tirsdag den 11. november 2008

Hvorfor er der aldrig nogen batterier der virker?

Hvor svært kan det være at købe batterier...de hænger alle vegne, lige ved kassen i supermarkedet..i min egen boghandel sælger jeg dem....på enhver tankstation...over alt møder man dem, det er lige før at man kan købe dem på pizzariaet....Og alligevel så ser det ud til at vi her i huset aldrig har et der virker...Man sidder og skal bruge pcen...pludselig virker tastaturet ikke...HVAD NU...ikke mere strøm..damn...hvor er den pakke jeg tog hul på sidst jeg var i samme situation?..der skal være 2 batterier tilbage...pist væk..er den, altså pakken. Som sunket i jorden. Spørger familien om de har brugt mine batterier...øhhh er det "nogens" batterier svarer de...JA DET ER MINE BATTERIER... fannemer. Går på jagt efter batterier...hvor er mine batterier...finder kassen med fjernstyrede biler, men en eller anden har glemt at slukke for bilerne da han var færdig med at bruge den, så nu er batterierne døde...grrrrrrr...det gælder alle bilerne...okay ud i køkkenskuffen ...i ved den alle har, totalt rod, fyldt med ting man ellers ikke ved hvor man skal gøre af, dimser brugsanvisninger og batterier der IKKE virker mere... åhhh...pis lort, her er alle de genopladelige, men hvor fanden er laderen henne??? Den er sjovt nok også pist væk.... og dog...finder den i en stikkontakt i bryggerset, selvfølgelig uden batterier...skynder mig at sætte batterier i og smækker den i stikkontakten igen...ved at der går mindst 2 timer inden de virker. Okay der er batterier i kameraet...hvor er kameraet? nååår ja det er her...men hvor er batterierne der sad i?..Fåååårk der er andre der har været på jagt. finder tilsidst min Dymo tang, sådan en man kan printe mærkater med. HEHEHEHEH hele 6 batterier...mine...jaaa...myyy presssiuuuus......skiller dymoen ad...og finder...6 batterier af de der gule nogen fra Ikea...i ved dem man køber i æsker af 20 stk til 5.- og som virker 10 min...hmmm...dymotangen..hvornår har den sidst været brugt? oh oh oh...piller batterierne ud og kaster to af dem i tastaturet...tadaaaa. nu kan jeg skrive igen, og der er 4 tilbage det skulle give mig noget tid til at få købt nogen nye, tid til at de andre kan lade op, tid til at glemme at jeg mangler batterier. Og her på skrivebordet placerer jeg så de overskydende 4 batterier...Altid godt med noget ekstra. Og nu...er de sjovt nok forsvundet....og sjovt nok kan jeg høre et par biler drøne rundt nedenunder..... Batteri krigen er brudt ud.
Nu skal det være slut, slut med at mangle batterier i det her hus. Jeg har fundet alle genopladelige batterier frem, og sjovt nok i min jagt på batterier der virker, fandt jeg sådan en lille sjov dims der kan måle hvor meget strøm der er på et batteri. Så med mit batteri-test-om-der-er-nok-strøm-på-dims er jeg igang med at sorterer batterier, genopladelige i en bunke, almindelige der ikke virker i en anden bunke, og batterier der lige kan trække et tastatur, men ikke en bil, i en tredie bunke. Nu skal der system i sagerne. Jeg har fundet hele tre opladere, den ene virker ikke mere så ud med den. Og så er det ellers igang med at oplade batterier, man må da kunne lave et overskueligt system der gør at man altid har batterier der virker. 3 store marmelsdeglas... et til dem der virker, et til de genopladelige der virker og et til dem der skal smides væk...for man må jo ikke smide batterier i skraldespanden. Så mon ikke mit behov for batterier er dækket....NÆPPE...jeg ved at om få dage er der autonome her i huset, oprører der ikke lader sig styre af nye regler, partisaner der saboterer et hvert nyt system der ikke passer dem, terrorister der er hamrende lige glade med om målet virkelig helliger midlet, eller er det omvendt... der har tømt glassene, byttet rundt på dem, glemt at lade det op der kan lades op, og jeg sidder så sikkert igen med min måle-strøm-dims og leder efter et batteri der virker... (tror lige jeg låner henriks fra babermaskinen næstegang....så kan han lære det)Jeg er så træt af at ens gode intentioner bliver misbrugt i det her hus, alle er åbentbart sig selv nærmest når det gælder de små runde dimser med deres kostbare og helt undværlige last af strøm. Så som en tyv i natten, vil jeg fra nu af stjæle det strøm jeg har brug for... og indkøbe et lager af batterier og gemme dem i en aflåst skuffe og så kan de selv rode rundt og se om de kan leve uden batterier i fjernbetjeningen til tvet, for at en latterlig fjernstyret bil kan køre...Men jeg kunne såmænd også overveje at få mig et tastatur med ledning.....

1 kommentar:

Kirsten Gro sagde ...

Hæ hæ hvor jeg dog kender det show med at vinde batterier MED strøm!