onsdag den 31. marts 2010

Farvel til Tim

Vores elskede Tim, som vi har haft i 18 år, måtte vi sige farvel til forleden dag. Tim var gammel, træt og mæt af dage. Dyrlægen kom til os, så Tim slap for den sidste køretur. Nu ligger han så fint under påskeliljer i æblehaven, som var hans yndlingssted at suse rundt. Jeg har lavet en lille film med lidt forskellige billeder fra hans tid i vores liv. Tak Tim fordi du gjorde hver dag til en fest. Og tak for alle de ræve du har jaget væk, tak fordi du var en god kammerat til Valdemar, katte, får og høns, og tak fordi du gøede af skraldemanden på din sidste dag.

1 kommentar:

Kit sagde ...

Må man kondolere .... har selv mistet 2 hunde ... og det er bare hårdt når ens tro følgesvend går bort :o(