mandag den 10. december 2007

Flæskesvær er en fantastisk spise...

Nu er det sådan at Vi for mange år siden var på Vægtkonsulentvognen, og selv om vi ikke lever efter konsulenternes forskrifter 100% (nok nærmere 20%) så er der dog nogle ting der sidder fast. Feks. steger vi ikke i fedstoffer længere, og vi spiser ikke chips mere, eller for den sagsskyld flæskesvær.
Alligevel kan man ikke komme uden om at en flæskesteg skal der til når man har inviteret hele den pukkelrykkede familie fra jylland på julefrokost. Lige som der også skal drikkes en snaps selv om jeg ikke kan lide det. Og selvfølgelig skal der også drikkes juleøl, selv om jeg så sidder og bøvser og hellere vil have en sodavand, men sådan er det jo med traditioner.
Nå tilbage til flæskestegen. Den blev ridset og saltet, laverbærblade i, og ind i ovnen, det er Henrik her i huset der står for madlavningen, så det foregår med sang og fløjten, skramlen og rod i køkkenet, og det at lave en flæskesteg (!!!) er åbentbart noget rigtig dejligt for der blev trallet og sunget højere (og rodet) og mere end sædvanligt. Ud kommer flæskestegen, smuk og velduftende med sprøøøøøde svær nu skal den bare sætte sig et par timer og dernæst spises. Julefrokosten skrider frem vi spiser og spiser af det lækre mad, og af den dejlige flæskesteg, hunden får sværene for jeg spiser jo ikke fedt mere, selv om det er indbydende og fristende, jeg skærere det pænt af. Nyder min snaps og øl... skååål og sådan gik lørdagen. Søndag aften sent... sådan ca 2300 er der en djævel i mit indre der byde mig at gå i køkkenet, jeg er nem at overtale, nem at friste, jeg ved da godt at natmad ikke er det smarteste, meeeen man kan da lige snuppe en lille mad med et tyndt skåret stykke flæskesteg..... uden sværd selvfølgelig. Maden bliver smurt og jeg beslutter mig for at det er ikke så slemt hvis jeg står ude i køkkenet og spiser den direkte fra spækbrættet. Og det gør jeg så, alt imens jeg står med knivsspidsen og skubber rundt med den forhadte og nu hårde flæskesvær som jeg selvfølgelig har skåret af.... jeg spiser jo ikke fedt vel!!!
Da jeg har spist og skal rydde op efter mig, tager jeg spækbrættet og åbner skraldespanden jeg vil jo lige smide sværen ud, da en ubærlig trang kommer over mig, ohhh hjælp en synder, den gyldne sværd ligger der og er lige på nippet til at blive fejet i skraldespanden, det kan jeg simpelt hen ikke, jeg må synde bare denne ene gang. Jeg kan ikke huske at jeg har spist sådan en svær i 6 år, jeg bliver nød til at synde denne ene sidste gang, og flæskesværen redder sig selv fra turen ned i skraldespanden, bare fordi den ser gylden og sindsygt indbydende ud. forsigtigt tager jeg den og kikker mig over skulderen, mon henrik ser det, og hvis jeg nu bider lige så forsigtig så kan han ikke hører det, og som tænkt så gjort. Knassss og KNÆK.... av..... det var vist mere end et saltkorn der knasede, og flæskesværen ryger i skraldespanden, og Anette ud på badeværelset for at se hvad der skete inde i munden.... Og ja en knækket kindtand, det var prisen for min flæskesværssynd.... så kan jeg lære det......

lørdag den 8. december 2007

Boghandlen set fra den anden side af disken...

Jeg har gjort mig nogle tanker om mine ellers dejlige kunder, og deres måde at opføre sig på i december.

Dankortmaskinen bliver behandlet som om den var det mest forhadte væsen på jord.....
Den kan nu ikke gøre for at kortene smelter.....

Børn bliver i julemåneden truet med alt muligt hvis de plager om noget, her er de mest brugte svar fra mødre:

-Nej du må ikke få den... du kan ønske dig den til jul....
-Nej, skriv den på ønskesedlen....
-NEJ, og bliver du ved med at plage får du den ikke!!!!
-Nej og nej, og holder du ikke op med at plage får du slet ikke noget til jul.... (ondt ikk?)
-Nej sagde jeg.... SÅ holder vi slet ikke jul....!!! (mor til en 10 årig)
-Ønsk dig den af din far... han har råd til det..... (fedt ikk? mor er fattig, far er rendt med sekrtæren, bilen, villaen, og alt der var godt.... mor står tilbage med nitterne (læs: børnene))
-Nej jeg har købt dine julegaver og du får ikke mere.... (det kan man sgu da ikke sige til et barn....)
-Næste år tager vi til tenerife istedet.... (okay så...fed jul)
-Nu stopper du, ellers kan du sidde ude i bilen til vi er færdig med at handle..... (mor til 12 årig snotforkølet og feberhed datter... hvad med en rolig eftermiddag med en kop the og en god film i tvet?)
-Hvorfor skal du ødelægge det hele ved at plage...... (ødelægge hvad?)
-Tror du vi er millionærer..... (øhhh ja, minkpels, mercedes og 6 million kroners villa)
-Hvad bliver det næste? en playstation.... du har jo en x-box i forvejen.....
-Nej den får du ikke, det er snart jul...
-NEJ du kan få et par på hovedet og en røvfuld .... ( 112.... politiet tak...)

Kommentarer fra fære til plagne børn....

-Nej
-Nej
-Nej
-Nej
-Nej
-Nej....... (gad vide om deres sexliv er ligesådan?)

Kommentarer fra mødre der er på indkøb af gaver til pakkekalender.....
-Aj det er altså dyrt med sådan en pakke kalender...... (ja og???? det har det altid været, men køb en pakke tusser og del dem i 12 lige store bunker.....gør det samme med en pose vingummier... voila... 24 gaver)
-Man får jo ikke noget for 10.- (Nej og du får heller ikke noget for 20.- gå over til adventgaver)
-Pakker du dem lige ind (om 24 smågaver)....
-Hvorfor har i ikke sådan nogle færdige pakkekalendergaver.... (....!....)
-Har du ikke noget andet papir, det der klæder ikke min datters broderede pakkekalender.....

Kommentar fra 1 gangs mormor
-Og jeg har fået lov at lave pakkekalender til mit lille ny barnebarn..... (jamen tillykke....)

Kommentar fra 8 gangs Mormor
-Aj jeg ved ikke hvad jeg tænkte på dengang.... det var ikke slemt at pakke ind til en, men nu har jeg 8 børnebørn..... (ærgligt...ærgligt...man bliver klogere med alderen)


Hilsen Anette

lørdag den 1. december 2007

Hvad man kalder en der ikke er så kvik.....

Hun er ikke den skarpeste kniv i skuffen....

Hun er ikke den glatteste ål i rusen....

Hun er ikke den blankeste kugle på trææet....

Hun er ikke den hurtigeste knallert på havnen....

Hun er som det at hælde 1½ liter cola på en ½ liters flaske...

Hun siger: jeg er ikke naiv...jeg tror bare på det bedste i folk....

Hun er ikke den sprødeste kiks i dåsen (eller hun er den bløde klejne i kassen....)

Hun er ikke den bedste ringetone på mobilen....

Hun er ikke det hurtigeste får på marken...

Hun er ikke den klareste pære på lyskæden....

Hun er ikke den strammeste elastik i posen.....

Hun er ikke hjulet på trillebøren....

Hun er den ridsede cd....

og

Er hun frisør siger hun "tak for håret" når du går....


Hahaha har du flere.....

Jeg har været til Scrap-a-Ganza i holland, i Haalem for et par weekender siden. Jeg og Sue startede ud torsdag og var hjemme igen tirsdag, så det var en lang og kostbar tur... høhø (læs: ajjj jeg går da ikke shop-a-mok....jeg power-shopper bare) vi deltog i 17 kurser, og var ramt af scrappehjerne allerede fredag aften... Turen er alle anstrengelser værd, man får bare så meget indput og bliver så frygtelig inspireret at man næsten ikke kan være i sin egen krop. Turen er ikke for nybegyndere, og heller ikke for lettere øvede, man skal have sine teknikker på plads, og kende alle udtryk, for der er ingen hjælp at hente når en klasse går igang og skal producerer et album på 12 sider på 1½ time. Det er bare på med vanten, eller skal jeg sige gang i saksen. En af vores lærer, Karen Burniston sagde "dobbeltklæbende tape..... læg det væk og find en taperunner frem, her er der ikke tid til at sidde og pille i papirstrimler...." og det var der heller ikke. Turen er en fantastisk inspiration, alle lærer er amerikanske, så det er om at spidse ørene, de er super professionelle, og har de sidste nye trends med, de sidste nye teknikker og de har det papir med som vi først ser i butikkerne til foråret. Det er som om man er på modemesse, alle de nye farver, mønstre, og teksturer, alle de nye bånd, dimser, chipboards, minialbum, embellisments og teknikker. Det er bare WAUUUUU (og dyrt.. ahøm) Vi boede på et lækkert hotel, med dejlige senge og dejlig mad, store luftige og lyse rum, sale med plads til 60 elever af gangen. Du kan læse mere i det 3 nummer af "my scrap corner" der udkommer i januar.

Valdemar og kammerat...

Valdemar havde en kammerat til overnatning i nat... GAAAAB...

Kl 0510 i morges blev de så enige om at stå op og suse rundt, (man skal jo udnytte tiden...) Henrik gik ned og spurgte hvad de lavede, og fik svaret at de ikke kunne sove mere, og om de måtte stå op.... "JAJA" svarede faderen og gik i seng igen... jeg spurgte hvad han havde tænkt sig? og han svarede bare søvntdrukkent at så længe de ikke regnede med at blive serviceret så kunne det vel være ligemeget at de var stået op.... "nej det er det ikke" sagde jeg og stod op og smed de to småfyre i seng igen... "Jamen far har givet os lov" hylede Valdemar, og jeg svarede bare at det hermed var ophævet og at de bare havde at komme i kassen igen. Begge unger syntes at jeg var dybt uretfærdig, for de var absolut ikke trætte.... nårhhh nej, hvorfor sov de igen inden der var gået 5 min, og det lige til 0715. Og så var der morgenmad og pakkekalender.

Henrik og den kedelige nyhed

Henrik har idag været på herlev og fået taget den afgørende blodprøve, og desværre var det ikke den bedste gave under træet. Han skal i Kemoterapi d. 17 dec, det er bare så ærgeligt, og vores jul hos min søster er aflyst, vi magter ikke rigtigt at skulle være sammen med en masse mennesker. Så change of plans... Mine forældre lægger hus til og det bliver så (heldigvis) kun os.
Vi havde store forventninger til 2 protekoller (forsøg) men de er lige blevet lukket da de gamle behandlingsmåder viser bedre resultater. Der er rigtig mange protekoller åbne, men der er ingen der passer til lige netop Henrik. Det smerter at se ham prøve at bevare det gode julehumør, når jeg ved at han inderst er helt i spåner. Vi skal videre, og vi skal igennem de næste 3 måneder med kemo.... øv
Lørdagens gøremål: kontroller om det store juletræ til byen er kommet. Kl 1400 opsætning af samme, sammen med Peter og Jacob. Husk ledningstromle, kæden, ekstra pære, kiler og en sav.
Indkøb af gaver til juletræsfesten, 20 tilmeldte børn, samt gløg, æbleskiver, øl, vand, småkager, gran, slikposer og kakao.
Aftal med Poulerik at han er julemand.
Tænd lyskæder i haven og ved hoveddør.
Husk Pakkekalender til Valdemar.
Husk indkøb af gran til adventdeko.
Oprydning af orangeri.