tirsdag den 15. januar 2008

Kobberbryllup... hvor blev tiden af?


Så blev det dagen hvor jeg har været gift i 12½ år med Henrik, min dejlige mand.

Det er ikke så længe siden vi sad og grinede og sagde til hinanden, ”om 10½ år har vi kobberbryllup” men det er det jo.
12½ år er gået og de er gået godt. I alt 18 år har vi hængt sammen som ærtehalm, og det har været spændende år.
Vores ægteskab har altid været præget af latter, og drillerier og vi griner flere gange om dagen. I vores ægteskab har vi altid taget uoverensstemmelserne med det samme, og vi har altid sat en ære i at diskuterer en ting af gangen. Vi har aldrig haft en dag hvor solen er gået ned over vores vrede. Og vi har altid respekteret hinandens særheder og ideer. Vi har altid givet hinanden plads og luft, og vi har aldrig siddet lårene af hinanden. Tålmodigheden har altid været stor, og det har kærligheden også.
Nu er det jo min blok, og der er et par ting jeg gerne vil sige til dig Henrik, hvis du skulle komme forbi.

Jeg elsker dig.
Jeg har altid ville elske dig.
Jeg har altid elsket at elske dig.
Du har altid været nem at elske.
Jeg vil elsker dig til dine dages ende.
Jeg vil elsker dig til mine dages ende.

Tak til alle naboer og familie for den smukke æresport og skønsangen.
Tak for alle gaverne og blomsterne.
Tak fordi i ville fejre os.

Anette

4 kommentarer:

Anne sagde ...

Tusind gane hjerteligt tillykke med denne milepæl! Er glad for I nåede den!! :-) De kærligste tanker til Jer alle 3!

Kirsten Gro sagde ...

TIL LYKKE! Flot at kunne holde sammen så længe.

Anonym sagde ...

Mange gange tillykke med jeres kobberbryllup. Det er rigtig flot at holde sammen så længe.
Kærlig hilsen Mette

Annette sagde ...

Tillykke med kobberbrylluppet.
Mon ikke i har haft en super fantastisk dag.

Min mand og jeg havde igår den 17. januar kendt hinanden i 12½ år (gift 7½ år). Som tiden flyver afsted.

God weekend,
Annette