onsdag den 12. november 2008

Hvorfor mig????

Hvorfor er det altid sådan at når noget er slut så er det slut, brugt og ikke fyldt op igen. Nogen gange tror jeg at mit perasonale gør det med vilje, prøver at drive mig ud hvor kun vanviddets ulidelige lethed er befriende i sig selv. Skal pakke en gave ind...rækker ud efter tapen...ikke mere tape men den der mærkelige lyd når man trækker i 1 cm tape der så bliver til papirstrimmel...argh...styrter hen efter mere tape...skal lave en regning til kunde...sjovt ikke flere regningsnotaer i mappen men et stykke slidt kalkerpapir der sidder i klipsen og griner....finde en ny regningblok...slår bonen ud og ser at det kun er det halve af den der kommer ud af kasseapperatet...for bonrullen er også løbet tør...GRRRR... hvor heldig kan man være...ny bon rulle i og så kører vi...lige til jeg skal på toilettet, og jeg skulle meget...får lige sat mig i en pause mellem to kunder og finder ud af toiletrullen er tom...klemmer sammen i sidste sekund, fååårk...får en kunde til at holde øje med forretningen mens jeg lige suser ind i fakta efter toiletpapir...tilbage igen..ud og tisse..puha...ekspedere et par kunder...tager klipsemaskinen og ..ja gæt selv..ikke flere klips..forhelvede..dejlig måde at starte dagen på. Endelig er der et ophold mellem kunderne, nu vil en kop kaffe gøre godt, skal jeg forkæle mig selv med en latte fra bageren??? nåååå nej de har lukket pga ombygning...laver da bare en selv....ja og hvorfor ikke...IKKE MERE KAFFE....hvad helvede har jeg gjort den der har tager det sidste...hvorfor skal jeg straffes...hvorfor er det at jeg har 8 mennesker ansat, og at lige netop den dag de alle har fri så er der ikke fyldt op af noget som helst, og mælken...hahahah den er enten sur eller ikke eksisterende fordi en eller anden lige skulle have en portion musli...med min mælk...og hov...nej nu skal jeg ikke være så streng...der er skam mælk, og det er ikke surt...kikker mig omkring...ingen kunder lige nu...suser ind i fakta og henter kaffe, strækker mig hele vejen ind og ud for at se om nogen går ind af min dør...styrter tilbage og sætter kaffe over, og tror i jeg fik tid til at drikke den....Nej...ikke før kl 1500 da der kom afløsning, og der tillod jeg mig at lave en frisk kop...Havde helt vildt lyst til en flæskestegs sandwitch fra pølsevognen, styrter der hen og hvad siger pølsemor..."nej jeg har ikke mere flæskesteg..." ARGHHH... Nu er jeg så kommet hjem, reflekterer over de ting som er så naturligt i ens hverdag og når de pludselig render tør på samme tid så virker det helt uoverskueligt, og man tænker til sidst...hvad bliver det næste der løber tørt....???
så bruger du det sidste tape, eller det sidste toiletpapir eller det sidste kaffe...så fyld op efter dig...for en dag, står du der selv og mangler hele lortet, og så bliver du sur. Omvendt så kan du lære det....

tirsdag den 11. november 2008

Hvorfor er der aldrig nogen batterier der virker?

Hvor svært kan det være at købe batterier...de hænger alle vegne, lige ved kassen i supermarkedet..i min egen boghandel sælger jeg dem....på enhver tankstation...over alt møder man dem, det er lige før at man kan købe dem på pizzariaet....Og alligevel så ser det ud til at vi her i huset aldrig har et der virker...Man sidder og skal bruge pcen...pludselig virker tastaturet ikke...HVAD NU...ikke mere strøm..damn...hvor er den pakke jeg tog hul på sidst jeg var i samme situation?..der skal være 2 batterier tilbage...pist væk..er den, altså pakken. Som sunket i jorden. Spørger familien om de har brugt mine batterier...øhhh er det "nogens" batterier svarer de...JA DET ER MINE BATTERIER... fannemer. Går på jagt efter batterier...hvor er mine batterier...finder kassen med fjernstyrede biler, men en eller anden har glemt at slukke for bilerne da han var færdig med at bruge den, så nu er batterierne døde...grrrrrrr...det gælder alle bilerne...okay ud i køkkenskuffen ...i ved den alle har, totalt rod, fyldt med ting man ellers ikke ved hvor man skal gøre af, dimser brugsanvisninger og batterier der IKKE virker mere... åhhh...pis lort, her er alle de genopladelige, men hvor fanden er laderen henne??? Den er sjovt nok også pist væk.... og dog...finder den i en stikkontakt i bryggerset, selvfølgelig uden batterier...skynder mig at sætte batterier i og smækker den i stikkontakten igen...ved at der går mindst 2 timer inden de virker. Okay der er batterier i kameraet...hvor er kameraet? nååår ja det er her...men hvor er batterierne der sad i?..Fåååårk der er andre der har været på jagt. finder tilsidst min Dymo tang, sådan en man kan printe mærkater med. HEHEHEHEH hele 6 batterier...mine...jaaa...myyy presssiuuuus......skiller dymoen ad...og finder...6 batterier af de der gule nogen fra Ikea...i ved dem man køber i æsker af 20 stk til 5.- og som virker 10 min...hmmm...dymotangen..hvornår har den sidst været brugt? oh oh oh...piller batterierne ud og kaster to af dem i tastaturet...tadaaaa. nu kan jeg skrive igen, og der er 4 tilbage det skulle give mig noget tid til at få købt nogen nye, tid til at de andre kan lade op, tid til at glemme at jeg mangler batterier. Og her på skrivebordet placerer jeg så de overskydende 4 batterier...Altid godt med noget ekstra. Og nu...er de sjovt nok forsvundet....og sjovt nok kan jeg høre et par biler drøne rundt nedenunder..... Batteri krigen er brudt ud.
Nu skal det være slut, slut med at mangle batterier i det her hus. Jeg har fundet alle genopladelige batterier frem, og sjovt nok i min jagt på batterier der virker, fandt jeg sådan en lille sjov dims der kan måle hvor meget strøm der er på et batteri. Så med mit batteri-test-om-der-er-nok-strøm-på-dims er jeg igang med at sorterer batterier, genopladelige i en bunke, almindelige der ikke virker i en anden bunke, og batterier der lige kan trække et tastatur, men ikke en bil, i en tredie bunke. Nu skal der system i sagerne. Jeg har fundet hele tre opladere, den ene virker ikke mere så ud med den. Og så er det ellers igang med at oplade batterier, man må da kunne lave et overskueligt system der gør at man altid har batterier der virker. 3 store marmelsdeglas... et til dem der virker, et til de genopladelige der virker og et til dem der skal smides væk...for man må jo ikke smide batterier i skraldespanden. Så mon ikke mit behov for batterier er dækket....NÆPPE...jeg ved at om få dage er der autonome her i huset, oprører der ikke lader sig styre af nye regler, partisaner der saboterer et hvert nyt system der ikke passer dem, terrorister der er hamrende lige glade med om målet virkelig helliger midlet, eller er det omvendt... der har tømt glassene, byttet rundt på dem, glemt at lade det op der kan lades op, og jeg sidder så sikkert igen med min måle-strøm-dims og leder efter et batteri der virker... (tror lige jeg låner henriks fra babermaskinen næstegang....så kan han lære det)Jeg er så træt af at ens gode intentioner bliver misbrugt i det her hus, alle er åbentbart sig selv nærmest når det gælder de små runde dimser med deres kostbare og helt undværlige last af strøm. Så som en tyv i natten, vil jeg fra nu af stjæle det strøm jeg har brug for... og indkøbe et lager af batterier og gemme dem i en aflåst skuffe og så kan de selv rode rundt og se om de kan leve uden batterier i fjernbetjeningen til tvet, for at en latterlig fjernstyret bil kan køre...Men jeg kunne såmænd også overveje at få mig et tastatur med ledning.....

torsdag den 6. november 2008

Ferie i Italien




Vi har lige været på en dejlig ferie i Italien. Vejret var fantastisk og efteråret smukt og gyldent. Her er vi lige ankommet til det mest fantastiske hotel, det ligger på bjergskråningen med udsigt til Pisa og selvfølgelig det skæve tårn. Vi sad der og nød stilheden og kaffen som smagte helt vidunderligt. Der var den her gyldne summen af varm efterårsluft, hvor frosten venter lige om hjørnet, selv om der var 26 grader varmt, helt ekseptionelt vejr. Valdemar mente at her kunne han sagtens bo resten af sine dage, specielt efter at han havde set at der var swimmingpool. Hotellet er en gammel olivenplantage, og inden for var de gamle presser stadig, som en del af inventaret. Hele stedet summede af kærlighed til bygningerne og alt var skånsomt restureret med respekt for det gamle.

lørdag den 11. oktober 2008

Øv Øv og Øv

Henrik har idag været en tur på hospitalet, for at få en status på sit 9 mdrs lange kemoterapiforløb. Og det ser ikke lovende ud. Hans PSA værdig er stigende igen og det meget hurtigt efter den sidste behndling. De ved ikke hvad de skal gøre, måske enkelte behandlinger ind imellem med kemoterapi, selv om det nok ikke vil have en nævneværdig effekt. Så vi er sgu lidt i kulkælderen. Henriks lymfesystem har det ikke godt, og han er meget hævet på sine ben og arme. Damn.... jeg hader Cancer.


Hilsen Anette

mandag den 8. september 2008

Dark Dudes



Jeg elsker dem, de er for lækre. Min yndlings figur er Devlin, den er for kær, en lille kat i sexy uotfit og fræk som bare fanden. Det er anderledes postkort med de værste tekster, og man kan altid finde en fornærmelse. Det her er et jeg ville sende til mig selv når jeg har været rigtig strid.

onsdag den 3. september 2008

Moral og Normer...hvad er det?


Jeg har lavet en liste over de ting jeg har med mig fra min barndom, moral og normer som min familie altid har levet efter, og da jeg havde lavet listen var jeg fuld af forundring. HVAD FANDEN ER DET FOR NOGET LORT….
Jeg opdagede at jeg slet ikke lever efter de normer og den moral jeg har med mig fra mit barndomshjem, og det var en mægtig opdagelse. Det har jeg aldrig gjort og faldt altid uden for grænseværdierne i min mors tålmodigheds regnskab. Tænk hvis jeg havde bøjet nakken og levet som hun gerne ville have det, så var jeg jo aldrig blevet den jeg er i dag. Nå men ikke nok med det. Da jeg fik tænkt nærmere over tingene så jeg at jeg kikker på folk med min egen norm og moral, og den er så langt fra min families at det er som sort og hvidt. Jeg dømmer folk på helt andre kriterier end dem jeg har med mig, og det er da fedt, det der er knapt så fedt er at jeg dømmer MIG SELV efter min families normer, og ikke mine egne, og det giver noget forvirring. Pludselig har jeg forstået at jeg skal dømme mig selv efter lige præcis det jeg dømmer andre med, og det er dejligt befriende for jeg har fundet ud af at jeg er så normal at det grænser til kedsomhed….NOT.
Jeg lister min families moral og norm…og tag lige en griner…. Kan i kende mig?

Arbejde først, morskab bagefter.
Kysseri er forbeholdt pøblen
Overdreven følelsfuldhed er forbudt
Enhver passer sit.
Man blander sig ikke i andres gøren og laden
Man taler kun med naboen over hækken, man omgås dem ikke.
Autoritetstro
Fremmedfjendsk, danmark for danskere.
Man er ikke for tæt med sine ansatte.
Børns mening tæller ikke
Man rydder op efter sig
Intiligente børn keder sig ikke
Oprydning og rengøring før noget andet.
Spisning uden redskaber forbudt (derfor elsker jeg kylling)
Direktehed total tabu (aj jeg er da ikke direkte…)
Overdrivelser eller fortællen en god historie er det samme som at lyve (det gør mig så til notorisk løgner)
Mistro over for alle nye projekter.
Ignorer folk eller lad som om du ikke kan huske dem hvis du ikke kan lide dem.
Lad være med at glo…. (på handikappede)
Lad være med at spørge til andres følelser, du er ikke deres psykolog.
Lid i stilhed
Vi bærer nag, og husker som en elefant
Vi tilgiver aldrig en dumhed
Vi stikker hovedet i busken når noget er for svært
Vi sover på tingene, så går de nok over.
Ansku alt med kritiske øjne og negativitet, så bliver man ikke skuffet.
Sygdom kun acceptabelt i tilfælde af feber
Sengetøj hører til i sengen
Klistrede kys er klamt.
BT er et troværdigt sandhedsvidne…(christ….jeg kunne lige så godt havde skrevet SE og HØR)
Bekymringer tager vi på forskud.
Nærhed og berøring af andre mennesker er at være omklamrende
At være stolt over et stykke arbejde, er spild af tid, se at komme videre.
Tag ikke andres byrder på dine skuldre.
Vi passer os selv
Lus er tegn på at man ikke er renlig
Renlighed er en dyd
Sobert ydre, sobert indre
Vis aldrig tegn på tvivl eller usikkerhed
Tør dine øjne du får striber på kinderne
Tøj skal stryges, er der krøller er man en sjuske.
Nøgenhed er tabu, kroppen skal holdes bag tøj.
Kavalergang og korte nederdele er billigt og er forbeholdt ludere.
Man udstiller ikke sig selv
Rod i omgivelserne er tegn på dovenskab
Rod i køkkenet….så er man et svin.
Vasketøj er noget der skal vaskes
Man kan sagtens have noget i begge hænder når man bevæger sig fra A til B.
Har man fri kan man sagtens have vaskemaskinen kørende.
En hund har 4 ben og de skal blive på gulvet.
At frembringe noget er kun i orden hvis det kan sælges eller give anderkendelse, at gøre det for egen fornøjelses skyld er idioti og spild af tid.
Ingen særforplejning i tilfælde af kræsenhed.
Det er bedre at gå langs væggen end hen over gulvet. (hvad man ikke lige frem kan sige om mig)

tirsdag den 2. september 2008

Mit barn, en hyldest.



Åh mit elskede barn. Du er min og jeg elsker dig usigeligt højt.
Du er endnu lille og varm, du elsker stadig at blive kysset og holdt om, og jeg frygter den dag du ikke gider mig mere. Jeg håber ved gud at du altid vil krammes af mig, din mor, kysses og tilbedes. Du er mit ikon, mit ikon for det der var så utænkeligt, mit livsværk, du er det jeg ikke trode at jeg nognsinde skulle få, nogensinde skulle holde om og elske. Hvor blind var jeg, jeg er jo som skabt til at være din mor, du er som skabt til at være mit elskede barn, du er virkelig det eneste jeg kan sige er mit (selv om jeg deler dig med din far)
Søde dreng, du skal nok blive til noget, noget du selv skaber og finder på, jeg er allerede så stolt af dig, du er ved at udvikle din egen, helt egen personlighed, og jeg håber jeg kan give dig de bedste ting med på vejen. Du har den skønneste humor, det dejligeste og mest elskelige sind, du er sød og kærlig, betænksom og klog, og jeg ...jeg er fuldstændig forblændet af dig, undrende og ydmyg.

din mor