torsdag den 6. november 2008

Ferie i Italien




Vi har lige været på en dejlig ferie i Italien. Vejret var fantastisk og efteråret smukt og gyldent. Her er vi lige ankommet til det mest fantastiske hotel, det ligger på bjergskråningen med udsigt til Pisa og selvfølgelig det skæve tårn. Vi sad der og nød stilheden og kaffen som smagte helt vidunderligt. Der var den her gyldne summen af varm efterårsluft, hvor frosten venter lige om hjørnet, selv om der var 26 grader varmt, helt ekseptionelt vejr. Valdemar mente at her kunne han sagtens bo resten af sine dage, specielt efter at han havde set at der var swimmingpool. Hotellet er en gammel olivenplantage, og inden for var de gamle presser stadig, som en del af inventaret. Hele stedet summede af kærlighed til bygningerne og alt var skånsomt restureret med respekt for det gamle.

Ingen kommentarer: