tirsdag den 25. november 2008

Venedig og Dø...




Se Venedig og dø…. Eller se Venedig og tænk en masse tanker…

Pthhhh… Venedig er noget opreklameret dyrt skrammel, og dog det er verdens-arv, noget man skal se inden man dør. Det er en fantastisk magisk by, hvis ikke det var for alle de turister, og for de ublu priser de holder sig. Alle siger ”du skal se Marcus pladsen..- den er fantastisk”…. Er den nu også det??? Fyldt til randen med stilladser og turister…og hvor var duerne? Der var simpelthen ikke plads til dem. Vi var på Marcuspladsen…kæmpede os frem til forreste linje for at se Doge Paladset, forsøgte at tage billeder af de fantastiske udskæringer og mosaikker…men ak jeg tror ikke jeg fik et enkelt billede uden at det er skævt… der blev puffet og skubbet. Gadesælgerne var man nærmest bange for, og kinesere (de var her også) opførte sig som om de var de eneste med berettigelse til at være der. Kaffe på Marcuspladsen ….ahost…det er noget man skal prøve, men det er så piv dyrt at man kun gør det den ene gang…8 EURO for en kop latte….den smagte fantastisk og solen skinnede, musikere spillede hele vejen rundt på pladsen, derfor den dyre kaffe. Men så fik vi prøvet det. Og en tur i Gondol…lange forhandlinger med Gondolieren, og endelig en ublu pris blev aftalt…men nu kan jeg dø i fred, for jeg har set Venedig fra bagsiden. Turen rundt i kanalerne var fantastisk… udskæringer på husene, forfaldet, søgræsset der gror nederst på væggene, lyden af vand der stille klasker mod de frønnede stolper der alle steder er bundet op med snor, lugten af vand der står næsten stille, den her stille driven frem, mødet med andre gondoler med turister der sidder måbende og glor med kameraet i hænderne. Sukkenes bro pakket ind i træ fordi den er ved at styrte sammen og er under reparation, Don Juans ”palads” set fra bagsiden. Forfaldent men med fine flag der flagre fra væggene. Kirkespir der pludselig troner højt over os, for straks at forsvinde fra synsfeltet, fordi men sejler under en af de 1000 broer. Solstrejf der når ned til vandet, og får det til at give der her blændende blink, døråbninger der er understøttet af jernstolper fordi hele bygningen er ved at brase sammen, jerngitre der er rustet næsten væk fordi de ikke bruger hammerlak, smukke baldustrader og figurer på væggen, udskæringer og pynt, facader der er styrtet halvt ned, mure i røde og gule farver, hvor halvdelen af pudset mangler, frønnede dørkarme og vinduer, og vasketøj der hænger og drypper, og pop musik der strømmer syrealistisk ud af åbne vinduer, bringer pludselig en tilbage til vor tid. Og tankerne leger med fortiden hvor alt gik lidt langsommere, hvor alt blev bragt i både, på pramme og på skib. Hvor man gerne ventede i måneder på noget bestemt krydderi. Jo en vuggende oplevelse, en søvndyssende rejse ind i en anden tid og en anden verden, forunderlig, forbavsende fantastisk….et eventyr, hvor tiden venter…venter på at gå, venter på at nogen redder alt dette, og byen ligesom venter, venter på at nå det endeligt som den er spået… og vi venter på at de kloge finder en løsning der kan redde dette sted som har skrevet så meget historie, vi venter på at den bliver reddet. Men reddet fra hvad? For undergangen er nær når man voldbesøger sådan en by, den kan ikke bære alle de turister der misbruger den så groft, hverdag læsser 5-6 luksuslinere hver 4-5000 turister af der spæner gennem stræderne og griner hysterisk fordi de sidder i en Gondol, skribler deres navne på væggene, smider skrald alle steder og går larmende rundt så det gjalder i gaderne. Vi kan ikke redde Venedig, vi kan kun nå at se den inden den forsvinder helt. Og på en eller anden måde virker den træt, træt af renoveringer på hvert 3 hus, træt af at blive fotograferet, træt af at være handelscentrum for plasticdimser lavet i kina, træt af at være en moderne by i en gammel renoveret skal. Men nu har jeg set Venedig, og jeg kan så læne mig tilbage og vente på at dø….for jeg har set fortidens glans, ønsker ikke at se fremtidens renovering af noget der engang var så fantastisk, og det kræver en god fantasi, at forstår dens magi. Venedig, og dø.

1 kommentar:

Kirsten Gro sagde ...

Godt beskrevet. Ja turister er alle steder, men trods det er Venedig en fantastisk by.