Rogue i sjælen...

Det er ingen hemmelighed at jeg er WOW-Aholic, jeg elsker det spil, den verden og de udfordringer det giver at spille det. Og ikke mindst de mennesker jeg har lært at kende gennem spillet. Der er mange der har sat tanker igang, og ikke mindst følelser, for man kommer til at holde af og bekymre sig om de mennesker som man tilbringer så mange timer sammen med. Det kan simpelthen ikke undgås, når man i de stille nattetimer kommer til at diskuterer mere alvorlige problemer. Og man er uden fordom, man lærer folk at kende som man normalt ville havde gået uden om i en stor bue. Man lærer dem at kende ud fra det de skriver, og man lærer hurtigt at læse mellem linjerne når noget er galt. Og man er så dejligt fri for fordomme, synsindtrykket kan ikke spolerer en sjov og grinagtig aften, og jeg nyder det i fulde drag. Tænk man kan sidde her og være snotforkølet og have løbende næse og ingen opdager det....hahaha. At jeg spiller en Rogue kommer ikke som en overraskelse for mig, man siger at man vælger den karakter der passer bedst på ens naturlige temperament, men det er jeg ikke enig i, jeg mener at man vælger den karakter som giver en alt det man ikke er inreallife. Og det er der udfordringen er, og det er det der gør det her spil så fandens fantastisk.