruge af alle de ressourcer jeg har. Det er dig der er i centrum for alle de følelser der river dig rundt. River dit hjerte itu, flår din natesøvn i stykker, smadre dit selvværd. Og ved du hvad? Jeg holder så uendeligt meget af dig, elsker dig som den veninde du er, du er god nok og den beslutning du har taget, støtter jeg dig i, også selv om jeg ikke altid er enig. Det er dit valg, også selv om en anden tvang dig til at tage det. Go girl... jeg er her.
Jeg ved at du kan klare hele vejen og at der venter lys forude.

Anette

Egypten II

Har jo lovet at jeg ville lægge mine gamle indlæg ind på bloggen.

Nå tøzer vil i have en mere???

Okay så...

En eftermiddag da vi havde været på tur i Luxors bazar kommer vi forbi en boghandel, nu er jeg jo ikke boghandler for ingen ting... men tiden er ikke til meget kikkeri, vi skal hjem til en 7 retters menu (hvis nogen spørger om jeg har taget 5 kilo på så er det nok ikke overdrevet... ) men på min vej forbi boghandlen ser jeg at de har en brugt "Pride and Prejustice" af Jane Austen, nu er det ikke nogen hemmelighed at jeg er vildt fan af denne film, (nok mest pga Colin Fifth) og da jeg se bogen vil jublen ingen ende tage, bogen er nemlig udsolgt fra det engelske forlag og den er ikke til at få på dansk og har ikke været det i flere år. Men som før skrevet så er tiden knap og Henrik er allerede oppe i vores bus, og det er ham der render rundt med pengene..... ahømmm...
Nå anyway...
Næste aften har jeg ingen ro på mig, jeg må bare eje den bog, og det ender med at jeg tager turen ind til Luxor kl 2100 om aftenen i en taxa, (ja ja ja jeg ved at jeg er godt åndsvag...) butikkerne lukker først ved 2200 tiden og taxaen koster ca 10 kr for turen som er på 6 km.
Nu er det bare lige det at vi i dagtimerne er omgivet af sikkerhedsvagter, og det er vi også om natten, men de gider altså ikke tage med ind og købe en bog, så hoteldirektøren aftaler med taxachaufføren at han skal vente på mig og passe på mig, og det gør han så....
Jeg drøner ind i boghandlen, selv ikke de ihærdige gade sælgere kan stoppe mig og så kan jeg selvfølgelig ikke finde bogen.
Jeg henvender mig til ejeren, han siger at kan JEG ikke finde bogen så har han nok solgt den..... arggghhh jeg leder højt og lavt, og opdager tilsidst at den er arkiveret under "J" som Jane og ikke under A som Austen... det kunne jeg havde sagt mig selv, de Egyptere er ikke rigtig velforvarede i hovedet.
Nå men jeg falder lige over et par bøger om kongegravene og en om hiroglyffer, samt et par malebøger med de Egyptiske guder til Valdemar og det ender med at jeg må have visakortet (mit mest skattede, elskede og nuttede stykke betalingsmiddel... hihihi) frem og bøgerne plus en masse andet er mit.
Taxamanden sidder ude i sin bil (en Peugeot der er 30 år gammel og holdt sammen af sejlgarn, clips og tape, for bilerne slides nemlig op i egypten, de ruster ikke det er der for tørt til derfor er alle taxaer ca 30 år gamle) og stirre stift på mit indkøbsrush, jeg har lige brugt det der svare til en månedsløn for ham, på et par bøger, men han venter tålmodigt.
Jeg suser ud af butikke undgår behændigt 3 vandsælgere og en tørklæde sælger, hopper ind i bilen og afsted tilbage til Crocodille island.
Taxaen skal rundt i en rundkørsel, jeg sidder på bagsædet, heldigvis holder jeg fast i ryglænet, og det reddede mig og bøgerne fra at få en flyvtur ud af døren som sprang op.... Kan i se det for jer, en taxa i en rundkørsel med mig hængende halvt ud af døren med en pose bøger jeg nægter at give slip på... taxamanden sætter ikke farten ned, men skriger et eller andet på egyptisk til mig mens han med armen viser mig at jeg skal banke døren i.... jaja det er nemt at være ham, jeg klamre mig til sædet med den ene hånd og til bøgerne med den anden, og rundkørslen virker som en uendelig spiral. Pludselig går det op for Chaufføren at han skal til højre og han får bilen ud af rundkørslen på en meget halsbrækkende måde, med det resultat at jeg flyver ind i bilen og ned i bunden, samtidig smækker døren og den anden dør i modsatte side ryger op, men nu er jeg iskold, jeg bliver hvor jeg er og det er nok meget godt for han jokker hårdt på bremsen og speeder så op hvorefter den anden dør baldre i. Jeg er sikker på at havde der været ruder i så var de smadret...... Jeg kikker op over forsædet og opdager at han er ved at køre op i røven på en af de utallige hestevogne der ruller rundt i byen, og nu er det at jeg tror jeg skal dø.... Han slår et hidsigt slag udenom alt imens han dytter og blinker med lyset, og skælder ud ....som om det var hestvognens skyld at han køre som en idiot.... jeg bliver hvor jeg er og stirre ned i bunden af bilen resten af turen, den egyptiske måde at køre på er rent stunt car, og jeg orker ikke bekymre mig mere om hvordan jeg kommer hjem. Der er pludselig ikke noget jeg ønsker mig så højt som at få lov at leve, og gerne noget længere.....
Da vi når sikkerhedskontrollen inden vi skal over broen til hotellet glor betjenten underligt på mig (jeg ligger på knæ bag ved passagersædet med mine bøger i favnen, og han spørger chafføren om et eller andet, han svare og derefter griner de begge højt og larmende, betjenten vinker ham i gennem uden at lave det obligatoriske tjek med et spejl under bilen (for at se efter bomber!!!!) kikker ind på mig en ekstra gang og gør så honnør.... Idiot tænker jeg og sætter mig op på sædet, jeg vil gerne komme tilbage til hotellet med bare lidt af min værdighed i behold.....
Da jeg skal ud af taxaen er døren gået i baglås og det ender med at sikkerhedsvagten der galant ville åbne døren for mig nær havde revet håndtaget af.....
Behøver jeg at nævne at han ingen drikkepenge fik?!

Men jeg fik min bog.....

Hilsen
Anette

onsdag den 16. januar 2008

tirsdag den 15. januar 2008

Kobberbryllup... hvor blev tiden af?


Så blev det dagen hvor jeg har været gift i 12½ år med Henrik, min dejlige mand.

Det er ikke så længe siden vi sad og grinede og sagde til hinanden, ”om 10½ år har vi kobberbryllup” men det er det jo.
12½ år er gået og de er gået godt. I alt 18 år har vi hængt sammen som ærtehalm, og det har været spændende år.
Vores ægteskab har altid været præget af latter, og drillerier og vi griner flere gange om dagen. I vores ægteskab har vi altid taget uoverensstemmelserne med det samme, og vi har altid sat en ære i at diskuterer en ting af gangen. Vi har aldrig haft en dag hvor solen er gået ned over vores vrede. Og vi har altid respekteret hinandens særheder og ideer. Vi har altid givet hinanden plads og luft, og vi har aldrig siddet lårene af hinanden. Tålmodigheden har altid været stor, og det har kærligheden også.
Nu er det jo min blok, og der er et par ting jeg gerne vil sige til dig Henrik, hvis du skulle komme forbi.

Jeg elsker dig.
Jeg har altid ville elske dig.
Jeg har altid elsket at elske dig.
Du har altid været nem at elske.
Jeg vil elsker dig til dine dages ende.
Jeg vil elsker dig til mine dages ende.

Tak til alle naboer og familie for den smukke æresport og skønsangen.
Tak for alle gaverne og blomsterne.
Tak fordi i ville fejre os.

Anette

onsdag den 9. januar 2008

Gæster i huset...


Det kan ikke undgås at en mødding trækker fluer til…..
MEN hvad er der lige der får folk til at komme på besøg her i huset og så blive resten af ugen
Hva Sue ….?
Hvad er det lige der gør at du ikke er til at slippe af med igen….
Jeg lokker hunden til at ligge i dit sengetøj, og katten med.
Jeg sætter dig til at pakke mit juletræ ned, og rydde op på mit scrapbord, spørger dig hver aften om du ikke skal besøge den Skaldede Kok, så jeg kan spille WOW i fred… behandler dig som et tyende, og driller dig fordi du snorker og snakker i søvne.
Men lige fedt hjælper det…. FÅ DIG DOG ET LIV OG REJS HJEM TIL FYN, så jeg kan få fred i hovedet og komme ordentlig tid i seng altså før 0300.
Du er som en bz’er, en snylter, en der klistre fast til gulvet, du er som den der bussemand der ikke vil slippe fingeren, du hænger ved og du hænger fast, og det værste er at du hygger dig…Du nyder at huset her er tæt, at der er varmt vand i hanerne, indbyggede radiatorer, strøm i kontakterne og mad i køleskabet. Så jeg kan godt forstå at du lige bliver en dag mere, og en dag mere, og en dag mere…..

Det er dælemer skønno med sådan et ferie barn på 34…..

Men jeg elsker dig for det, og du er rar at have i huset, passer stort set dig selv, og så spreder du en smittende latter over alt.
Du gør mig glad i låget. Og bringer min indbyggede galskab uden for pædagogisk rækkevidde…. Dejligt.

tirsdag den 8. januar 2008

Valdemar vitz....

valdemar sidder på toilettet og skider for åben dør....
Jeg klapper døren i... og
han råber efter mig.. "er du færdig..."
"hvad?" (det er ikke mig der sidder på toilettet...lol)
Valdemar råber igen "er du færdig"? "svar nu moooor....
Jeg svarer "ja"....
Og ungen siger "så tør dig..." (aj altså...og det er ham der sidder der ude...)
Lidt efter råber han igen igennem den lukkede dør....
"MOOOOOR.....er du færdig"?
ha ha tænker jeg... og råber tilbage "nej"
valdemar brøler "så bliv det....."

Lidt efter råber jeg til Valdemar.... "er du færdig?..... og han svarer..."Næsten...."

Damn... der tog han røven på mig...lol...8 år...hvem har han det fra.....

Dagens brokker

"Hvorfor har i ikke 10 års kalenderen"?... "fordi den kun udkommer hvert 10 år… og det var sidste år"
Solgte en dagbog i stedet…lol

"Har i den bog der hedder ”Hundens unger”? ….

"Det er der ingen bøger der hedder"….
"Jo der er" … (nå nå...)
Efter søgen på boghandlernes database…

nååå…. ”Hurins børn”… Tolkien…. Kunden har ”altid-næsten-ret”

"Goddag jeg vil gerne købe noget stanniol"…..

"Så skal du i Brugsen"….
"Nej sådan noget man pakker om blomster når man skal forære dem væk"….
Kunden mente ”celofan”…. To meget lig hinanden produkter….NOT….

Ældre dame… ”jeg skal bruge sådan en…. Du ved sådan en…. Man kan se noget hver dag…. Altså sådan en man kan slå op i og så står der noget…
Der står noget hver dag… øhh min datte har en… og min nabo… de hænger i køkkenet… altså man kan kikke på dem… du ved godt hvad jeg mener ikk”?
”Jo” svarede jeg ”er det en kalender”?…

kunden ”nej nej… ikke en kalender…den hedder ikke en kalender, argh sådan en med felter på…og så kan man skrive noget”
Jeg siger ”en huskeblok”?
Kunden svarer ”den har jeg glemt, altså huskesedlen”
Jeg svarer ”det lyder altså som sådan en”… og viser hende en kalender i pap til at hænge på væggen…
”Ja det er sådan en” svarer kunden ”bare med dronningen på….”
jeg henter årskalenderen med billeder fra kongehuset… (til at hænge på væggen …)
”Ja det er sådan en” siger kunden, og finder ud af at hun har glemt sin pung…. Suk….

fredag den 4. januar 2008

Natteravnen, slår til igen...

Jeg har lovet visse at jeg vile hente lidt gamle indlæg som er skrevet hos gypsyqueen, og lægge dem i min blog, det vil jeg så gøre en gang imellem. Når jeg læser dem griner jeg højt og der kommer mange tanker farende. Her er et af dem fra min rejse i Egypten under muhammedkrisen.


Vores ferie gik rigtig godt og hvis nogen spørger mig om jeg vil med ind på glyptoteket og kikke på hiroglyffer så tillader jeg mig altså at kaste op på gulvet.....
Det er et fantastisk land, og det har så mange storslåede efterladenskaber fra en gammel kultur at man bliver helt stakåndet. 14 dage er slet ikke nok, man bliver nød til at have noget mere "fri" på sådan en rundrejse.
Eks: eftermiddag, skibet lægger til i en by langs nilen, hele holdet af passagerer går fra borde med deres Guider, flikflakker med øjnene stift rettet mod jorden mellem 200 "ivrige" (læs: pågående, irriterende, larmende, Hello Lady LOOOOOK heeere, ONLY 1 POUND... yeaa right engelske pund vel og mærke og der er er forskel på 10 kroner, det egyptiske pund er nemlig kun en krone) sælgere og traver op og ser et tempel til Ramses I eller II eller var det nu den III, tilbage til skibet, denne gang også med blikket rettet mod jorden men ikke så meget for at undgå sælgerne men mere for ikke at falde i et hul eller træde i et eller andet ulækkert, OG NEJ JEG VIL IKKE KØBE ET BOGMÆRKE I PAPYRUS.... No thank you, er og bliver en standart kommentar i egypten....
Det er sådan i Egypten at lykkes det en sælger at få øjenkontakt med dig, så kan du være sikker på at inden der er gået 10 sekunder så er du bænket i en eller anden butik med en kop the i hånden, mens en mærkelig blanding af messinglamper, parfumeflakoner og tørklæder bunker sig op for fødderne af en. og neeeeej jeg gider ikke købe flere tørklæder, nej og heller ikke kopitasker eller T-shirts eller udskårne træfigurer (som viste sig at være støbt i plastick) eller papyrusser eller grimme kuglepenne holdere.... STOP...arghhhh....
....nå tilbage til skibet, holde status over det lort man alligevel fik købt på en 400 meters gå tur, vaske sig, skifte tøj, 5 retters menu, hmmm flytter skibet sig ikke? jo det gør. Nå et par kopper kaffe og en rædselsfuld Conac og så i seng.
Næste morgen: står op, bader kikker ud af vinduet og ser at vores skib ligger mellem 2 andre skibe, hvor mon vi nu er? kikker i rejse planen og opdager at i løbet af aftenen og natten har vi sejlet 200 km, og at kl 0900 er der et nyt tempel der skal besøges, hmmm var det nu Ramses den I eller den II eller den III der havde bygget det tempel.... Sådan gik 14 dage, helt ned til Abu Simpel og tilbage igen.
Hverdag var en løben spidsrod mellem FUC.... sælgere, se på en masse fantastriske templer, lære forskellen mellem det øvre og det nedre Egypten, forskellen mellem gamle rige og nye rige. Og hverdag gøre status over al det skrammel man fik købt til overpris, se i Egypterne stjæler ikke men de er nogle være snyde pelse og det er de stolte af. Jeg var inde på Luxors ældste Apotek for at købe en æske tampax, det er nemlig ikke noget der bare lige fås, for det er ikke noget de Egyptiske kvinder bruger, man rører sig ikke bare sådan på de ædlere dele.... men forklar mig så lige om berøringsangst, når der på samtlige toiletter ikke er toiletpapir men en bruser til at vaske sig i måsen med!!!
Men tilbage til apoteket, jeg står i kø og da det bliver manden der står foran mig, tur, hiver han sko og strømpe af og knalder foden op på disken som apotekeren så går i gang med at undersøge, han vrikker med mandens tær piller lidt i det der ligner en ordentlig nedgroet negl og lidt i en ulækker vorte, siger en hel masse meget hurtigt på egyptisk og finder så noget plaster frem. Manden betaler og tager sko og sok på.
Nu er det min tur, jeg siger lige så stille og rødmende at jeg gerne vil købe nogle tampax, han kikker undersøgende på mig, og jeg holder op med at trække vejret, så drejer han om på hælen og forsvinder hen i et hjørne hvor han står på hovedet i nogle papkasser, kommer tilbage og smækker en pakke Libresse NATBIND på disken, mens han siger "its the same"....... jeg betaler, gider faktisk ikke diskutere dette tabu med en Egyptisk Apoteker, får dog varen i en sort pose, og tænker for mig selv om han måske havde forestillet sig at jeg ville rulle dem........
Og så til Muhammed..... Vi havde konstant 2-4 sikkerhedsfolk omkring os, politi alle vegne, sikkerhedstjek konstant ...af os???? som om vi ville bombe et eller andet....??? Spurgte nogen hvor vi kom fra sagde vi tyskland, hvorefter de sagde ahhhhh Denmark... og så grinede de... Egypternes humor er den samme som den danske. Alle Egyptere vi faldt i snak med undskyldte statens reaktion på tegningerne, som de i øvrigt ikke gad diskutere. de pointerede hele tiden at de var kede af situationen, for dem betyder det arbejdspladser og manglende reservedele, manglende turister, og at de ikke kan få de danske vare som de elsker. De forsikrede os hele tiden om at vi intet havde at frygte, men alligevel var vi på vagt, vi kneb os hele tiden uden om hvor vi kom fra, men det havde de spottet lige så snart de så sikkerhedsfolkene og Stjernegaards Guider.
Der var en demonstration i Cairo den første uge vi var der, ifølge CNN og BBC så det ud som flere tusind men der var 200, og turisterne sad og drak kaffe mens de kikkede på den, hov glemte jeg at sige at der også var 500 politifolk? og i Onsdags var der en demonstration i Luxor, den gad CNN og BBC ikke engang at filme, for der var kun 25 demonstranter og ca 500 politifolk, den forløb fredeligt, fuldstændigt overdøvet af trafiklarm, råbende sælgere, dytten og båtten, og bønner fra den nærmeste moske.
Egypten er et vidunderligt land, et vidunderligt smukt land, et vidunderligt smukt og fattigt land, hvor alt er småsjusket lavet, eller halvfærdigt sat sammen. der er ikke noget der er afsluttet ordentligt, ikke noget der fungere helt perfekt, og når det er sagt, så kan jeg kun sidde og kikke ud af vinduet og falde hen i minder om svejende palmer, Nilens grønne vand, den utrolige kontrast der er mellem den golde ørken og den smaragd grønne frodighed der er mellem goldheden og den brusende flod. Sidde og dagdrømme om den bedste kop kaffe jeg fik på toppen af et skib mens frodigheden passere forbi. Dagdrømme om den enkle og simple hverdag af legende glade børn, bønder der passer deres marker, og ingen store ambitioner har om mere jord, kvinder der vasker,griner og snakker eller bager brød i de udendørs stenovne, mens Nilen og krydstogtskibene med deres ufattelige luksus glider forbi. Tænker over vores utrættelige jagt på flere ting, flere goder, flere penge. Men er jeg et lykkeligere menneske? Nej det må jeg konstatere at jeg ikke er. Men jeg kan nå at blive det...... Kontrasten er stor, og den giver stof til eftertanke. Kærlig hilsen Anette