onsdag den 6. juli 2011

Tak er et lille ord på 3 bogstaver.

Her gik jeg og troede jeg var helt alene, at jeg kunne ligge på bunden af mit sorteste hul, ligge fredeligt og have ondt af mig selv, ligge og rode rundt i mit eget selvpineri, hygge mig i smerten, og have pinen næsten helt for mig selv, at mine tanker aldrig nåede ud til nogen, at jeg var alene i cyper...altså, alene og alene, det er gået op for mig her på det sidste at jeg slet ikke er så anonym som jeg troede, og det er altså lidt ...hmmm hvad skal jeg kalde det....fantastisk....JA FANTASTISK....

Jeg gik og troede at jeg kendte alle dem der læser min blog, men det har jeg så fundet ud af at jeg ikke gør.

Jeg har her, liggende på bunden af mit sorte hul, opdaget at der er mange forskellige og meget ukendte mennesker der læser min blog.... og at de nu er begyndt at skrive til mig, både som kommentarer her på bloggen, på Facebook og som mails. Deres kommentarer og deres ønsker og håb for mig, gør mig på forunderlig vis glad, og her på bunden af mit sorte hul er jeg begyndt at overveje om jeg skal sætte mig op......
Det er gået op for mig at mænd og kvinder følger med i hvad jeg foretager mig, tænker over hvordan jeg har det, og bekymre sig om mig, selv om de ikke kender mig, mærker på mine problemer og sammenligner dem med deres egne, reflekterer over hvordan Man, Vi, Os, kan komme op og videre. Bekymrer sig over at jeg i alt for lang tid har ligget her nede på bunden af hullet og ikke har ville kikke op, men stædigt stirret blindt på jorden under mig. (som om jeg kan synke dybere)

Og nu må jeg lægge skrivestilen lidt om, for det er JER kære bloggere, jeg gerne vil sige tak til, jer "anonyme" bloglæsere der de sidste måneder, har bekendt kulør og har skrevet til mig, sendt mig varme ord og gode råd, skrevet om jeres bekymring for mig, skrevet om de ting i gerne ville gøre for mig hvis i måtte, eller kunne.

"hvordan skal jeg hjælpe dig op af det hul når du ikke vil række mig din hånd"  skrev du....
og du har helt ret, jeg havde valgt at jeg ville ligge der og rådne op, med armene krydset over brystet og begge hænder i armhulerne.

"det bekymrer mig dybt, at du virker så opgivende, du må ikke give op...ikke dig, du har så meget at udrette..."  Ja og du har helt ret, det er da det jeg har, jeg havde bare glemt det...så måske jeg skulle overveje om jeg skulle børste jorden af mit tøj, og glatte min skjorte.

"jeg er her for dig, til hver en tid..., du har rørt mit hjerte" ....og det fik mig til at tænke på mit eget hjerte, forvredent som en gulvklud, liggende på bunden af en spand....men det banker endnu.

"Lad dig kun træde på i den udstrækning, du selv kan acceptere...." ....jamen jeg skulle åbentbart hele registeret af selvmedlidenhed og uretfærdighedsfornemmelser igennem inden jeg fattede det.... så måtten med Welcome, den ligger nu ude ved bryggersdøren....

Fælles for jer alle, er at i har store og varme hjerter, at i rummer medmenneskelighed og kærlighed til et fremmed menneske som mig. Okay jeg skriver meget personligt om mig selv, og der er ikke meget der er hemmeligt her, men alligevel, i kender mig jo ikke, eller gør i ?... jeg ved godt at jeg skriver lige ind i hjertet på de fleste, men man skal også kunne læse det jeg skriver...altså forstå det jeg skriver, ellers giver det ikke mening....og for alle jer har det jeg har skrevet givet mening, og nu giver i mig mening med meningen.....  (læs:livet)
Så jeres meget personlige hilsner og tilkendegivelser har varmet meget her, rigtigt meget...Tak
Og det er virkelig fantastisk,...TAK
Ikke at jeg er helbredt for alle mine bekymringer og sorger, men det gør det lettere at bære når man ved at i er med mig, og jeg kan mærke jeres varme, omsorg og medfølelse...og det hjælper ....
TAK TAK TAK

Anette


6 kommentarer:

Peggy-Sue sagde ...

SÅDAN Anette... glæder mig der kommer lidt glæde i dit liv igen - og jeg elsker dine kommentarer på Facebook - de giver smil i hverdagen så TAK til dig også :)
Stort knus fra Nyborg

Anne sagde ...

Hvor er det dejlig læsning Anette!! Godt begyndt er halvejs færdigt, eller hvordan er det nu?? Tag en hånd, og sæt dig op... Så varer det ikke længe, før du igen står, går, løber, danser, elsker og ler! <3

Lorine sagde ...

Nu ved jeg virkelig ikke hvad der er sket, men det må da have været noget på randen til det forfærdeligste. Jeg er vel også endnu en anonym læser, men for mit vedkommende er det kun dit første blog indlæg jeg læser og derefter fiser videre til den næste blog. Alligevel får du denne kommentar med på den vej du nu går, står eller ligger på. Det forundre mig, at andre mennesker på den måde kommer med opmuntringer, og så igen forekommer mig det fantastisk, at der findes sådanne mennesker. Så dette er vel endnu en tak til dem som læser dette, over at have vagt min forundring, og Anette, 'hver gang du fejler, fylder du mere op i dit glas. Den dag du har fejlet for meget, kan du læne dig tilbage og nyde dit ny bryggede glas erfaring.'
Jeg ved overhovedet ikke om dette lille citat vil hjælpe eller igen hvilke problemer eller ting du har været rundt i. Men. Ja. Livet.. er.. en underlig størrelse.

Surrogatmamman sagde ...

Er betaget af dine ord..... Din evne til at formulere dig på skrift. At få dine tanker ned på skærmen...
Please don't stop.......

Mayadroem sagde ...

Noget helt særligt.. Snublede tilfældigt forbi, og blev tryllebundet.
Husk: You are never to old to set another goal,or to dream a new dream! :) ..

Ønsker dig alt held og lykke med alt.

Min verden er en helt anden.. Som rejseleder med mod på hele verden..Kig forbi hvis du har lyst til at læse noget anderledes og også helt personligt
www.mayadroem.blogspot.com
God søndag!

Gong Mi sagde ...

cheap nfl jerseys
cheap nike nfl jereys