tirsdag den 26. februar 2008

Smørum Bøger & Papir på tur


Smørum Bøger & Papir på weekend.
Her er vi alle samlet i skoven søndag formiddag, med de største tømmermænd og snekerkoner

Fra venstre mod højre

Nadja, Line, Rasmus, Jeanette, Patrick, Anne, Martin, Anette, Martin
På Knæ Emil og Christian
- og ikke at forglemme … ”Løget”, Som var i spil den halve formiddag, uff

lørdag den 2. februar 2008

Amy winehouse

Amy Winehouse, århhh wauuu

Amy... sikken en stemme, hvor er det trist at hun er blevet ødelagt af overforbrug.
Hun har den mest fantastiske stemme, den mest fantastiske sound, og et rytmisk øre der overgår alt. Hendes lyrik er usentimental og barsk, hun er lige på...
Fantastiske sange om livets bagsider. Hendes lyd er lige mig, lige nu, lige her, nærværende og dybt.Lyt til hendes sprøde, dovne stemme der spænder vidt.

lørdag den 19. januar 2008

Til dig min dejlige veninde

Kære du...og du ved hvem du er.

Jeg ved at du er igennem et helvede lige nu. Du har mistet din tro og din kærlighed til din mand og du har taget konsekvensen, efter 10 år, som har været både gode og dårlige. Stor respekt for det. Og trist at kærlighed kan visne for tilsidst helt at forgå. Det var ikke det du havde håbet, de forventninger du havde ligger nu knust, og det gør rigtig ondt, og jeg lider med dig. Jeg ved at du er forvirret, det kan jeg se på dig. Jeg ved at du er sårbar over for hele det følelsesregister du skal igennem, og at du er i en pine uden lige. Jeg står her ved siden af dig og støtter dig når du har brug for det, og er med dig hele vejen, jeg tørre dine tåre og forsøger at være der for dig. For jer alle sammen, for dig, for dine piger og for den mand du efterlader bag dig. Jeg ved at du gerne vil gøre det rigtige, og jeg kan ikke sige dig om det er det rigtige du gør, det må tiden vise. Egentlig kan jeg jo slet ikke hjælpe dig, kun løfte og bære den vej du vil, den vej du bestemmer.
Du er min veninde, vi har fulgtes i tykt og tyndt, og jeg ved at vi vil følges endnu længere. Og lige nu skal du bare bruge løs, bruge af alle de ressourcer jeg har. Det er dig der er i centrum for alle de følelser der river dig rundt. River dit hjerte itu, flår din natesøvn i stykker, smadre dit selvværd. Og ved du hvad? Jeg holder så uendeligt meget af dig, elsker dig som den veninde du er, du er god nok og den beslutning du har taget, støtter jeg dig i, også selv om jeg ikke altid er enig. Det er dit valg, også selv om en anden tvang dig til at tage det. Go girl... jeg er her.
Jeg ved at du kan klare hele vejen og at der venter lys forude.

Anette

Egypten II

Har jo lovet at jeg ville lægge mine gamle indlæg ind på bloggen.

Nå tøzer vil i have en mere???

Okay så...

En eftermiddag da vi havde været på tur i Luxors bazar kommer vi forbi en boghandel, nu er jeg jo ikke boghandler for ingen ting... men tiden er ikke til meget kikkeri, vi skal hjem til en 7 retters menu (hvis nogen spørger om jeg har taget 5 kilo på så er det nok ikke overdrevet... ) men på min vej forbi boghandlen ser jeg at de har en brugt "Pride and Prejustice" af Jane Austen, nu er det ikke nogen hemmelighed at jeg er vildt fan af denne film, (nok mest pga Colin Fifth) og da jeg se bogen vil jublen ingen ende tage, bogen er nemlig udsolgt fra det engelske forlag og den er ikke til at få på dansk og har ikke været det i flere år. Men som før skrevet så er tiden knap og Henrik er allerede oppe i vores bus, og det er ham der render rundt med pengene..... ahømmm...
Nå anyway...
Næste aften har jeg ingen ro på mig, jeg må bare eje den bog, og det ender med at jeg tager turen ind til Luxor kl 2100 om aftenen i en taxa, (ja ja ja jeg ved at jeg er godt åndsvag...) butikkerne lukker først ved 2200 tiden og taxaen koster ca 10 kr for turen som er på 6 km.
Nu er det bare lige det at vi i dagtimerne er omgivet af sikkerhedsvagter, og det er vi også om natten, men de gider altså ikke tage med ind og købe en bog, så hoteldirektøren aftaler med taxachaufføren at han skal vente på mig og passe på mig, og det gør han så....
Jeg drøner ind i boghandlen, selv ikke de ihærdige gade sælgere kan stoppe mig og så kan jeg selvfølgelig ikke finde bogen.
Jeg henvender mig til ejeren, han siger at kan JEG ikke finde bogen så har han nok solgt den..... arggghhh jeg leder højt og lavt, og opdager tilsidst at den er arkiveret under "J" som Jane og ikke under A som Austen... det kunne jeg havde sagt mig selv, de Egyptere er ikke rigtig velforvarede i hovedet.
Nå men jeg falder lige over et par bøger om kongegravene og en om hiroglyffer, samt et par malebøger med de Egyptiske guder til Valdemar og det ender med at jeg må have visakortet (mit mest skattede, elskede og nuttede stykke betalingsmiddel... hihihi) frem og bøgerne plus en masse andet er mit.
Taxamanden sidder ude i sin bil (en Peugeot der er 30 år gammel og holdt sammen af sejlgarn, clips og tape, for bilerne slides nemlig op i egypten, de ruster ikke det er der for tørt til derfor er alle taxaer ca 30 år gamle) og stirre stift på mit indkøbsrush, jeg har lige brugt det der svare til en månedsløn for ham, på et par bøger, men han venter tålmodigt.
Jeg suser ud af butikke undgår behændigt 3 vandsælgere og en tørklæde sælger, hopper ind i bilen og afsted tilbage til Crocodille island.
Taxaen skal rundt i en rundkørsel, jeg sidder på bagsædet, heldigvis holder jeg fast i ryglænet, og det reddede mig og bøgerne fra at få en flyvtur ud af døren som sprang op.... Kan i se det for jer, en taxa i en rundkørsel med mig hængende halvt ud af døren med en pose bøger jeg nægter at give slip på... taxamanden sætter ikke farten ned, men skriger et eller andet på egyptisk til mig mens han med armen viser mig at jeg skal banke døren i.... jaja det er nemt at være ham, jeg klamre mig til sædet med den ene hånd og til bøgerne med den anden, og rundkørslen virker som en uendelig spiral. Pludselig går det op for Chaufføren at han skal til højre og han får bilen ud af rundkørslen på en meget halsbrækkende måde, med det resultat at jeg flyver ind i bilen og ned i bunden, samtidig smækker døren og den anden dør i modsatte side ryger op, men nu er jeg iskold, jeg bliver hvor jeg er og det er nok meget godt for han jokker hårdt på bremsen og speeder så op hvorefter den anden dør baldre i. Jeg er sikker på at havde der været ruder i så var de smadret...... Jeg kikker op over forsædet og opdager at han er ved at køre op i røven på en af de utallige hestevogne der ruller rundt i byen, og nu er det at jeg tror jeg skal dø.... Han slår et hidsigt slag udenom alt imens han dytter og blinker med lyset, og skælder ud ....som om det var hestvognens skyld at han køre som en idiot.... jeg bliver hvor jeg er og stirre ned i bunden af bilen resten af turen, den egyptiske måde at køre på er rent stunt car, og jeg orker ikke bekymre mig mere om hvordan jeg kommer hjem. Der er pludselig ikke noget jeg ønsker mig så højt som at få lov at leve, og gerne noget længere.....
Da vi når sikkerhedskontrollen inden vi skal over broen til hotellet glor betjenten underligt på mig (jeg ligger på knæ bag ved passagersædet med mine bøger i favnen, og han spørger chafføren om et eller andet, han svare og derefter griner de begge højt og larmende, betjenten vinker ham i gennem uden at lave det obligatoriske tjek med et spejl under bilen (for at se efter bomber!!!!) kikker ind på mig en ekstra gang og gør så honnør.... Idiot tænker jeg og sætter mig op på sædet, jeg vil gerne komme tilbage til hotellet med bare lidt af min værdighed i behold.....
Da jeg skal ud af taxaen er døren gået i baglås og det ender med at sikkerhedsvagten der galant ville åbne døren for mig nær havde revet håndtaget af.....
Behøver jeg at nævne at han ingen drikkepenge fik?!

Men jeg fik min bog.....

Hilsen
Anette

onsdag den 16. januar 2008

tirsdag den 15. januar 2008

Kobberbryllup... hvor blev tiden af?


Så blev det dagen hvor jeg har været gift i 12½ år med Henrik, min dejlige mand.

Det er ikke så længe siden vi sad og grinede og sagde til hinanden, ”om 10½ år har vi kobberbryllup” men det er det jo.
12½ år er gået og de er gået godt. I alt 18 år har vi hængt sammen som ærtehalm, og det har været spændende år.
Vores ægteskab har altid været præget af latter, og drillerier og vi griner flere gange om dagen. I vores ægteskab har vi altid taget uoverensstemmelserne med det samme, og vi har altid sat en ære i at diskuterer en ting af gangen. Vi har aldrig haft en dag hvor solen er gået ned over vores vrede. Og vi har altid respekteret hinandens særheder og ideer. Vi har altid givet hinanden plads og luft, og vi har aldrig siddet lårene af hinanden. Tålmodigheden har altid været stor, og det har kærligheden også.
Nu er det jo min blok, og der er et par ting jeg gerne vil sige til dig Henrik, hvis du skulle komme forbi.

Jeg elsker dig.
Jeg har altid ville elske dig.
Jeg har altid elsket at elske dig.
Du har altid været nem at elske.
Jeg vil elsker dig til dine dages ende.
Jeg vil elsker dig til mine dages ende.

Tak til alle naboer og familie for den smukke æresport og skønsangen.
Tak for alle gaverne og blomsterne.
Tak fordi i ville fejre os.

Anette