onsdag den 3. september 2008

Moral og Normer...hvad er det?


Jeg har lavet en liste over de ting jeg har med mig fra min barndom, moral og normer som min familie altid har levet efter, og da jeg havde lavet listen var jeg fuld af forundring. HVAD FANDEN ER DET FOR NOGET LORT….
Jeg opdagede at jeg slet ikke lever efter de normer og den moral jeg har med mig fra mit barndomshjem, og det var en mægtig opdagelse. Det har jeg aldrig gjort og faldt altid uden for grænseværdierne i min mors tålmodigheds regnskab. Tænk hvis jeg havde bøjet nakken og levet som hun gerne ville have det, så var jeg jo aldrig blevet den jeg er i dag. Nå men ikke nok med det. Da jeg fik tænkt nærmere over tingene så jeg at jeg kikker på folk med min egen norm og moral, og den er så langt fra min families at det er som sort og hvidt. Jeg dømmer folk på helt andre kriterier end dem jeg har med mig, og det er da fedt, det der er knapt så fedt er at jeg dømmer MIG SELV efter min families normer, og ikke mine egne, og det giver noget forvirring. Pludselig har jeg forstået at jeg skal dømme mig selv efter lige præcis det jeg dømmer andre med, og det er dejligt befriende for jeg har fundet ud af at jeg er så normal at det grænser til kedsomhed….NOT.
Jeg lister min families moral og norm…og tag lige en griner…. Kan i kende mig?

Arbejde først, morskab bagefter.
Kysseri er forbeholdt pøblen
Overdreven følelsfuldhed er forbudt
Enhver passer sit.
Man blander sig ikke i andres gøren og laden
Man taler kun med naboen over hækken, man omgås dem ikke.
Autoritetstro
Fremmedfjendsk, danmark for danskere.
Man er ikke for tæt med sine ansatte.
Børns mening tæller ikke
Man rydder op efter sig
Intiligente børn keder sig ikke
Oprydning og rengøring før noget andet.
Spisning uden redskaber forbudt (derfor elsker jeg kylling)
Direktehed total tabu (aj jeg er da ikke direkte…)
Overdrivelser eller fortællen en god historie er det samme som at lyve (det gør mig så til notorisk løgner)
Mistro over for alle nye projekter.
Ignorer folk eller lad som om du ikke kan huske dem hvis du ikke kan lide dem.
Lad være med at glo…. (på handikappede)
Lad være med at spørge til andres følelser, du er ikke deres psykolog.
Lid i stilhed
Vi bærer nag, og husker som en elefant
Vi tilgiver aldrig en dumhed
Vi stikker hovedet i busken når noget er for svært
Vi sover på tingene, så går de nok over.
Ansku alt med kritiske øjne og negativitet, så bliver man ikke skuffet.
Sygdom kun acceptabelt i tilfælde af feber
Sengetøj hører til i sengen
Klistrede kys er klamt.
BT er et troværdigt sandhedsvidne…(christ….jeg kunne lige så godt havde skrevet SE og HØR)
Bekymringer tager vi på forskud.
Nærhed og berøring af andre mennesker er at være omklamrende
At være stolt over et stykke arbejde, er spild af tid, se at komme videre.
Tag ikke andres byrder på dine skuldre.
Vi passer os selv
Lus er tegn på at man ikke er renlig
Renlighed er en dyd
Sobert ydre, sobert indre
Vis aldrig tegn på tvivl eller usikkerhed
Tør dine øjne du får striber på kinderne
Tøj skal stryges, er der krøller er man en sjuske.
Nøgenhed er tabu, kroppen skal holdes bag tøj.
Kavalergang og korte nederdele er billigt og er forbeholdt ludere.
Man udstiller ikke sig selv
Rod i omgivelserne er tegn på dovenskab
Rod i køkkenet….så er man et svin.
Vasketøj er noget der skal vaskes
Man kan sagtens have noget i begge hænder når man bevæger sig fra A til B.
Har man fri kan man sagtens have vaskemaskinen kørende.
En hund har 4 ben og de skal blive på gulvet.
At frembringe noget er kun i orden hvis det kan sælges eller give anderkendelse, at gøre det for egen fornøjelses skyld er idioti og spild af tid.
Ingen særforplejning i tilfælde af kræsenhed.
Det er bedre at gå langs væggen end hen over gulvet. (hvad man ikke lige frem kan sige om mig)

2 kommentarer:

Anne sagde ...

Nej jeg genkender ikke lige dig i de normer og værdier ;-) Tværtimod! Vær stolt af det!! Det du "kan" er SÅ meget mere værd!! :-)

Else sagde ...

WOW sikke en fantastisk liste, den passer også i min familie - bare ikke på mig. Må se at få lidt styr på den side også. TAK for inspirationen.