Weee jeg har fødselsdag....

På denne første dag i mit 44 år vil jeg:

Lave ingenting, (eller det besluttede jeg mig for efter 2 maskiner med vasketøj, støvsugning og et perfekt rengjort køkken)
Gå i jogginbukser (ja jeg har faktisk sådan nogen...)
Spise 2 dåser makrel, uden brød, med en gaffel, stående i min bryggersdør.
Vente med at gå i bad til kl 1600. (man må godt bade to gange på en dag ikk?)
Prøve at gå i seng kl 1200 og se om jeg kan sove....det kunne jeg ikke...
Spise kiks i henriks side af sengen, så han kan få fornøjelsen af krummerne...hahaha
Skrive en seddel til Skraldemanden, og forklare ham hvor glad han gør mig hver mandag når han kommer og fjerner mit skrald, og at der er et smadret glas midt i posen, at jeg har pakket det ind, mere for at han ikke lige skal skære sig på det.
Tjekke min Facebook og læse alle jeres ønsker for mig.
Måske ærge mig lidt over den hilsen jeg ikke kan finde, og så bruge de næste 10 min på at fantaserer om hævn og hvad jeg skal fortælle hans kone...hahahaha... åhhh humor er en god ting. (og må du skide grønne grise, dit røvhul...) (og ja ja ja Karsten, jeg er næsten igennem første del af hævnfasen...næsten)
Så vil jeg gå rundt og sige at i aften skal der spises klapsammen madder med leverposteg, velvidende at der ligger en lammekølle i køleskabet, den skal snørres med rosmarin og hvidløg, så skal de nyopgravede kartofler koges med lime og en hel håndfuld salt, og de mange jordbær jeg ved pludselig bliver leveret ved min bryggersdør de skal renses og strøs med sukker...og de skal spises med fløde...ikke mælk, eller noget som helst så klamt som koldskål, tykmælk A38-39-40 stykker...kun med fløde, for som min afdøde svigerfar ville havde sagt så "nej tak til mælken, jeg kan ikke tåle den"....hahahahaha.......
Jeg vil bruge dagen idag, på de sædvanlige ting som enhver almindelig dag bringer, for min fødselsdag er ikke noget usædvanligt...Det var det da jeg var barn, det er det ikke længere.
Jeg har alt, og kan ikke finde på mere, jeg ønsker mig ikke noget, og det jeg ønsker mig er så tabubelagt at jeg ikke våger at skrive det her..
men jeg ønsker at man fremover aldrig igen fortæller mig noget der ikke er rigtigt, at man snart burde kende mig så godt at man tør stå ved sine tanker, holdninger og meninger og sige dem direkte til mig...sådan er jeg jo, at man ikke snakker mig efter munden, at man kun lover ting man kan stå 100 % inde for, bedrag og mærkelige løgnehistorier, der er så gennemskuelige at det svider i øjnene, dem gider jeg ikke mere.

Dørmåtten Anette...der står Welcome på maven af mig....

...nogen gange kan livet simpelthen blive for så bittert, at lige meget hvor meget mælk man drikker, så er det surt og giver halsbrand.
....Og den der klump i halsen, der ikke kan synkes, ikke kan hostes op, eller lindres med noget, den bare sidder der og trykker og presser og irriterer, og minder en om...
...Og tåre der ikke vil grædes, men konstant slører ens udsyn, tåre som man kan få til at tørre når man kikker op og til siden, tåre der ikke skal grædes fordi de får ens mascara til at løbe, og røber at livet er noget lort. For svært.

Jeg forsøger at være glad og positiv, forsøger at presse noget glæde ud af den her hverdag jeg har fået skabt mig, forsøger at finde lyset, sandheden, accepten af mine nederlag, og vende det til noget positivt.
Helt ærligt jeg forsøger sgu...
Jeg gør jo hele tiden som i siger jeg skal, forsøger det ene, forsøger det andet, jeg er en god pige der gør det i beder mig om, jeg vil gerne gøre jer alle tilfedse, jeg vil gerne at alle er glade og glade og glade og og og....
Og jeg vil give min bare røv for jer, jeg vil bruge mine sidste 100.- på jer, jeg vil forære jer verdenen hvis i beder om det....

Hvad er i så for nogen?.... i er mine venner, der støtter op, og griner med når det er sjovt, og nyder festen når jeg betaler..... og når det så bliver svært så kritiserer i, dømmer, og dømmer mig ude. Så hviskes der og tiskes der og kritikken falder hårdt og ubamhjertigt, lidt ondskabtsfuldt.
Og så skal jeg hører på pis og lort, og bedrevidenhed, jeg skal hører at det er ment i bedste mening, at alle er så kloge på hvad jeg skal og ikke skal. Og når jeg så slet ikke vil høre efter, så trues der og nedrige ting bliver sagt, og skyld lægges på mine skuldre....hvor det slet ikke hører hjemme.

-Vil du være skyld i....
-Skal man kunne sige at det var dig der ødelagde....
-Så er du lige som 100 andre før dig....

Og jeg er som jeg altid har været, direkte og ærlig, og jeg er ærlig også når det er svært....og så er det at i ikke kan rumme det, vender ryggen til og syntes jeg er dum, træls og selv ude om det hele.

Hvad med at i favnede mig, og lod mig græde de tårer der skal grædes i lige så lang tid det er nødvendigt for mig, måneder hvis det er det der skal til.
Hvorfor har i så travlt med at det skal gå over...hurtigt...at jeg skal videre...
Og når jeg så endelig kommer videre...så er fanden løs i laksegade. Der er jo ikke noget at komme videre til...det er jo slut det hele, min tid har været der.

Hvad med at i uden at dømme og uden at give gode råd, lod mig glædes over en nyfunden juvel, istedet for at smide lort i hovedet på mig, forstod at jeg har været så ked af det i så lang tid at det er okay at lade mig glædes over noget nyt, så jeg kunne glemme det gamle. At det er okay at jeg har det godt og er glad. Jeg har jo ikke valgt det her liv frivilligt...jeg er blevet tvunget til at vælge det, mod min vilje, mod min overbevisning, mod alle odds. Hamsteren i buret, der løber i hjulet fordi den ikke ved at det ikke fører nogen steder hen...Som en mus i en vippefælde....kom luk mig ud...

Det er som om, at det kun er jer der har ret til et liv. Jeg har ikke ret til noget...overhovedet.
Og mit liv det går og går, og jeg venter og venter og når jeg endelig engang er fri så er der ikke noget til mig, så er mit liv også gået, og der bliver slet ikke tid til at nyde noget som helst, andet end jeres fordømmelser.

...hvad er det i vil have....??
For jeg har ikke andet end lidt af min bitterhed at dele. Jeg vil ikke dele noget andet med jer mere, og jeg vil ikke involveres i noget mere...så er der ingen der skylder...
Alt det der er sjovt og skægt og helt grinagtigt morsomt, det må jeg ikke...Det skal aldrig blive mit.

Så kom tør jeres sko af i mig, jeg er så vandt til det at der står Welcome på maven af mig.