lørdag den 19. januar 2008

Til dig min dejlige veninde

Kære du...og du ved hvem du er.

Jeg ved at du er igennem et helvede lige nu. Du har mistet din tro og din kærlighed til din mand og du har taget konsekvensen, efter 10 år, som har været både gode og dårlige. Stor respekt for det. Og trist at kærlighed kan visne for tilsidst helt at forgå. Det var ikke det du havde håbet, de forventninger du havde ligger nu knust, og det gør rigtig ondt, og jeg lider med dig. Jeg ved at du er forvirret, det kan jeg se på dig. Jeg ved at du er sårbar over for hele det følelsesregister du skal igennem, og at du er i en pine uden lige. Jeg står her ved siden af dig og støtter dig når du har brug for det, og er med dig hele vejen, jeg tørre dine tåre og forsøger at være der for dig. For jer alle sammen, for dig, for dine piger og for den mand du efterlader bag dig. Jeg ved at du gerne vil gøre det rigtige, og jeg kan ikke sige dig om det er det rigtige du gør, det må tiden vise. Egentlig kan jeg jo slet ikke hjælpe dig, kun løfte og bære den vej du vil, den vej du bestemmer.
Du er min veninde, vi har fulgtes i tykt og tyndt, og jeg ved at vi vil følges endnu længere. Og lige nu skal du bare bruge løs, bruge af alle de ressourcer jeg har. Det er dig der er i centrum for alle de følelser der river dig rundt. River dit hjerte itu, flår din natesøvn i stykker, smadre dit selvværd. Og ved du hvad? Jeg holder så uendeligt meget af dig, elsker dig som den veninde du er, du er god nok og den beslutning du har taget, støtter jeg dig i, også selv om jeg ikke altid er enig. Det er dit valg, også selv om en anden tvang dig til at tage det. Go girl... jeg er her.
Jeg ved at du kan klare hele vejen og at der venter lys forude.

Anette

Ingen kommentarer: