tirsdag den 7. juni 2011

Dørmåtten Anette...der står Welcome på maven af mig....

...nogen gange kan livet simpelthen blive for så bittert, at lige meget hvor meget mælk man drikker, så er det surt og giver halsbrand.
....Og den der klump i halsen, der ikke kan synkes, ikke kan hostes op, eller lindres med noget, den bare sidder der og trykker og presser og irriterer, og minder en om...
...Og tåre der ikke vil grædes, men konstant slører ens udsyn, tåre som man kan få til at tørre når man kikker op og til siden, tåre der ikke skal grædes fordi de får ens mascara til at løbe, og røber at livet er noget lort. For svært.

Jeg forsøger at være glad og positiv, forsøger at presse noget glæde ud af den her hverdag jeg har fået skabt mig, forsøger at finde lyset, sandheden, accepten af mine nederlag, og vende det til noget positivt.
Helt ærligt jeg forsøger sgu...
Jeg gør jo hele tiden som i siger jeg skal, forsøger det ene, forsøger det andet, jeg er en god pige der gør det i beder mig om, jeg vil gerne gøre jer alle tilfedse, jeg vil gerne at alle er glade og glade og glade og og og....
Og jeg vil give min bare røv for jer, jeg vil bruge mine sidste 100.- på jer, jeg vil forære jer verdenen hvis i beder om det....

Hvad er i så for nogen?.... i er mine venner, der støtter op, og griner med når det er sjovt, og nyder festen når jeg betaler..... og når det så bliver svært så kritiserer i, dømmer, og dømmer mig ude. Så hviskes der og tiskes der og kritikken falder hårdt og ubamhjertigt, lidt ondskabtsfuldt.
Og så skal jeg hører på pis og lort, og bedrevidenhed, jeg skal hører at det er ment i bedste mening, at alle er så kloge på hvad jeg skal og ikke skal. Og når jeg så slet ikke vil høre efter, så trues der og nedrige ting bliver sagt, og skyld lægges på mine skuldre....hvor det slet ikke hører hjemme.

-Vil du være skyld i....
-Skal man kunne sige at det var dig der ødelagde....
-Så er du lige som 100 andre før dig....

Og jeg er som jeg altid har været, direkte og ærlig, og jeg er ærlig også når det er svært....og så er det at i ikke kan rumme det, vender ryggen til og syntes jeg er dum, træls og selv ude om det hele.

Hvad med at i favnede mig, og lod mig græde de tårer der skal grædes i lige så lang tid det er nødvendigt for mig, måneder hvis det er det der skal til.
Hvorfor har i så travlt med at det skal gå over...hurtigt...at jeg skal videre...
Og når jeg så endelig kommer videre...så er fanden løs i laksegade. Der er jo ikke noget at komme videre til...det er jo slut det hele, min tid har været der.

Hvad med at i uden at dømme og uden at give gode råd, lod mig glædes over en nyfunden juvel, istedet for at smide lort i hovedet på mig, forstod at jeg har været så ked af det i så lang tid at det er okay at lade mig glædes over noget nyt, så jeg kunne glemme det gamle. At det er okay at jeg har det godt og er glad. Jeg har jo ikke valgt det her liv frivilligt...jeg er blevet tvunget til at vælge det, mod min vilje, mod min overbevisning, mod alle odds. Hamsteren i buret, der løber i hjulet fordi den ikke ved at det ikke fører nogen steder hen...Som en mus i en vippefælde....kom luk mig ud...

Det er som om, at det kun er jer der har ret til et liv. Jeg har ikke ret til noget...overhovedet.
Og mit liv det går og går, og jeg venter og venter og når jeg endelig engang er fri så er der ikke noget til mig, så er mit liv også gået, og der bliver slet ikke tid til at nyde noget som helst, andet end jeres fordømmelser.

...hvad er det i vil have....??
For jeg har ikke andet end lidt af min bitterhed at dele. Jeg vil ikke dele noget andet med jer mere, og jeg vil ikke involveres i noget mere...så er der ingen der skylder...
Alt det der er sjovt og skægt og helt grinagtigt morsomt, det må jeg ikke...Det skal aldrig blive mit.

Så kom tør jeres sko af i mig, jeg er så vandt til det at der står Welcome på maven af mig.

4 kommentarer:

asger k sagde ...

Hej Anette. Dejligt "brev". Ærligt og ligefrem. Det er en forfærdelig situation, du er i. Og det er alt, jeg kan sige. Jeg føler med dig.
Lad dig kun træde på i den udstrækning, du selv kan acceptere. Det gør ONDT. Men det bliver lettere over tid. (Du taler med en erfaren mand!) At være dørmåtte, er noget, du accepterer. Ikke noget andre kan gøre dig til, hvis du kæmper imod. SÅ KÆMP. DET ER DET VÆRD! Livet er herligt, bare tænk på alternativet. -sagt af Victor Borge og så sandt så sandt.
Og hvis du skriver Welcome på maven, så beder du da selv om at blive brugt som dørmåtte. ;-)
Keep smiling -din ukendte ven
gnasger

Majbrit sagde ...

Kære Anette

Der er ingen tvivl om at livet er svært for dig og det der med hele tiden at holde sig oprejst for andres skyld holder jo ikke. Du må også give dig selv plads til at græde ud og lad det blot være min skulder du græder ud ved, men det ved du! Kære Anette - jeg holder utrolig meget af dig og synes du er et fantastisk menneske også selvom du bliver bitter, vred, ked af det, pessimistisk, skuffet, deprimeret og negativ. Jeg rummer det hele. Kæmpe varmt knus

Vanessa sagde ...

Hej! nu er jeg havnet her et par gange, ved egentlig ikke hvorfor? heheh men din blog er rigtig fed!
Tjek evt. min blog ud på http://aussiefreak.blogspot.com/
Bliv fast læser, og jeg vil gøre det samme ved din! :Dentstin

Gong Mi sagde ...

cheap nfl jerseys

I finally understand your meaning. So that's it.

cheap nike nfl jereys