Så er julen endelig overstået og en del af jer der har været tættest med mig i år, skal have tak for det år der trods alt er gået.

Trine: Tak for din bekymring, tak fordi du holder øje med mig, tak fordi du sikre dig at jeg har det godt, og har jeg ikke det så sørger du for at jeg kommer til lægen. Trine du er en vidunderlig pige. Dit glade smil varmer, din glade stemme går i sjælen på mig. Tak fordi du finder det overskud der skal til og forstår min situation så fint. Tak.

Gitte: Endelig kom du på banen, hvor har jeg savnet dig. Vi fandt vores venskab frem, justerede det og hvor er det dejlig at vi sammen er tilbage igen. Tak.
Og den indsats du har ydet for mig, her i julen har været så fantastisk, den kan der ikke siges nok tak for. Tak for din bekymring, din forståelse, dine mange ord. Tak.

Sue: Søde Sue, du ved altid hvad jeg mener, din overbærenhed kender ingen grænser, og din kritik svider og er helt på sin plads. Tak fordi du fik Katie, og tak fordi du lader mig være så stor en del af hendes liv, tak fordi du forstod at mit eget tab, var større end jeg selv kunne se og tog action efter det. Tak.

Colette: Tak fordi du er som du altid har været, tak fordi du vader ind og stiller småkager og slik på mit bord, fordi du holder øje med Valdemar, og husker mig på hvordan det var da han var baby. Tak fordi du uden ord fortæller mig at du er der, og hele tiden har været der. Tak

Lars: Tak for de mange samtaler om alt mellem himmel og jord, tak for poesien, tak for filosofien.. tak for støtten og den ualmindelig fine fornemmelse for hvad der foregår i mit hoved. Du er min sande tvilling. Jeg kender ikke nogen der kan afslutte mine sætninger som dig og få de store "livets spørgsmål" til at tonse derud af, så noget giver mening. Tak fordi du tager dig den tid det tager når noget er gået helt i udu. Tak for din altid positive indgangsvinkel til ALT.... Tak

Jens: Tak for de mange timers samtale og tid vi har tilbragt online, de har været hårde og spændende, fantastiske og dejlige, en rejse...og slet ikke slut endnu. Tak for din måde at vende tingene på, og tak fordi du siger mig lige midt imod. Tak fordi du kan få mine føleser helt uden på tøjet, så jeg ikke glemmer at jeg har dem, og tak fordi du kan gøre mig så gal i skralden og så rasende vred... men det er nu mest på mig selv. Tak for din forståelse og medfølelse. hvad kan jeg mere sige...naa det holder jeg lige for mig selv....og så... tak.

Niels: Tak for de fede grin du giver mig, hvorfor er det lige at vi kan spille pingpong med ord, hvor går grænsen mellem idioti og syret intelligens?
Du er den eneste jeg kender hvor en samtale på 10 min føles som 3 timer, det går stærkt, og vi får sagt mange sindsyge ting, gud hvor er det godt at du kan få mig til at grine så meget. Tak

Andreas: Tak for de lange og mærkelige samtaler vi har haft, tak for alle provokationerne, tak for flabethederne og tak for din totalt mangel på pli, indfølelse, og medfølelse, Tak for din ligegyldige og kyniske holdning til livets store spørgsmål, og tak for alle de grænseoverskridende ting du har fået mig til at forstå, du har lært mig om menneskets mærkelige sind....men også forståelse for det. Tak

Charlotte: Tak for din altid sjove og dejlige måde at være på, selv om tingene ikke altid er lige lette. Du om nogen har fået mig til at føle mig helt normal, faktisk kedelig normal...hahaha...jeg glæder mig til at se hvad årene må bringe af underfundigheder, platheder og gigantiske grin. Tak Charlotte..tak tak tak

Carsten: Tak for de mange vendinger en mening kan tage, om ting der er så dagligdags at de er dræbende kedelige, men vigtige for det at kunne være og kalde sig et menneske. Det at have helt almindelige gammeldags følelser er totalt i orden. Tak fordi du hver anden gang vi ses kan tale om dig selv. Det er godt. Tak

Mie: Tak for dit venskab gennem årene og tak fordi du stædigt holder ved og stædigt ringer mig en gang om månenden, du er en lillesøster af hjertet, og din søde latter, din eminente evne til at række ud og tage om mit hjerte, den er der ingen der har som dig. Tak for alle dine bekymringer for mig. Tak

Jeg har mange jeg gerne vil takke, i ved selv for hvad, listen er lang, men tiden kort. Jeg ved i er der...tak for det.

Og en tak til alle dem der glimrede med deres fravær, Tak fordi i holdt jer væk, tak fordi i som mig kan se at ligegyldige venskaber ikke bygger broer til steder der er bedre, til større forståelse, til større samhørighed. Tak fordi i endelig som mig kunne se at ligegyldige samtaler, tomme ord og rædsel for livets gang er spild af tid. Tak...

Og godt nytår.
Anette

Kryptonit og bowlingkugler og en forvirret bagerjomfru

Jeg er på overnatning hos Sue...

Næste morgen...

Anette: "jeg kører lige til bageren og køber noget morgen brød..."

Sue: "ved du hvor bageren ligger???"

A: (herefter for nemhedsskyld...) "ja den ligger der hvor jeg altid kommer til at svinge til venstre når jeg skal til højre...."

S: "okay så sætter jeg the over"

A: tænker... THE..... im from Copenhagen.... krist.... ryster på hovedet og starter bilen.... sue må sgu da snart anskaffe sig en kaffemaskine.... tsk tsk...og det byder man uventede gæster....hrmpff...

A kommer ind i bageren i Brenderup

A henvender sig til bagerjomfruen (som forhåbentlig er jomfru da hun ikke er en dag over 13....)

A kaster et blik på udvalget (tager ca et nanosekund, men når i det samme at registrere sukker, fløde og theskeer på disken)

Bagerjomfruen (herefter benævnt som B) : jaaa.... (med meget bondsk fynsk accent, mens hun klør på en bums på hagen)

A: "et formbrød, 2 spanske, 2 gifler, 1 pk smør tak."
A tager en avis og lægger på disken og siger derefter... "og en Cafelatte tak "to-go"...."

B kikker forvirret på A og sender derefter SOFTICE maskinen et side blik hvorefter hun siger: "den er ikke startet"

A kikker på B og det er tydeligt at A tænker at B ikke er den blankeste kugle på trææet.....

A: "nu er det heller ikke SOFTICE jeg vil have men en Caffelatte, det er kaffe med varm mælk, jeg gik ud fra at i har kaffe her siden der står sukker og mælk på disken...."

B: (lidt forfjamsket) Nårrrhhh... (og kikker på noget bag min ryg) Det har vi ikke, den er heller ikke tændt, og det tager altså lang tid før den er klar....

A vender sig om og får øje på en kæmpe kaffeautomat der står skjult i et hjørne på den andenøverste knap på maskinen står der CAFFELATTE...


A vender sig om og kikker på B, "jamen så tager jeg bare en kop almindelig kaffe "to-go""

B kikker på A som om hun er noget der er landet fra mars, og siger sådan lidt dumt, "tooo-goooo" det har vi altså ikke.....

A: "okay tager i dankort???"

B: "ja"

A: "så vil jeg gerne betale...."

B: "47,50"

A: "på beløbet tak"

B: "hva?"

A: "bare på beløbet tak"

B: kikker under disken efter ordbogen FYNSK-DANSK DANSK-FYNSK

A trykker godkend, får sin bon og går ud og sætter sig ind i sin bil. På fortovet står et stort skilt med ubehjælpelig håndskreven tekst

FRISK KAFFE
&
SOFTICE

A tjekker GPS'en for at finde ud af om hun er havnet i en eller anden parralel verden.... Nej hun er stadig i Brenderup.....




Og for dem af jer der har hørt denne historie før, så er der sørmer kommet en fortsættelse. Sue har en ven der er ved at bygge en tidstunnel,(!!!...??? ja en tidstunnel...rofl) på en eller ande måde får han og sue (i deres kæmpe brandert) kædet en tidstunnel, mig, to-go caffe latte og brenderupbageren sammen til noget med supermand, der ender i ordet kryptonit. Siden har både Sue og Jeg hver gang vi er i Brenderupbageren, spurgt efter kryptonit stænger.... De glor selvfølgelig dybt undrende på os, og nu har joken kørt i næsten 5 år, ingen fatter en hulende fis, men der er er vis tilfredsstillelse ved at stå i det lille bageri og på meget nørrebrosk-københavnsk dræve : "og 2 kryptonit stææænger tarrrk" og det er meget befriende at de hver gang stille siger at sådan nogen laver de "vist" ikke her, og så svare "dt er så-noen grøne noen" (selvfølgelig også på nørrebrosk. Og hvad sker der så forleden, de har fået sådan nogen grønne nogen.....de kaldes bare bowlingkugler her i Brenderupbageren.....super size kæmpe mega romkugler med grønt drys...De er så giga store at de er klamme, men jeg skulle selvfølgelig have en. Nu er joken så at jeg står i vores egen bager i Smørum og beder om en bowling kugle, og her står der så også en forfjamsket teenager med bumser i hele hovedet og siger "nej dem fører vi ikke" og ligner et stort spørgsmålstegn. HEHEHEHEH..... åhhh livet er skønt.

du skal ikke forvente dig noget fra mig......

Det er helt sikkeret at går man rundt og forventer et eller andet, så er der næsten garanti for at man bliver skuffet. Og hvorfor er det så at man er så selvfed at man gang på gang tror at man skal belønnes af andre. Det er vel fordi man dybest set mener at man har fortjent den opmærksomhed, gave eller hvad det nu kan være som man selv har brug for for at føle sig anderkendt. Men sådan hænger ting ikke altid sammen. På en eller anden måde syntes man altid selv at man yder det mest optimale, at man giver og giver og giver, for derefter at forvente at man bliver belønnet rigeligt bagefter, sådan er det bare ikke. Menneskets natur er at de er sig selv nærmest, og handler ud fra det der ligger lige for, der er ikke mange der kan prale af at gøre noget for andre uden at have en forventning om ros og anderkendelse, eller en eller anden form for belønning.

Her er så mit svar til dig...

Jeg gik gladeligt gennem ild og vand for dig, nu ser jeg at jeg ikke kan gøre det uden bagtanke, uden håb for at få lidt tilbage, og nu bliver jeg kynisk, jeg ved at jeg aldrig når at få noget tilbage, den chance har du forspildt. Lyder jeg vred? Lyder jeg skuffet? lyder jeg bitter? Jeg er ingen af delene, jeg er såret der hvor det gør aller mest ondt, jeg lyttede ikke til mig selv, jeg lyttede til dig, satte mig selv bagerst i køen, prøvede at forstå, prøvede at tilgive, prøvede at være der 110 % Prøvede at være din veninde. Var din veninde....
Jeg har gået mange og lange ture for dig, været der for dig, tænkt klart for dig, hjulpet dig, hoppet og sprunget for dig, i forventningen om at du til en hvertid var der for mig. Men jeg er blevet det klogere. Du var der ikke da jeg havde mest brug for dig, du svigtede lige der, lige der hvor det bare er så forbudt at svigte. Og her står jeg, underligt befriet for forventninger, for i virkeligheden har jeg altid forventet at det ville blive sådan her. Det ser jeg nu. Jeg var bare blind.

Engang lovede vi hinanden at vi altid ville være der for hinanden, det løfte har jeg holdt, du skred fra løftet, du var vigtigst af os to, jeg lod dig være den vigtigeste, jeg lod dig bruge det du kunne, og stod så gladeligt og så dig fyre dit lille overskud af på andre, være der for andre, gøre noget for andre, altimens du tog mig for givet, Anette er der altid. Det er jeg så ikke mere. Du skal til at klare dig selv, din største supporter og støtte er skredet. Og alle de gange jeg har sat mig selv hen i et ventehjørne, fordi du lige skulle hen over et eller andet, lige ovenpå et eller andet, lige et eller andet andet....de slutter her.

Der er ikke mere at komme efter. Det er slut, jeg har ikke mere jeg kan give dig, uden at smadre den rest af værdighed vores venskab gav mig, og det vil jeg gerne bevare. Den lille rest af værdighed og stolthed over at jeg var der for dig. Du kan aldrig sige at jeg var en dårlig veninde, men det kan jeg sige om dig. Og jeg hopper ikke på den der mere, at når du er ovenpå så skal du nok være noget for mig, lige om et par måneder, den har du lavet for mange gange med mig. Og jeg kan så kun ærge mig over mine forventninger til dig ikke kunne indfris, at jeg ventede for lang tid, ventede så lang tid at, det pludselig blev spild af tid. Og nu slutter spildtiden. Jeg vil koncentrere mig om mig selv..... jeg har lært at den største anderkendelse og ros af mig, kommer fra mig ...til mig.

Til dig Hr Andresen

Kære Hr. Andresen

Du er kunde i min forretning, det har du været lige så længe jeg kan huske. I starten var jeg lidt bange for dig, for du virkede brysk og knotten. Du spørger altid efter de mærkværdigeste ting, som vil du teste min formåen. Feks: en tusch rader pen???...og hvad skal du bruge den til? Til at rengøre stikkontakter med, sagde du !!! Selvfølgelig skaffede vi sådan nogen hjem, men det var ikke uden sværdslag….skal du vide. Du er altid hurtig på aftrækkeren, og svar på tiltale får man. I starten stod jeg altid og tænkte, så nu får jeg det glatte lag, men pludselig en dag så jeg noget jeg aldrig havde lagt mærke til, en lille bitte rynke i din øjenkrog, og jeg opdagede at det der tindrende blik ikke var knottenhed men en lurifaks, godt gemt, godt skjult, gemt bag en facade der i virkeligheden var den reneste form for god humor, SUBLIMT…du er fantastisk. Nervøsiteten over om jeg gjorde det godt nok forsvandt og du er udfordringen der både skulle svines lidt til og samtidig serviceres med største respekt, der skulle ikke være noget at klage over. Jeg havde pludselig spottet din humor, verdens bedste humor, du får mine hjerneceller helt op at ringe, skærper opmærksomheden på hvornår du er alvorlig og hvornår du står og tager tykt gas på mig. Og det her indlæg er en hyldest til dig. Du gør en forskel det skal du vide. Resten af personalet inkl. Ebbe, skyndte sig væk når du kom, og jeg var åbenbart den eneste der havde modet til at servicerer dig, men du skal vide at det ikke kun var mod og hårdkogthed men en ægte interesse i at vide hvad du var for en, nysgerrigheden drev mig, det har den altid gjort, og jeg tænkte tit over hvordan jeg fik sneget mig inden for din frakke. Nu kan jeg se at jeg altid har haft en plads i din inderlomme, og egentlig tror jeg at du syntes at her var der endelig en der ikke var bange for at give dig lidt grovfil tilbage. Din ironi og din fantastiske sarkasme er en udfordring, og jeg smiler ved mange af de ordvekslinger vi har haft i tidens løb. De kan slet ikke gentages og skal ikke gentages.
En overgang havde du det med at sende os fax, med dine ordre :”Boghandel…. Jeg indfinder mig i jeres lokaler kl 1200 og forventer at i kan fremvise disse to bøger som jeg er interesseret i at købe; ”Blondinevitser for Brunetter” eller ”Citater for sygeplejersker” Venligst G.Andresen…..” velvidende at de to titler var nogen du havde opfundet og derfor satte hele forretningen i gang med at fremskaffe noget der lignede for ikke at nedkalde din ”vrede” over os… (hihi) Og herefter møde op kl 1200, med en ironisk kommentar om at det kunne vi vel heller ikke skaffe, så købte du nogen konvolutter og tøffede af igen. Du har altid været på forkant med PC og det at finde titler på nettet, der er du fantastik velforberedt. Du er kommet med en fint udprintet seddel med din ordre, isbn nr, og hele balladen. Nemt og lige til at gå til, tror man indtil tillægsordren kommer, uha uha uha… Og spørger man dig om dit telefon nr …kikker du hvast på en og siger ”det har du…så bare ring” Og da du gik og var syg for en 5 år siden, så jeg dig ikke i flere måneder, mærkeligt, men jeg sendte dig et postkort, ville vide om du var sur på os eller om du var syg. Egentlig er det en total overskridelse af al god forretningsmoral, og en masen mig på, men du er simpelt hen ugens højdepunkt, så hvor var du? Du stod næste dag i forretningen og sagde at du bare havde været syg…ja det kunne jeg se, din frakke var alt for stor og du gik så langsomt, og det rørte mig dybt at du kom forbi, selv om du skulle havde holdt din seng. Kære Hr Andresen, på en eller anden måde, har du altid fået det værste og det bedste frem i mig, og jeg ved ikke hvorfor, men dybest set er det vel fordi der ikke findes så mange af din slags mere, og et eller andet i mig siger mig at jeg må suge det til mig, at vi to gør en forskel for hinanden i hverdagen, at intilligens og uforskammethed i sig selv er den mest sublime form for humor. Den føler jeg at jeg deler med dig. Og her på det sidste har du haft det svært, det lyser ud af dig at du sørger dybt over tabet af Fru Andresen, jeg ville gerne græde en masse tåre for dig, men jeg er sikker på at du bare ville give mig en skideballe hvis jeg gjorde, så nu må du finde dig i min pyldren om dig, og jeg holder øje med dig, mig slipper du ikke sådan af med. Og du må forstå at i min hverdag er det at være noget for dig, en dejlig befrielse fra mit eget. Det gør mig glad at glæde dig, fordi du igennem de snart 9 år vi har kendt hinanden har givet mig så mange fantastiske grin. Tak for det. Og jeg holder øje med dig. Ja jeg gør, kikker efter dig. Mig slipper du ikke af med.

Ps billedet er fra da jeg overtog butikken nov 06

Til dig min dejlige veninde

Kære du...og du ved hvem du er.

Jeg ved at du er igennem et helvede lige nu. Du har mistet din tro og din kærlighed til din mand og du har taget konsekvensen, efter 10 år, som har været både gode og dårlige. Stor respekt for det. Og trist at kærlighed kan visne for tilsidst helt at forgå. Det var ikke det du havde håbet, de forventninger du havde ligger nu knust, og det gør rigtig ondt, og jeg lider med dig. Jeg ved at du er forvirret, det kan jeg se på dig. Jeg ved at du er sårbar over for hele det følelsesregister du skal igennem, og at du er i en pine uden lige. Jeg står her ved siden af dig og støtter dig når du har brug for det, og er med dig hele vejen, jeg tørre dine tåre og forsøger at være der for dig. For jer alle sammen, for dig, for dine piger og for den mand du efterlader bag dig. Jeg ved at du gerne vil gøre det rigtige, og jeg kan ikke sige dig om det er det rigtige du gør, det må tiden vise. Egentlig kan jeg jo slet ikke hjælpe dig, kun løfte og bære den vej du vil, den vej du bestemmer.
Du er min veninde, vi har fulgtes i tykt og tyndt, og jeg ved at vi vil følges endnu længere. Og lige nu skal du bare bruge løs, bruge af alle de ressourcer jeg har. Det er dig der er i centrum for alle de følelser der river dig rundt. River dit hjerte itu, flår din natesøvn i stykker, smadre dit selvværd. Og ved du hvad? Jeg holder så uendeligt meget af dig, elsker dig som den veninde du er, du er god nok og den beslutning du har taget, støtter jeg dig i, også selv om jeg ikke altid er enig. Det er dit valg, også selv om en anden tvang dig til at tage det. Go girl... jeg er her.
Jeg ved at du kan klare hele vejen og at der venter lys forude.

Anette

Gæster i huset...

Det kan ikke undgås at en mødding trækker fluer til…..
MEN hvad er der lige der får folk til at komme på besøg her i huset og så blive resten af ugen
Hva Sue ….?

Hvad er det lige der gør at du ikke er til at slippe af med igen….
Jeg lokker hunden til at ligge i dit sengetøj, og katten med.
Jeg sætter dig til at pakke mit juletræ ned, og rydde op på mit scrapbord, spørger dig hver aften om du ikke skal besøge den Skaldede Kok, så jeg kan spille WOW i fred… behandler dig som et tyende, og driller dig fordi du snorker og snakker i søvne.
Men lige fedt hjælper det…. FÅ DIG DOG ET LIV OG REJS HJEM TIL FYN, så jeg kan få fred i hovedet og komme ordentlig tid i seng altså før 0300.
Du er som en bz’er, en snylter, en der klistre fast til gulvet, du er som den der bussemand der ikke vil slippe fingeren, du hænger ved og du hænger fast, og det værste er at du hygger dig…Du nyder at huset her er tæt, at der er varmt vand i hanerne, indbyggede radiatorer, strøm i kontakterne og mad i køleskabet. Så jeg kan godt forstå at du lige bliver en dag mere, og en dag mere, og en dag mere…..

Det er dælemer skønno med sådan et ferie barn på 34…..

Men jeg elsker dig for det, og du er rar at have i huset, passer stort set dig selv, og så spreder du en smittende latter over alt.
Du gør mig glad i låget. Og bringer min indbyggede galskab uden for pædagogisk rækkevidde…. Dejligt.

Jeg har været til Scrap-a-Ganza i holland, i Haalem for et par weekender siden. Jeg og Sue startede ud torsdag og var hjemme igen tirsdag, så det var en lang og kostbar tur... høhø (læs: ajjj jeg går da ikke shop-a-mok....jeg power-shopper bare) vi deltog i 17 kurser, og var ramt af scrappehjerne allerede fredag aften... Turen er alle anstrengelser værd, man får bare så meget indput og bliver så frygtelig inspireret at man næsten ikke kan være i sin egen krop. Turen er ikke for nybegyndere, og heller ikke for lettere øvede, man skal have sine teknikker på plads, og kende alle udtryk, for der er ingen hjælp at hente når en klasse går igang og skal producerer et album på 12 sider på 1½ time. Det er bare på med vanten, eller skal jeg sige gang i saksen. En af vores lærer, Karen Burniston sagde "dobbeltklæbende tape..... læg det væk og find en taperunner frem, her er der ikke tid til at sidde og pille i papirstrimler...." og det var der heller ikke. Turen er en fantastisk inspiration, alle lærer er amerikanske, så det er om at spidse ørene, de er super professionelle, og har de sidste nye trends med, de sidste nye teknikker og de har det papir med som vi først ser i butikkerne til foråret. Det er som om man er på modemesse, alle de nye farver, mønstre, og teksturer, alle de nye bånd, dimser, chipboards, minialbum, embellisments og teknikker. Det er bare WAUUUUU (og dyrt.. ahøm) Vi boede på et lækkert hotel, med dejlige senge og dejlig mad, store luftige og lyse rum, sale med plads til 60 elever af gangen. Du kan læse mere i det 3 nummer af "my scrap corner" der udkommer i januar.