tirsdag den 2. september 2008

Mit barn, en hyldest.



Åh mit elskede barn. Du er min og jeg elsker dig usigeligt højt.
Du er endnu lille og varm, du elsker stadig at blive kysset og holdt om, og jeg frygter den dag du ikke gider mig mere. Jeg håber ved gud at du altid vil krammes af mig, din mor, kysses og tilbedes. Du er mit ikon, mit ikon for det der var så utænkeligt, mit livsværk, du er det jeg ikke trode at jeg nognsinde skulle få, nogensinde skulle holde om og elske. Hvor blind var jeg, jeg er jo som skabt til at være din mor, du er som skabt til at være mit elskede barn, du er virkelig det eneste jeg kan sige er mit (selv om jeg deler dig med din far)
Søde dreng, du skal nok blive til noget, noget du selv skaber og finder på, jeg er allerede så stolt af dig, du er ved at udvikle din egen, helt egen personlighed, og jeg håber jeg kan give dig de bedste ting med på vejen. Du har den skønneste humor, det dejligeste og mest elskelige sind, du er sød og kærlig, betænksom og klog, og jeg ...jeg er fuldstændig forblændet af dig, undrende og ydmyg.

din mor

Ingen kommentarer: