Perler og ild og og og og

Altså i sommer var jeg en tur i Bramming for at hjælpe en kollega med hendes forretning, det blev derefter til lidt ferie derovre og Vikingmuseet i Ribe blev besøgt det gjorde vikingemarkedet også.

Det mærkelig er at jeg følte mig totalt på hjemmebane, følte at jeg på en eller anden måde var havnet i en tidslomme, at jeg var i mit rette element. Meget mærkeligt, underligt og altopslugende. Nu har historie altid haft min store interesse, og sjovt nok fra 700 og til 1200 er den tid der er mest interessant i mit univers, så måske ikke så mærkeligt at jeg følte mig så godt tilpas her. Jeg kunne havde gået rundt der i dagevis, duftene af bål, af hørteltenes mærkelige duft, af plantefarver, røgede sild, af heste, suppe, og hvad der nu dufter af på sådan et marked. (der mangler lugten af lort, men det gør ikke noget at den ikke er der...lol)

Men et bestemt telt trak virkelig min opmærksomhed...og jeg kunne havde siddet der hele dagen. Det var perlemagerens telt. Her faldt jeg i staver, totalt i staver, stirrede intenst på perlemagerens arbejde med jernstænger og smeltet glas, lod mig opsluge af ildens varme og flammerne der smeltede glasset til en håndterbar mærkelig tyggegummiflydende masse der overførtes på en pind og efter afkøling fremstod som en perle. Jeg måtte vide mere om det, måtte have sådan en perleovn, rode med det der glas..argh..jeg havde fået en ny hobby kunne jeg mærke.

Jeg følte mig forelsket.....

Der gik ikke mange dage, på et besøg hos Sue lavede jeg og hendes mor en kopi af den perleovn jeg havde set på markedet, vi æltede ler, halm og sand sammen og konstruerede en perleovn, den blev nuttet, og vi hyggede om den ovn hele dagen, fyrede i den så den kunne blive tør, havde ler til albuerne, og drømte om alle de perler der skulle laves, historiske perler......suk. Vi manglede bare noget...glas og stænger og viden og og og ....
Se nu er nettet jo en fantastisk ting, jeg kan finde mange ting hvis jeg ved hvad jeg leder efter, hvad det hedder og fagsprog er heller ikke nogen skam at kunne tale... så langsomt begyndte ting at komme frem, en perle er ikke bare en perle. Og sørmer om der ikke fandtes kurser her i danmark man kunne komme på, åhhh jo, men ikke i hvordan man laver perler i en vikinge perleovn, men over en gasbrænder.
2 weekender har jeg så leget med perler, først var jeg på perlekursus hos Bifrost i Allerød, dernæst var jeg helt i Ebeltoft hos Moeslund Glas og lære de næste trin. Fantastisk jeg er bidt af en gal perlemager...jeg skal noget mere med det glas...jeg skal da lave en masse perler...og det er jeg så igang med.

Er de ikke fine? Det syntes jeg de er, og egentlig også det vigtigeste...